Nu kan man også snart få en Model S 100D med ~10% af batteriet software låst til ca. 850.000kr og X 100D til 900.000, så får man mere for pengene end i 12/2015. Måske det også hjælper lidt.
https://electrek.co/2019/01/29/tesla-launches-new-cheaper-model-s-x-software-limited-battery-pack
8k$ for 7,5 kWh ekstra batterikapacitet virker voldsomt. Det svarer vel til ca. 90.000 kr. ekstra på danske plader med moms og afgifter, eller ca. 12.000 kr./kWh. Det er en ublu merpris. Og så er det endda kun software til forskel. Jeg havde til enhver tid uden tøven taget den softwarebegrænsede udgave og sparet de 90.000 kr.
Den softwarebegrænsede udgave har samme antal fysiske battericeller og samme specifikationer mht. topfart, acceleration osv. og den kan lade lige så hurtigt i absolutte tal [kW]. I toppen af batteriet går det endda relativt hurtigere, da batteriet jo ikke skal toppes af i samme grad som et ikke-softwarebegrænset batteri.
Derudover må man forvente ca. 7,5% degradering af batterikapaciteten i løbet af en årrække eller ca. 200.000 km kørsel. På det tidspunkt vil det ikke-softwarebegrænsede batteri have tabt 7,5%, mens det softwarebegrænsede batteri stadig har sine 92,5 kWh kapacitet. Det vil formentlig holde endnu længere, da det ikke er blevet tilladt at blive ladet op til 100% af fysisk kapacitet og dermed heller ikke bliver så hurtigt slidt.
Man betaler altså 90.000 kr. ekstra for blot 40 km ekstra rækkevidde de få gange (hvis overhovedet) i løbet af de første ca. 5 år, man kører mere end 500 km i træk uden pauser/SuC. Hvis man holder pauser undervejs, vil man i praksis næppe lade den til mere end 80-90% alligevel, da de sidste 10-20% tager en evighed.
Hvis det kun kostede en tiendedel, ville jeg stadig ikke købe Extended Range.