Loading...
dk

Skiferie i Tesla | Tesla Forum

Werge
Werge Feb 20 '15
@muller, hvordan gik turen til Trysil ?
Skal afsted om en uge, og er specielt interesserer i hvor mange kWh du brugte fra Solli til Elverum, men gerne andre gode hints.
PS. Jeg har kun en S60, derfor denne interesse i de 229 km til Elverum. Forventer ikke det bliver noget problem, da vi flere gange med normal dansk motorvejskørsel har kørt 230 km her i den kolde tid. (Har familie på Lolland).
JF
JF Feb 21 '15
Friske tal fra i dag: Solli til Elverum 218,9 km, snit 226 Wh/km, kWh 49,6. Super flot vejr og tør vej. Var selv lidt spændt på denne strækning, men masser af range i reserve ved ankomsten til Elverum.
Ulempe: Solli lader helt sygt langsomt (prøvede 2 forskellige standere med samme resultat). Fik den i en kort overgang op på maks 290 km/t (typical). Elverum er super hurtig +500 km/t.
God tur.
Werge
Werge Feb 22 '15
@JF super, så håber vi også på godt vejr på lørdag når det bliver vores tur. De godt 50 kWh blev de brugt ved pæn kørsel, eller kørte du bare helt normalt ?
Tak for info om Solli. Da vi skal lade til godt 100%, så må vi hellere planlægge en spisepause her, så tiden går til noget fornuftigt.
Pas godt på Trysil :-)
muller
muller Feb 22 '15

@Werge: Hvordan lader man til godt 100%? ;-) Begynder der så ikke at løbe støm ud af batteriet?

Nåh, pernittengryn til side...

Mine erfaringer fra Trysil bærer nok præg af, at alt kørte på skinner! Og af at jeg ikke har min bil koblet op på noget log-værktøj. Det er meget sporadisk hvad jeg har samlet op af data, da de fleste pauser forløb med at servicere de tre børn på 2, 4 og 7 som også deltog i øvelsen. (Sammen med chefen for det hele forstås)

Men vi var 5 stk. med fuld oppakning, inkl. ski til de voksne, dyner til de 3 børn og mad til hele ugen - inde i bilen. Ingen tagboks el. lign. Det er absurd så meget plads der er i den bil!

Turen derop (Fra Birkerød nord for kbh) var over Helsingør-Helsingborg, med overnatning i Gardemoen. Turen hjem var om natten over Øresundsbron. Samlede udgifter til transport+overnatning(i Gardemoen) var 1500 kr.

Temperaturen under hele turen var omkring frysepunktet. Så vi har ikke oplevet nogen form for ekstrem kulde. Der har muligvis været 5 graders frost i Gardemoen. Men ikke nogen stresstest.

Mht forbrug, så er der med 85kWh batteriet INGEN problemer overhovedet med at gennemføre turen. 60kWh er selvfølgelig lidt sjovere :-)

Men som sagt har jeg ingen præcise forbrugsdetaljer. Øv. :( Men derfor vil jeg da gerne dele lidt erfaringer fra turen alligevel:

1) Når man kører om natten så er der meget der er lukket. Det siger måske sig selv, men alligevel.

2) Solli SuC er et gudsforladt sted - med en Shelltank. Og muligves et sted man kan spise? Det fandt vi aldrig ud af. Hvis du skal købe Red Bull ell. lign. så gør det her - der er en tank.

3) Falkenberg og Uddevalle har ikke umiddelbart en kiosk. Ingen Red Bulls. Kun Max og de lukker ved midnat. Også toiletterne.

4) Cafeen i Elverum (Hvis man skal spise eller have kaffe) åbner først kl. 9. Vi var lige ved at komme for tidligt.

5) 100% opladning i Elverum. Elverum-Trysil, 6 dages standby, lidt køren rundt, Trysil-Elverum. Tilbage i Elverum havde vi 40% tilbage i batteriet. Dette burde ikke være et problem. Heller ikke i en 60kWh.

