Loading...
dk

Tesla Model S Vinterdæk | Tesla Forum

kejsermadd
kejsermadd Sep 17 '14

@larsen. Tak for et hurtigt og præcist svar :) Lavede lige en googlesøgning og kan se at sensorerne blandt andet kan anskaffes til ca. 1700 kr for 4 styk på Amazon.de.

JensMelhede
JensMelhede Sep 18 '14

Har lige modtaget 4 stk. fine Vossen 20" hjul til vinterbrug - købt hos GP24.dk til en meget rimelig pris sammenlignet med andre som tilbyder Vossen (for dem skulle det være):

4 stk. Vossen CV4 Matt Graphite – 9x20 5x120 ET35

4 stk. Continental ContiWinterContact TS830P – 255/40R20

Monteret og afbalanceret med TMPS ventiler, kodet til Tesla S.

Pris: 26.812,- inkl. moms og levering

Kan varmt anbefale Martin hos GP24 som også er grundig i rådgivning i hvad som passer og hvilke muligheder der kan betale sig. Ligeledes fin service ifm. eftersalg af Lene hos GP24, som fulgte op på leveringen da fælgene jo kommer fra USA, så der er ca. 14 dages leveringstid.

Nu bliver min Sølvfarvede MS ligeså fin om vinteren som om sommeren, selvom jeg der kører med de ligeledes flotte 21" mørke Tesla fælge :-)

Haeften
Haeften Sep 18 '14
Lige et spm. Måske dumt.
Kan man ikke bytte dækkene på de fælge der sidder på bilen. Hvis man nu feks kørte ind til en dækhandler og bad dem bytte til vinterdæk? Og hvad med sensorene?
Skaarup
Skaarup Sep 18 '14
Det kan du sagtens Haeften. Men det slider på både dæk og fælg at det af- og på monteres tit. Sensorerne sker der ikke noget med hvis bare gummiet skiftes.
Haeften
Haeften Sep 18 '14
Ok tak.
Hvor sidder sensorerne?
Haeften
Haeften Sep 18 '14
Og kan man slå sensorerne fra, hvis man nu købte fire dæk på fælge. Det kunne man på VW CC
Hookmaker
Hookmaker Sep 18 '14

De sidder klæbet på fælgens inderside lige indenfor ventilen (ventilen er en del af sensoren.

Nej du kan ikke slå dem fra...;-)

Haeften
Haeften Sep 18 '14
Nej jeg ved godt at sensorerne ikke kan slåes fra nede i hjulet - men i VW kunne man slå funktionen fra i instrument panelet så den ikke stod og efterlyste dem
Kiefer
Kiefer Sep 18 '14

Haeften: Nej, du kan hverken slå dem fra det ene eller det andet sted på en Tesla.

 

/Martin

PerPower
PerPower Sep 19 '14

@JensMelhede - Jeg har selv gået og overvejet en 20" Vossen Matte Graphite fælg til vinterbrug. Kan se at du valgte at gå med 255/40R20 både for og bag - jeg har talt med Keratech og de anbefalde 245/40-20 eller hvis det skulle være en kombi - 245 for og 285 bag. Var de muligheder noget du var inde og oveveje? 

JensMelhede
JensMelhede Sep 20 '14

Her har du forklaringen jeg fik og med priser:

Løsning 1 (ingen Continental i disse dækstørrelser, kun Pirelli har samme mønster til for og bag)

2 stk. Vossen CV4 Matt Graphite – 9x20 5x120 ET35

2 stk. Vossen CV4 Matt Graphite – 10,5x20 5x120 ET42

2 stk. Pirelli 240 SottoZero – 245/40R20

2 stk. Pirelli 240 SootoZero – 275/35R20

Monteret og afbalanceret med TMPS ventiler, kodet til Tesla S.

Pris: 31.075,- inkl. moms og levering

 

Løsning 2

4 stk. Vossen CV4 Matt Graphite – 9x20 5x120 ET35

4 stk. Continental ContiWinterContact TS830P – 255/40R20

Monteret og afbalanceret med TMPS ventiler, kodet til Tesla S.

Pris: 26.812,- inkl. moms og levering

Louise
Louise Oct 13 '14

Hejsa

 

Jeg får leveret min Tesla i slut december start januar og der er jo som standard helårsdæk på. Jeg er meget i tvivl om jeg skal købe vinterdæk til? Jeg har haft flere andre biler der har kørt med helårsdæk året rundt uden problemer, så hvorfor skulle jeg ikke også kunne gøre det i Teslaen?

 

Et andet spørgsmål jeg går og tumler med. Hvis man vælger 21" dæk til sine helårsdæk mister man så ikke lidt ideen med den lydløse bil? Med 21" dæk vil bilen vel larme en del mere end med 19"?

