@MOS: Du har fat i noget af det rigtige. TSLA er ikke en aktie man skal betragte med traditionelle briller på stort set alle punkter. På godt og ondt. Jeg vil anbefale at du ignorerer skeptikere, traditionalister, trolls og weak hands. Man kan undre sig over hvorfor de har så meget at sige hvis de ikke vil have noget med aktien at gøre.
Du er begyndt at tyde en del af "koden" fra Tesla, markedet og sproget fra Elon Musk. Det er et godt og vigtigt stykke af vejen. For skeptikerne er det ren volapyk og lad dem om det. De elsker at hade det der ikke passer ind i deres bokse. I de fleste tilfælde er det mere et spørgsmål om at de ikke har fundet "nøglen" der kan oversætte det til deres forståelse.
Dem der tager det hele på face value, inklusiv Elon's hudærlige og/eller til tider teatralske, upolitisk korrekte og løjerlige/barnlige kommunikation, bør ikke investere i aktien. De bør heller ikke shorte aktien, for det er for alvor svært at time. Uanset hvad internetkrigerne så hævder.
Istedet bør man foretage sin analyse og blive god til at forstå sproget og mønstrene. Hvis det passer ind i ens overbevisning kan man så placere pengene derefter. Tesla har tradet indenfor et spænd i mange år og kan sagtens ramme et lavere niveau i nær fremtid. Men der er ifølge min stærke overbevisning væsentlig upside i aktien bare indenfor 2019. Mere markant når Model Y kommer til verden. Ikke på penny stock niveau selvfølgelig, men væsentlig mere end mange large cap aktier. Til trods for alle dommedagsprofetierne som har stået på i årevis.
Tesla har stærke kræfter imod sig i form af Oil/Big Auto/Medie sponsorater, m.v. Og selvom de stadig kæmper med growing pains, har de stort potentiale foran sig. Man skal også anerkende at dette ene firma nu for alvor har fået sat gang i EV bevægelsen indenfor Big Auto og Charging infrastruktur. Hvis de er så ubetydelige kan man jo undre sig over hvorfor de trods alt bliver taget ret seriøst. Så kan man snakke balance sheets og profit til ens læber bløder, men dette er et fremtidigt bet uden dividender, som så mange high growth investeringer. Indtil videre har jeg ikke set noget som bekymrer mig. Men det er en risikabel aktie og har længe været det. Det ændrer dog ikke på potentialet som jeg vurderer væsentligt højere end risikoen. Derudover er det da fedt for en gangs skyld og investere i noget der er spændende, gør en forskel og rykker ved etablissementet.
Tesla har stadig meget at lære og kunne ofte trænge til noget traditionel styring på mange operationelle punkter. Men de udviser samtidigt mange positive tegn såsom deres "fail fast" approach, hvor de tweaker og udøver damage control og hurtigt kommer videre. Det er en meget hurtigvoksende virksomhed og det er ofte svært at gøre tingene på samme måde som de modne langsomt vækstende konkurrenter. Og så er den en meget anderledes kultur. Igen på godt og ondt.
MOS, fortsæt i samme spor, foretag dine egne betragtninger og ignorer støjen. Først når og hvis der for alvor kommer et stort momentumskift på mange fundamentale områder, ville jeg revurdere min position. God vind med den videre færd.