Loading...
dk

Tesla Model S P100DL fra Autoskadestuen's blog

Reklame

Som mange sikkert har opsnappet og som der har gået rygter om et stykke tid, så har Tesla Motors frigivet et nyt og større batteri til deres biler.

 

Den nye batteripakke er på 100 kWh og kommer til at give Tesla Model S en enestående NEDC rækkevide på hele 613 km og Model X en NEDC rækkevide på 542 km.

 

Mest opsigtsvækkende er dog accelerationen: 0-60 mph på 2,5 sekunder – dette gør Tesla til den hurtigste serieproducerede bil, som kan købes på nuværende tidspunkt! Det betyder altså at en fire-dørs familiebil med 5+2 sæder kan køre fra alle superbiler med blot 2 sæder! (inden der protesteres med LaFerrari og Porsche 918 Spyder, skal det siges at de kun solgtes i begrænset antal, og ikke kan købes længere)

 

Vi spekulerer på, hvor forskrækkede mindre børn, som sidder i de bagudvendte sæder i baggagerummet på Model S’en, kommer til at blive, når de oplever en 2,5-sekunders acceleration fra 0-60 mph? De vil blive udsat for de samme g-kræfter som ved et mindre sammenstød.

 

De nye modeller vil blive frigivet i næste måned. Priserne er sådan at en Model S koster fra DKK 1.196.500 ekskl. afgift og en Model X P100D koster fra DKK 1.227.400 ekskl. afgift. 100 kWh batteriet kan i øjeblikket kun købes i P100D-modeller, dvs. kun i topmodellen med ludicrous accelleration, som nu er blevet endnu mere ”ludicrous”!

 

Tesla Motors har opnået denne nye batteripakke rekord ved at pakke battericellerne tættere op og ned ad hinanden. Udfordringen med dette betyder, at der indtil videre kun kan fremstilles 200 af disse batteripakker om ugen.

 

Købere, der har bestilt en P90D men ikke har fået den leveret endnu, kan opgradere til en P100D for $ 10.000. Kontakt din leveringsspecialist så hurtigt som muligt for at få dette ændret! P90D ejere, der allerede har fået deres bil leveret, kan opgradere for $ 20.000. Tesla Motors udskifter derefter hele batteripakken og kabler, men bevarer den samme motor.

 

Tesla Motors tog en anden tilgang i præsentationen af ​​P100D ved først at frigive nyheden til en gruppe udvalgte journalister og derefter til offentligheden. Resultatet var imidlertid mere kaotisk end den sædvanlige måde: via en Elon-tweet-opdatering. Mens Tesla Motors hjemmeside havde problemer, fik journalisterne ikke nyheden ud i samme hurtige tempo, som vi er vant til fra Elon. Andre bilproducenter kan måske nøjes med pressemeddelelser og journalister - men fra Tesla Motors, har vi vænnet os til at få nyhederne med det samme, hvilket betyder at bare nogle timers forsinkelse kan føles som en evighed.

 

kilde: Tibor Blomhäll


Forrige indlæg     
     Blog hjem

Væggen

Ingen kommentarer
Du skal logge ind for at kommentere

Indlæg

Af Autoskadestuen
Tilføjet Aug 30 '16

Rate

Din bedømmelse:
Total: 3 (2 bedømmelser)

Arkiver

Reklame