Loading...
dk

Rammer TSLA kurs 400 i dag? | Tesla Forum

ClausM
ClausM Jun 11 '20

 

 

Det er helt vildt. Men din opfattelse er meget symptomatisk for prissætningen af en 17 år gammel virksomhed, som aldrig har formået at bygge et produkt, som de kan tjene penge på. Og som har svært ved at levere på deres løfter.

Citat fra bleze

Man sammenligner lidt pære og bananer da Tesla er meget mere end en bil producent. Jeg vil tro at deres energi del vil overgå deres bilprodukion snart. Solceller, soltage, batterier og sikkert også AC systemer, for ikke at nævne deres arbejde på virtuelle kraftværker og kæmpe batterier til udbydere. Deres Robotaxi netværk kunne også blive en kæmpe indtjener hvis de får styr på selvkørende biler.

Så jeg tror en del af prisen på aktien skyldes også potentialet for fremtiden.

Jeg vil også mene at de har vist hvad fremtiden betyder for biler, og alle de gamle konkurrenter er håbløst bagud og har ingen chance for at indhente Tesla da de har klodser om benene. Fremtiden vil være nye producenter hvor de fleste vil komme ud af Kina.


Egentlig var det min hensigt ikke at skrive mere i denne tråd, men når du skriver sådan noget ævl, så kan jeg altså ikke lade være:

Robotaxi, tror du seriøst fundamentet er på plads for en enorm cash cow her? Og hvis du iøvrigt skulle lægge din egen bil til rådighed for det, ville du så lade Tesla tage alle pengene, eller ville du ha' dem selv?

En forudsætning for rorbotaxi er FSD, som er blevet solgt siden 2016, og dengang lovede Musk at: "In ~2 years, summon should work anywhere connected by land & not blocked by borders, eg you're in LA and the car is in NY."

¨Han fulgte løftet op med samme år at love: "All you will need to do is get in and tell your car where to go." og at det ville blive demonstreret ved at køre coast-to-coast inden udgangen af 2017. Det er naturligvis ikke sket endnu.

.... FSD er efterhånden nået frem til at kunne bremse automatisk for både grønt og rødt lys ;-) Mon ikke der går lidt tid, før Robotaxi bliver til virkelighed?


Og på hvilken baggrund tror du, at energi delen vil overgå deres bilproduktion snart? Har du overhovedet  sat dig ind i hvad den består af? De har nærmest ingen vækst i energi forretningen, og den samlede omsætning i Q1 2020 var 293 mill. USD.


Og det man skal huske er at: Tesla producerer ikke selv batterier. De samler batteri-pakker baseret på celler fra primært Panasoinc og CATL. Når Tesla sælger et batteri til et hus, så videresælger de batterier med ordinær forhandler margin.

Og Tesla producerer heller ikke almindelige solpaneler længere, de bliver importeret fra Kina, fordi det er billigere end at bygge dem i Buffalo på deres fabrik dér.

Alt i alt vokser energi forretningen, som de betalte 2,2B for i 2016, ikke - og fordi de hovedsageligt blot forhandler/videresælger noget produceret af andre, så er marginalen ikke overvældende. Og da Tesla købte solar city i 2016, der installerede de over 200 MW kapacitet i kvartalet og på deres højeste installerede de 253 MW på et enkelt kvartal. I Q1 2020 installerede Tesla ialt 35 MW kapacitet. Altså et *FALD* i kapacitet leveret på mere end 85% i forhold til da det gik bedst.....

Så er der Solar Tiles. Som stadig er et marketing stunt. Ligesom da Musk første gang viste det i 2016. I det mindste har han indrømmet, at det dengang var løgn. Hvornår mon han indrømmer, at det stadig er? Udover et par test-installationer på nogle Tesla medarbejderes huse, som blev fremvist tidligt på året, så bliver der ikke leveret/installeret løsninger - og det tager *MEGET* længere tid at installere og bliver derfor *MEGET* dyrere end Musk har lovet.

Hvor får du fra, at Tesla sælger AC systemer? Det gør de ikke? Hvilken secret sauce skulle de have, som ville gøre dem i stand til at profitere af at gå ind i sådan et marked?

Hvad er et "virtuelt kraftværk"? og Hvordan tjener de penge på det?

Og kæmpe batterierne, som der er solgt et par stykker af i Australien, er igen baseret på batterier produceret af andre, og altså ikke en cash cow fordi Tesla ikke har nogen synderlig marginal på det.

At du så skriver, at Tesla ingen konkurrenter har på bil-området, det må være fordi du ikke har fulgt udviklingen i markedet. Udviklingen i Europa er vendt op og ned siden de nye EU-regler trådte i kraft 1. januar. Og samtidig er Teslas salg i USA er faktisk faldet. Det har aldrig siden været i nærheden af salget for 2 år siden, da man begyndte at levere Model 3 til folk på venteliste.