Og sidst men ikke mindst, så er der den med kvinder og paralelparkering..... ;O) Kommer jeg ikke bare til at lave ridser i dem med det samme hvis jeg vælger 21" dæk? Og tro mig jeg rammer kantstenen i ny og næ :(

 

på forhånd tak.

 

Mvh

Louise

 

Hookmaker
Hookmaker Oct 14 '14
@KLR: al ære og respekt for dit tilbud, men kunne du ikke nøjes med at give det ét sted?
T3S7A
T3S7A Oct 14 '14
Citat fra Hookmaker @KLR: al ære og respekt for dit tilbud, men kunne du ikke nøjes med at give det ét sted?

Helt enig. At skrive det 5-6 steder, inden for 5 min, er jo spam. 

Larsen
Larsen Oct 14 '14
@Louise, hvis der bliver en vinter næsten uden sne, så kan du såmænd godt køre vinteren igennem på helårsdækkene. Jeg må dog sige at det er nogle elendige dæk den er født med, og de er ikke meget bevendt hverken som sommerdæk eller til vinterbrug. Endda absolut ikke til vinterbrug, da man ikke ville vide det er helårsdæk, hvis ikke det var skrevet på dem. Derfor, hvis der kommer bare en smule sne, så kommer du i problemer. Ikke mindst i betragtning af de mange HK du har på baghjulene.
Når du skal købe de nye dæk, og det gælder såvel sommer som vinterdæk, så køb dem med indbygget fælgbeskyttelseskant, og du kan roligt beholde bilen på 19" eller 20". Det giver mest komfort. MEN HUSK at købe dæk med loadindeks 102 og gerne i W eller Y udgave, da bilen med bagenden ellers sejler som en fuld sømand i søgang. Dette problem vil dog være størst ved 19"
T3S7A
T3S7A Oct 15 '14

Ville jo være træls, hvis alle skrev indlæg flere forskellige steder, blot fordi man mener at så ser alle det, og fordi du mener det er nyttig information. 

Men af nysgerrighed, når du skriver at det ikke gælder i forvejen nedsatte fælge og dæk, kan du så ikke oplyse hvilke det gælder, da alt jo er nedsat på jeres side. 

Louise
Louise Oct 16 '14

Ok, tror nu jeg er kommet frem til at når jeg modtager bilen i start januar kører jeg direkte til dæk mand og får skiftet om til vinterdæk på de medfølgende orginale 19" fælge.

Kan jeg genbruge den sensor der allerede sidder i dækkene?

 

Jeg tror jeg vælger en af følgende dæk:

1) Michelin Pilot Alpin PA4. 245/45 R19 102W XL med fælgbeskyttelses liste (FSL). Til 2.230kr pr dæk

eller

2) Continental WinterContact TS 810S. 255/40 R19 100V XL med Fælgbeskyttelse. Til 1747,30kr pr dæk.

 

Hvad ville I vælge og hvorfor?

Jeg vil så til sommer købe nye 20" fælge med sommerfutter.

På forhånd tak.

Mvh

Louise

 

 

 

 

Hookmaker
Hookmaker Oct 16 '14
Louise, god idé! Med mindre du er helt kørevandt med baghjulstrukne biler, så er det mindste du bør gøre at sørge for bilen af sig selv står så fast som muligt, og det gør den bestemt ikke med de medfølgende helårsdæk. Får du den i januar, så få vinterdæk på og smut ud på en stor parkeringsplads (hvis der altså er sne eller frost), og slæng den lidt omkring, så skal du bare se hvad 2 ton baghjulstræk kan lave af løjer ..;-)

Se dæktråden om det skal være det ene eller det andet dæk, det lader til Michelin er det foretrukne. Uanset hvad du vælger, beholder du bare dæksensorerne på fælgen. Standardfælgen er i øvrigt forholdsvis godt gemt inde i dækket, så jeg ville ikke vælge beskyttere a la alloygators på dem. Jeg synes det er lidt falsk tryghed. Istedet er det bedre at holde fokus på ikke at køre på kantsten...;-)
Larsen
Larsen Oct 16 '14
@Louise, du skal lige være opmærksom på, at det Continental dæk du nævner, er et gammelt dæk. Hvis du vælger Conti dæk, så vælg et af de nyere udgaver. De er væsentligt bedre.
Louise
Louise Oct 17 '14

Jeg tror også jeg hælder mest til Michelin dækket.

Mit spørgsmål er så hvilken betydning det har om dækket hedder 245/45 19R eller 255/40 19R?

 

Mvh Louise

Sider: « 1 2 3 4 5 6 7 »