6) Den nye trip-planner dims i bilens forbrugsskærm gør det meget nemt at ramme næste SuC med 2% tilbage i batteriet. Især på hjemturen, hvor resten af bilen sov og det kun var mig der skulle strække ben i pauserne blev der kun ladet det mest nødvendige til at nå til næste SuC. Både Uddevalle, Falkenberg og Löddeköpinge blev ramt med 1-3% tilbage i batteriet. Men så kører man også kun 102 km/t de sidste 5 min.

7) Elverum var det eneste sted hvor der var mere end én anden Tesla. Da vi ramte Elverum på vej hjem holdt der allerede 4 andre! Crazy. Til 8 standere. Det er jo næsten kø :-) Men da vi startede på 40% og skulle spise aftensmad der kørte vi derfra med 100% alligevel...

8) Det er meget forskelligt hvor meget effekt man trækker ud af de forskellige standere. Når der ikke er så mange biler kan man jo prøve lidt forskelligt... I Falkenberg fik vi 60kW på den ene og 105kW på den anden... Der var ikke ander biler. Der var faktisk ikke andre, for det var midt om natten.

9) Der er temmelig mange Tesla'er i Norge.

10) Vi havde ikke taget snekæder med. Der var ingen problemer med at køre rundt i sneen oppe ved lejligheden med stadard vinterdækkene. Men igen - vi var på ingen måde udsat for ekstremt vejr!

@Werge: Som du allerde ved kan du vinde ekstremt meget rækkevidde ved at sætte farten ned. Der er strækninger i Norge hvor du må køre 120 km/t! Hvis du undlader det så tror jeg ikke du kommer i vanskeligheder mellem Solli og Elverum. Der er fine veje og meget af stækningen er 60, 80 og 90 km/t. Men igen det er nok en dårlig ide at lægge ud med 120. Jeg troede faktisk hele Norge var max 90km/t, så jeg blev glædeligt overrasket.

PS. Det er verdens fedeste bil. Ingen over. Ingen ved siden af. Det er bare 100% fornøjelse!

PPS. Jeg spurgte lige konen om hun havde nogle take-aways fra turen; hun spurgte om jeg havde skrevet at det er verdens fedeste bil...

Lidt foto dokumentar fra SuC'ers:

Elverum kl. 9 om morgenen.

 

Meget tæt pakket Tesla. Klar til hjemtur.

 

Falkenberg by night. Alt er stängt!

 

JF
JF Feb 22 '15
@Werge, der er fartbegrænsninger 100 km/t en hel del rundt om Olso. Ellers kørte jeg hvad jeg måtte og lidt til. Her er lidt øvrig data fra turen:
Löddeköping-Falkenberg: 151,4 km, 276 Wh/km, 41,8 kWh
Falkenberg-Uddevalla: 179,7 km, 268 Wh/km, 48,1 kWh
Uddevalla-Solli (inkl. overnatning uden ladning +15 km): 142,3 km, 263 Wh/km, 37,4 kWh
Solli-Elverum: 218,9 km, 226 Wh/km, 49,6 kWh
Elverum-Trysil: 70,8 km, 220 Wh/km, 15,6 kWh
Lader med 8 km/t her i Trysil på et 220v stik, men ellers enig med muller om at du godt kan komme retur til Elverum uden ladning i Trysil, hvis du lader 100% inden du forlader Elverum.
God tur.
Werge
Werge Feb 23 '15
Kære muller, kære JF, kære Teslaforum
Hvad kan man ønske sig mere, når man har verdens fedeste bil og dette forum.
Tak for de super gode information, jeg er tæt på at have fået tilbagefald (Tesla-syge). Jeg har det næsten som da vi ventede på levering. At skulle på "langtur" med babyen bliver total fedt, og jeres beretninger gør bare jeg nu slet ikke kan vente.
Vores tur bliver underligt nok meget lig jeres. Vi har booket en overnatning i Elverum, så vi hurtigt kan komme på ski i Trysil på ankomstdagen.
Tak, tak og tak ;-)
T3S7A
T3S7A Feb 23 '15
Werge, husk blot at S60 lader noget langsommere til 100% end S85. Især de sidste 10%. Der er man helt nede under 15-20kwh. Fra 80-90 er det ca 25kwh man får på S60.
Klart det som er S60 ulempe. En fuld opladning giver Typical range ca 290km, og tager 1,5+ timer. Hvor at få 290km i S85 er noget under 80% og tager 30min at få. Så medregn mere tid ved SuC
Maho
Maho Feb 23 '15
Hæ hæ, Werge, kan sagtens følge dig. Vi skal til Østrig i bilen i uge 14, og jeg glæder mig vildt til at prøve, men har "sommerfugle" i maven ift at forlade min trygge laderadius og bare give lods.... Hvad nu hvis ladefumktionen svigter...... Hvad nu hvis SUC ikke virker..... Hvad nu hvis jeg forregner mig og løber tør...... :-)
T3S7A
T3S7A Feb 23 '15