Tilbage er Kina. Hvor man nu 4 gange i år har beskåret priserne så meget, at det ikke er realistisk at Tesla kan tjene penge nok til at forrente investeringen derovre, og da slet ikke til at betale de skatter, som de har forpligtet sig til, i aftalen hvor de fik jorden stillet til rådighed.

Jow jow, verdens mest værdifulde bilfirma. Indtil ballonen revner.

Jeg har gang på gang stærkt undervurderet folks vilje til at handle en aktie op, som består af en tabsgivende virksomhed i et marked med øget konkurrence, kun tilsat en hel masse løfter om "the next big thing" fremsat af en mand, som har historik for sjældent at holde, hvad han lover.

Det bliver spændende at følge, hvor meget længere den kan nå op. Og *når* den imploderer, hvor hurtigt det så sker. Men så længe folk tror på Musk, så længe kan der rejses penge. Og så længe der kan rejses penge, så lever boblen videre.

Dette indlæg er iøvrigt ikke en kritik af Teslas produkter. Dette her handler ikke om, at jeg hader elbiler eller Tesla'er. Det gør jeg bestemt ikke. Men at en virksomhed, som aldrig har tjent penge. Og som får svært ved nogensinde at gøre det. Skal være den mest værdifulde indenfor sit felt nogensinde i menneskehedens historie. Det virker groft sagt besynderligt.

Forummets indlæg er redigeret af ClausM Jun 11 '20
koden
koden Jun 11 '20

Jeg tror de russiske trolde er kommet i teslaforum.dk

 

I øvrigt helt utroligt at en aktie som Tesla falder mindre end markedet sådan en dag som i dag hvor det bare går nedad.

Lige netop tesla burde ligge med dobbelt fald i forhold til markedet.

Disclaimer: Er her og nu. kan ændre sig i løbet af aftenen.

Forummets indlæg er redigeret af koden Jun 11 '20
baldur
baldur Jun 12 '20

Personligt tror jeg hellere ikke på Robottaxi visionen med de nuværende biler. Hardwaren er utilstrækkelig til at klare alle situationer. Du vil ende med nødparkerede biler overalt på grund af skidt på kameraerne og bortset fra frontkameraet, er bilen ikke udstyret med systemer der kan fjerne det. Alene derfor kan det ikke lade sig gøre, og det samme kunne man i øvrigt nemt konkludere dengang Elon Musk fremlagde visionerne for Autopilot 1. AP1 har kun et kamera, så det var ganske umuligt.

Når det er sagt, så kan den nuværende Autopilot, som den er i vores biler lige nu, sagtens køre coast-to-coast i USA. Men af lovgivningsmæssige årsager skal du holde hænderne på rattet under hele turen. Måske derfor der ikke er nogen der gider demonstrere det. Der er en YouTube kanal kaldet Dirty Tesla hvor konceptet er at han tester hver nye opdatering ved at lade bilen køre en længere tur på motorvej og derefter give den karakter for indsatsen. Det klarer den fint uden indgreb.

Hvis vi skal have en velfungerende Robottaxi, og det er jeg ikke i tvivl om at der kommer på et tidspunkt, så skal der bruges ekstra kameraer og de skal alle udstyres med sprinklersystemer til selvrens. Den nuværende løsning har kun det minimale antal kameraer der skal til for at kunne køre, og det er for sårbart hvis et eller flere kameraer er bliver blændet eller tildækket under kørslen. Bilen har også problemer med noget så enkelt som lyskryds hvis den kører helt op til stoplinjen, hvor lyskurven så befinder sig udenfor samtlige kameraers synsvinkel. Så kan den muligvis bruge lyskurven på den anden side af krydset, men som bekendt findes der dårligt designede lyskryds derude (specielt udenfor Danmark) lige at en lyskurv kan være ude af drift.

Men Tesla står helt klart i frontlinjen til at kunne udvikle det system. Det er ligeledes muligt at de nuværende biler kommer til at køre begrænset level 4, men det er nok klogt at være med selv på turen, i tilfælde bilen kommer i en situation, hvor den ikke kan køre videre uden hjælp.

Endelig hvis jeg skal kigge i krystalkuglen, så tror jeg de bliver nødt til at lave et slags nødhjælpscenter for strandede robotter. Et system hvor bilen kan ringe ind og spørge om et godt råd, til hvordan den skal komme ud af en given situation, hvor den sider fast. De kan så få remote adgang til kamerafeeds og lave begrænset fjernstyring af køretøjet. Eller om nødvendigt bestille vejhjælp.

jonsiii
jonsiii Jun 30 '20

2020Q2 er snart ovre. Eet kvartal mere med plus på bundlinien og Tesla kommer med i S&P500. Aktuel kurs 1080. Ny rekord.

