Loading...
dk

Opdatering til autonom bil. Hvornår! | Tesla Forum

Teslasse
Teslasse Sep 16 '15

I marts læste jeg en artikel om at Tesla i løbet af sommeren ville komme med en opdatering der gjorde bilen delvis autonom. Nu er sommeren jo gået, og jeg styrer fortsat selv. Er der nogen der har læst/hørt noget om hvorfor denne opdatering ikke er kommet?

Kiefer
Kiefer Sep 16 '15

Nu er sommeren jo ikke gået når vi snakker Teslatid ;-)

Forvent at der kommer en opdatering her i løbet af slutningen 2015 måske start 2016 hvor disse funktioner kommer med. De sidste udmeldinger har været, at man testede 7.0 med de nye funktioner, og at "de næsten er klar"...

/Martin

IlTempoGigante
IlTempoGigante Sep 16 '15

Her er et par tråde fra teslamotorsclub:

~~Autopilot lane keeping still not available over 6 months after delivery:

http:///...onths-after-delivery

~~Firmware 7.0 Beta Discussion (hvis der er en sammenhæng):

http://www.teslamotorsclub.com/showthread.php/52021-Firmware-7-0-Beta-Discussion

SimonHN
SimonHN Sep 16 '15
De sagde også at det vil komme i starten af 2015. Så til foråret. Så sommer. Ja nu er vi så her i dag.

Velkommen til Teslatid. :D
SuneH
SuneH Sep 16 '15

"Det kommer efter sommerferien"

"Jaså, hvilket år?"

Metguy2000
Metguy2000 Sep 17 '15

Da den nuværende fartpilot er ret ringe, på trods af mange mindre opdateringer, har jeg nedjusteret mine forventninger til en kommende autopilot kraftigt.

Men det er heller ikke nemt at få til at virke. Jeg lejede en MB S500 i Stuttgart for et par mdr. siden, og den kunne ikke holde banen på en 2 spors motorvej ret præcist, og helt galt gik det da jeg kom ind på en alm. 2 spors landevej. Her overså den totalt midterhegnet. Det var faktisk en rigtig dårlig oplevelse, som jeg slet ikke forventede af en topklasse MB.

Jeg kan blive i tvivl om vi overhovedet får autopilot. MB'en har f.esk. stereokamera, og kan derfor beregne afstande ud fra billeder. Vores har jo bare et enkelt kamera suppleret med radar, og dermed ret begrænset information om vejens afgrænsninger. Måske har Tesla undervurderet det nødvendige hardware der skal til.

Anyway så er bilen jo fed at køre og jeg tager gerne en omvej med snoede veje bare for at mærke det utrolige vejgreb. Så måske er autopilot ikke så interessant anyway.

/Morten

 

SimonHN
SimonHN Sep 18 '15
Glæd jer!

Over and out. Siger ikke mere. :D
Klaus_
Klaus_ Sep 18 '15

Umiddelbart tror jeg ikke det er nødvendigt med stereokamera for at kunne opnå det nødvendige resultat. Softwaren burde være i stand til at beregne de ting der skal til. 

Jeg synes i forvejen den funktion der gør at rattet vibrerer når man kommer for tæt på stregerne, er ret effektiv og meget præcis, men jeg vil nok stadig være nervøs de første par gange man slipper rattet og håber bilen kan styre selv :)

Gustavsfar
Gustavsfar Sep 18 '15

Ja det bliver spændende, men er vel ikke anderledes end da man lige skulle vænne sig til TAAC. Det synes jeg også var en anelse grænseoverskridende,  og jeg var ekstrem forsigtig og opmærksom på bilens opførsel i begyndelsen. Nu efter 20.000 km og en lang tur sydpå er mit forhold til det dog langt mere afslappet. Det eneste man nok skal passe på er at det ikke bliver en sovepude og at man stadig under alle omstændigheder skal være klar til at selv tage over i visse situationer. Man vænner sig hurtigt til alt det indlysende intuitive ved teslaen. Var forleden en tur til kiropraktor og kunne bagefter ikke finde mine nøgler. Da jeg kom ned til bilen (Yaris) sad de stadig i tændingen... Efterfølgende brillierede jeg tilmed med at starte vinduesviskerne da jeg ville sætte den i gear :-). 

Klaus_
Klaus_ Sep 18 '15

:D 

PerL
PerL Sep 18 '15
@simonHN. Du har helt ret. stort smil:-)
priess
priess Sep 18 '15
Jeg deler den sunde skepsis når det drejer sig om autonom kørsel. Jeg tror heller ikke på, at Tesla er i stand til at levere et pålideligt system indenfor de næste par år. En ting er hvad man kan på en lukket bane, men en sådan feature kræver års test og justeringer på almindelige veje. Har fravalgt autopilot af samme grund.
Bluecoffee
Bluecoffee Sep 18 '15

Hvortil kommer, at det vel også lige skal gøres lovligt først herhjemme? Jeg tror også det kommer til at tage en rum tid. (Og det er ikke fordi jeg med min 2013-model er misundelig på alle jer, der har fået sensorer...)

Stuckmann
Stuckmann Sep 18 '15
SimonHN +1
Clubman
Clubman Sep 18 '15
Uanset at den ikke kan styre selv (endnu), så ville jeg aldrig fravælge automatpilot.
prz
prz Sep 18 '15

Prøv at checke denne video: https://www.youtube.com/watch?v=kp3ik5f3-2c

CTO fra MobileEye forklarer teknologien bag deres produkter og så vidt jeg ved er Tesla's løsning baseret på EyeQ3 hardware, som gennemgås i præsentationen.

thvestergaard
thvestergaard Sep 18 '15
Jeg er også helt enig med Simon ;-) Det spiller ... Og så heller ikke mere herfra.
DeaconWP
DeaconWP Sep 18 '15

Nu tør jeg godt byde på, at når Model X kommer, så er det med fuldt implementeret auto pilot software.

Og så kan der ikke gå længe, inden den er lagt i Model S. Det synes jeg der er flere og flere indikationer på. hehe.

T3SLA
T3SLA Sep 19 '15

Min fik autonom opdateringer for lidt over en uge siden. Det var om natten da den holdt og ladede i Borgergade. Jeg er ikke sikker på hvor glad jeg er for det. Opdateringen består af en rids fra sidespejlet på venstre fordør, over hele fordøren, bagdøren og 20cm in på bag skærmen.

Måske det ikke var en autonom, men måske en af de lede commodity aktiehandlere i olie, som selvsagt er imod Tesla og et evt. paradigme skifte inden for transport.

:-( 

T3S7A
T3S7A Sep 19 '15

Øv da. Du har vel ikke kamera i bilen, så man kunne fange sådan et svin...  

Sider: 1 2 »