Maho

SuC virker. Har aldrig mødt en som ikke virkede endnu. 

Med den nye software, hvor du har trip viseren, kan det næsten ikke gå galt. Den tilpasser sig hurtigt din kørestil og viser hvor mange % du vil ankomme med. Falder den så ned og viser du ankommer med 1-2%, så sætter du blot hastigheden lidt ned, og den vil efter lidt tid, hvis hvad du så vil ankomme med. 

Maho
Maho Feb 23 '15
Takker. Ved også godt det kun er oppe i mit hoved problemet er, men min baby er
jo kun 2 måneder så skal lige af med den sidste "angst", og det er jeg sikker på at netop sådan en tur er perfekt til :-)
gunberg
gunberg Feb 24 '15
Når I sådan er på tur til/fra Norge, til hvilket niveau lader I så på SUC'erne? Jeg lader så jeg forventer ankomst til næste SUC med 17-20% på batteriet. Det resulterer i at jeg med lidt frisk kørsel ankommet til næste SUC med ca 5% på batteriet. Ligger jeg lidt højt?
Til daglig kører jeg 250 km+ og stiler mod at ankomme med blot 2-3% på batteriet, men har ikke haft mod på at ligge lavere. Synes også at det svinger med flere procent, uden at jeg med sikkerhed kan tilskrive det kørslen.
supergaard
supergaard Feb 25 '15

@gunberg lyder til at du kigger på km-tallet i instrumentbrættet og regner lidt 20% til?

 

Jeg kan ikke rigtig bruge typical-tallet til noget som helst, så har ændret det til % og åbner i stedet på Energy-appen hvor jeg kigger på de sidste 25 KMs gennemsnit når jeg ankommer til en SC og lader den beregnede range stige så det passer med hvad der er til næste SC, det passer altid meget præcis, medmindre man skal ud i en større stigning. Ankommer også med 0-3% på langture, det giver langt den bedst SC effektivitet. Jeg er ikke så bange for at ramme nul, når man ved der er over 5 kWh tilbage når der står nul, så er det næppe noget batteriet tager voldsomt skade af.

muller
muller Feb 26 '15

@Werge: God tur til Norge! Jeg er kun lidt midundelig på dine forestående 1600 km Teslatid :) Det bliver spændende at høre hvordan 60kWh batteriet fungerer på tur.