Forummets indlæg er redigeret af jonsiii Jun 30 '20
koden
koden Jul 1 '20

Tesla er nu verdens mest værdifulde bil producent.

 

https://finance.yahoo.com/news/tesla-blows-past-toyota-become-145551973.html

 

Det giver ikke helt mening, men det er et faktum.

koden
koden Jul 2 '20

Kurs over 1220 i premarket.. kan kun sige tillykke til dem der ejer aktierne fra langt nede.

Men jeg forstår det ikke...

Bangca
Bangca Jul 2 '20
Citat fra koden

Kurs over 1220 i premarket.. kan kun sige tillykke til dem der ejer aktierne fra langt nede.

Men jeg forstår det ikke...

 

 

Jeg forstår det heller ikke :) men jeg er nu meget glad :) købt helt tilbage i 120 :D 
Siger tak til Tesla for at ha gjort mig til 
millionær på papir. :) 
 

SuneH
SuneH Jul 7 '20

Kurs 1430 i aftermarket… Mon ikke den rammer 1500 rent i løbet af i dag? Det vilde er jo nu, at fx en 1% stigning er 14 USD, hvorimod en 1% stigning da den lå i kurs 400 kun var 4 USD. Så jeg opfatter det som en form for gearing (i mangel af bedre ord) for os, som kom ind før den ramte 400.

selsoe
selsoe Jul 7 '20

Men kapitalen/efterspørgslen der skal til, for at den stiger $14 er vel den samme om den koster 400 eller 1400? Kan ikke se man kan tale om gearing. 

Jeg er bange for at den er ved at udvikle sig til lidt af en boble. De stigninger den ser for tiden er jo helt vilde. (jeg har ikke selv Tesla-aktier pt - solgte for et par år siden - ak).

Forummets indlæg er redigeret af selsoe Jul 7 '20
SuneH
SuneH Jul 7 '20

Nej, teknisk er der nok ikke tale om gearing. Men pointen er denne: Forestil dig, at du købte til 200 USD. Der ville en stigning på 1% give 2 USD. Nu koster aktien 1400 USD. Så giver en stigning på 1% dig 14 USD. For nye investorer, som køber nu til 1400 USD, er de 14 USD kun en 1% stigning. Men for os, som købte til 200 USD, svarer de 14 USD til 7 gange mere i stigning end da den kostede 200, så på en måde svarende til en 7% stigning hvis den havde kostet 200 USD? Giver det mening?

Anyways, er enig i at det minder om en boble. Men igen, det sagde jeg også ved 500 og ved 800 og ved 1000...

jramskov
jramskov Jul 7 '20

Havde nogle få aktier jeg købte omkring kurs 300, solgte for nogle måneder siden da den peakede ved oppe omkring kurs 900. Kunne da godt ønske at have beholdt dem, men er nu fint tilfreds med tilskud til købet af vores TM3 salget gav.

Vildgut
Vildgut Jul 7 '20

 

Citat fra jramskov

Havde nogle få aktier jeg købte omkring kurs 300, solgte for nogle måneder siden da den peakede ved oppe omkring kurs 900. Kunne da godt ønske at have beholdt dem, men er nu fint tilfreds med tilskud til købet af vores TM3 salget gav.


 

Bare kom ind igen.

Nogen synes måske 1400 er dyrt. Men nogen syntes også 300 var dyrt...og 700 var dyrt...og 900 var dyrt. Når vi rammer 2k om et par uger, vil du sikkert mene 1400 var ganske fint ;)!

 

 

jramskov
jramskov Jul 7 '20

Venter lige til den falder til 400 igen :P

jth
jth Jul 7 '20
Købte til kurs 320. Den store stigning betyder at jeg er lige rigeligt eksponeret i min pensionsopsparing (tæt på 5% er nu Tesla), så overvejer at sælge lidt af aktierne.
Vildgut
Vildgut Jul 7 '20
Citat fra jramskov

Venter lige til den falder til 400 igen :P

Haha, fik du købt nogle shorts? 
Vildgut
Vildgut Jul 7 '20
Citat fra jth Købte til kurs 320. Den store stigning betyder at jeg er lige rigeligt eksponeret i min pensionsopsparing (tæt på 5% er nu Tesla), så overvejer at sælge lidt af aktierne.
At balancere din portefølje vil altid være en god ide. 
jramskov
jramskov Jul 7 '20

@Vildgut LOL! Det er min bagdel slet ikke S3XY not til :P

Gustavsfar
Gustavsfar Jul 8 '20
@j Ramskov. Det er skam ingen teori. Det er et faktum på grund af den teknologiske udvikling. Forvent at det sansynligvis sker 1-2 år før i 2024-2025. :-)
Sider: « 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 »