Det har sikkert været oppe og vende i andre tråde, men Tesla har designet en MCU upgrade til v1 bilerne. I USA koster upgraden 2500 USD, mon ikke det bliver ca. 20.000 kr herovre. Det burde give lidt nye features, fungerende browser, Netflix, YouTube osv som de nyere modeller kommer med og ikke mindst skulle eMMC issuet også være helt fikset:
https://electrek.co/2020/03/02/tesla-mcu-infotainment-upgrade/
Du har ret, det er allerede nogenlunde vel-diskuteret. Jo mere jeg tænker over det, des mindre lyst får jeg til den opgradering. Jeg er måske noget særligt. Jeg bruger aldrig browseren, er meget godt tilfreds med min Saphe. Jeg har vænnet mig til navigationen, og synes stadigvæk bare at der mangle via-punkter. Det er til at overleve. Min Spotify er fin, og telefonintegrationen virker nu upåklageligt. Jeg har intet at bruge Netflix til i bilen, og bruger aldrig de spil jeg allerede har.
Til gengæld forsvinder FM radioen, og dermed mine trafikmeldinger. Og ja, det bruger jeg faktisk på min halv-travle motorvej. Så for 20 lapper mister jeg mine trafikmeldinger og får en mere stabil MCU. Så vil jeg nok hellere bare have en ny emmc chip.
Men - det er fantastisk at Tesla endelig har fået øjnene op for opgraderinger. Vil elske en pris på at gøre min S85D til en P100DL. Men det kommer ikke til at ske.
(jeg ved det godt, det er en fed opgradering - og jeg er bare en gammel og sur mand)