Det er næsten for godt, at selve transporten til skisportsstedet er blevet en af de bedste dele af ferien.

gunberg
gunberg Feb 27 '15
@supergaard M.fl. Efter at have kørt et par dage med %-visning på batteriet, forstår jeg bedre hvordan i udnytter batteriet optimalt og hvordan i ankommer til næste SUC med 1% tilbage. Det fungerer faktisk fint på den måde. Fik prøvet det Kbh Aarhus /retur og vil fortsætte med den visning
Werge
Werge Feb 28 '15

Så er der pakket og vi sætter kursen mod Norge i morgen tidligt.
Skal nok dokumentere min tur. Glæder mig ligeså meget til turen i Teslaen som til skituren. Har også købt de fine snekæder de sælger hos Tesla. Sønnen og jeg prøvede at montere dem i går - hold da op hvor er de smarte og nemme at arbejde med. Så nu håber jeg også på en masse sne eller is, så jeg kan få lov til at køre med kæder - troede godt nok aldrig jeg ville ønske at køre med kæder.

MDamm
MDamm Feb 28 '15
@Werge:
Et lille tip med kæderne. Den inderbolt på kæden, der skal spændes om hjulbolten kan drille lidt, og sætte sig fast i "spændt" positionen. hvis det sker kan den ikke holde ordentligt fast om hjulbolten, og kæden risikerer at falde af(Skete for mig). Jeg har nu givet den lidt fedt på ydersiden, så frost, skidt og salt ikke får den til at sætte sig igen.
Forummets indlæg er redigeret af MDamm Feb 28 '15
ncase
ncase Nov 2 '15

Hej. Vi skal også til Trysil i år - dog via Fredericia-Oslo færgen.

Havde du @muller ski inde i bilen? Hvordan gjorde du dog det uden at ligge sæderne ned? :)

 

 

dgn007
dgn007 Dec 7 '15

Hej

Nogen der har erfaringer med Avoriaz?

muller
muller Dec 7 '15

@ncase: Ja, vi havde ski i bagagerummet og 3 børn på bagsædet. Jeg tror kodeordet er korte ski; min kones er vel ikke meget over 150 cm og mine er nok ca. 170 cm. Jeg mener at de lå ind over bagsædet mellem to autostole (fra bagagerum). Og så med en masse håndklæder omkring spidsen som var i spænd op mod glastaget. Vi taget afsted til Trysil i uge 7, så må jeg jo finde ud af det igen :-)

SuneH
SuneH Dec 29 '15

Så er vi retur fra Trysil. Vi kørte i vores godt 1 måned gamle 70RWD'er. Vi tog med Oslo-færgen, og havde derfor ca. 80% på tanken ved afgang i Oslo. Turen til Elverum gik glat, der var ca. 5 grader og fugtige veje. Ankomst Elverum fra Oslo med 191 wh/km i snit. Der var ingen andre biler i Elverum, så frit standervalg på alle hylder.

Stoppet i Elverum passede med at det var frokosttid, så vi spiste på den lokale Shawarmabar til absurde norske priser... En standard pizza, som i Danmark ville koste omkring 65 kr lå til 207 norske kr. Så det blev godt 550 kr for 4 personer (og så var jeg endda fedtet).

Med batteriet på 95% kørte vi til Trysil. Ved ankomst på hytten fandt jeg hurtigt ud af, at jeg trods mit medbragte Schuko-stik ikke kunne lade. UMC'en lyste grønt i ét sekund, derefter rødt. Jeg går ud fra at jeg er på grund af dårlig jordforbindelse. Jeg har senere hørt, at de har specielle UMC'er i Norge og ret specielle strømforhold.

De næste par dage var der plusgrader og jeg ladede ved Trysil turistsenter på et blåt Mennekes-stik. Disse var gratis, men gav kun 3 kW, så det tog sin tid.

Der var også lademuligheder samme sted med Type2 kabel (11 kW), dette krævede dog en tilmelding på en hjemmeside incl. registrering af kortinformationer. Dette prøvede jeg, men havde ikke held med at få slået ladningen til.

Jeg fik dog via facebook et tip om at man kunne lade alligevel, ved simpelthen at løfte låget på ladeboksen og slå gruppen til manuelt. Jeg må indrømme, at jeg benyttede dette trick et par gange.

Tilsvarende er der lademuligheder ved Trysil Højfjellssenter, her kunne tricket med at løfte låget kun anvendes på ladestanderne til venstre for Skistar-receptionen.

Hvis ikke vi havde kunnet lade på Turistsenteret, ville turen have været en frustrerende omgang for os. Jeg havde på forhånd regnet ud, at hvis alt andet glippede, kunne jeg altid tage turen til Elverum (75 km) og lade bilen op. Jeg havde regnet ud, at med 30% i Trysil, kunne jeg nå til Elverum med 3% i overskud. Det blev heldigvis ikke nødvendigt.

Øvrige læringer: Bilen kan ikke regenerere når batteriet er koldt. Dette vidste jeg godt på forhånd, men havde ikke regnet med at de havde så stor effekt allerede ved 0 grader. Jeg regnede med, at man skulle ned på -15 før det havde en effekt. Så blev jeg så meget klogere. 

Da vi boede oppe på bjerget og skulle starte dagen med at køre ned til dalen og op til Turistsenteret, betød det, at jeg hver gang var nødt til at bremse med friktionsbremserne ned af 5-6 km med op til 10% fald. Dermed blev intet regenereret. Når skidagen var ovre, gik turen hjem op på bjerget, hvilket kostede mange Wh. Så det var "fuld betaling" op af bjerget og intet retur ned ad.

Så ideen med at lade fuldt op i Elverum og så have nok på batteriet til småture i Trysil i ugens løb og så nå retur til Elverum på vej hjem, holdt på ingen måde. Det var simpelthen nødvendigt at lade i Trysil.

Andre læringer: Bilen kører fantastisk og står godt fast med Nokian WR dækkene. Selv på underlag, hvor vi havde svært ved at gå rundt til fods, kunne man køre med forsigtighed.

Bilen har nogle klare problemer, når temperaturen kommer under frysepunktet. De sidste par dage var der omkring -10 grader om morgenen. Her er et udpluk af mine observationer:

Ruderne vil ikke rulle ned. De er simpelthen frosset fast. Dette er et problem, når man skal ind i bilen. Selv hvis man forsigtigt åbner bilen, er det kun lige med nød og næppe, at ruden kommer fri af krom-listen. Jeg hjalp min kone med at lukke hendes dør udefra, da jeg kunne trykke den ind på plads, men min dør var jeg nødt til at smække. Meget ubehageligt. På den ene bagdør oplevede jeg, at ruden var frosset var i "nedre position", hvilket betød, at den trak gummilisten og kromlisten med op, når den blev lukket (!). Se billede.

På vejen fra Trysil til Elverum var der -12 grader og trods 70 km's kørsel og grundig opvarmning inden afgang, kom varmen aldrig rigtig i gang. Jeg havde temperaturen sat til 24 grader i bilen og havde range mode OFF. Men som beskrevet i et andet indlæg, kunne jeg skrabe is af sideruden på indersiden ved ankomst til Elverum (!). Det er lidt til grin at sidde i en bil til små 700.000 med dunjakken hen over benene og is på indersiden mens børnene sidder med de fleecetæpper over sig, som man havde taget med hvis man skulle køre fast og utilsigtet overnatte i bilen.

Mine to jyske svogre i Mondeo og C4 Picasso syntes forståeligt nok det var lidt sjovt at jeg scramblede rundt for at finde opladning og ikke kunne åbne dørene og vinduerne. Aftenen før vi skulle hjem, kørte de ned til byen og fyldte 50 ltr diesel på. Den morgen vil skulle afsted, gik de ud til bilerne 15 min før afgang og satte dem til at stå i tomgang med varmen og blæserne på fuldt skrald... og kom ud til en lun bil, hvor al isen var smeltet...

 

 

Forummets indlæg er redigeret af SuneH Dec 29 '15
Sider: « 1 2 3 4 5 »