Loading...
dk

EON "all-inclusive" inkluderer ikke UFC stationerne | Tesla Forum

tintin
tintin Apr 27 '20

Jeg fik et all in abonnement hos EON straks de meldte ud om tilbuddet. Boxen blev tilsendt gratis og jeg satte den selv op i garagen og satte stikket i det kraftstik jeg havde i forvejen. Jeg kan tage boxen med i sommerhuset hvis jeg vil, så jeg formoder at jeg selv kan returnere boxen hvis jeg på et tidspunkt vælger at melde fra

jramskov
jramskov Apr 28 '20

Ice2EV: Vi tænker rimeligt ens. Man bliver også klogere på ens behov efter at have kørt elbil i godt et år nu. Vi har forskellige behov, vi lader helt sikkert >95% af tiden hjemme. Det kan tælles på få hænder de gange vi har ladet andre steder end herhjemme. Dermed passer EON fint til vores kørselsbehov på cirka 30.000km/årligt, sålænge prisen er rigtig, hvilket den er til 579kr/mdr.

Hvis vi skulle skifte, ville det helt sikkert også blive til en med "Tesla knap".

BKC
BKC Apr 28 '20
Der er også noget helt forskruet ved en pris på 5,55kr. pr. kWh. Det hænger slet ikke sammen økonomisk kontra at tanke en ICE. Jeg er ikke eon kunde, men jeg bliver simpelt så harm over disse priser på el-opladning. EU må simpelthen komme på banen her. Det kan ikke passe at en EU støttet opladerstation, skal koste så meget at det ligefrem afholder folk fra at benytte sig af opladeren eller ligefrem forholder folk at købe elbil, pga. de her uhørte priser forskrækker dem. 

TESLA kan sælge jeres strøm til ca. 2,9 kr. og det er uden EU tilskud. Og jeg tror ikke TESLA laver underskud på den pris.

Forummets indlæg er redigeret af BKC Apr 28 '20
jramskov
jramskov Apr 28 '20

@BKC: Helt enig i at prisen er for høj. Udfordringen for f.eks. Clever er dog at de har underskud. Jeg tror personligt ikke det hjælper at de sætter priserne så højt at potentielle kunder holder sig væk :)

selsoe
selsoe Apr 29 '20
Betaling for alle starter 4. maj:
https://www.linkedin.com/...913040940126208-LttC

Gratis for Clever-kunder, andre betaler 6 kr/kwh med Clever ladebrik eller sms, 6,10 kr med betaling via EasyPark.

Kreditkort-betaling kommer senere. Og læser man dette opslag indrømmer de indirekte at det er dyrt:<br />
https://www.linkedin.com/...859631620902912-iyZg
Forummets indlæg er redigeret af selsoe Apr 29 '20
jramskov
jramskov Apr 29 '20

Den prissætning vil betyde at det næsten udelukkende vil være folk med et clever abb. der kommer til at bruge dem. Der er da ingen Tesla ejere uden Clever der vil lade der og resten vil da kun gøre det i nødstilfælde. Jeg har svært ved at se det skulle give mere indtjening.

Tesla har selv finansieret deres ladestationer og der koster det 2,9kr/kWh
CLEON der har fået tilskud fra EU: 6kr/kWh

 

baldur
baldur Apr 29 '20
Hvorfor koster det 4,6 kr/kWh i Norge imod 6 kr/kWh i Danmark? Strømmen er også afgiftsfri her.
selsoe
selsoe Apr 29 '20

Det skal nok retfærdighedsvis indskydes at Tesla kan afskrive en stor del af omkostningerne ved SuperCharging på bilsalget. Clever og Eon har kun ét sted at tjene deres penge.

Men det er forbrugerne jo ligeglade med. Hvis man er Tesla-ejer uden Clever-abonnement, hvorfor skulle man så køre til Fredericia og betale 6 kr, hvis man kan køre til Middelfart og betale 2,90? Et hurtigt opslag på nrpla.de viser at der er knap 25.000 indregistrerede elbiler i Danmark og deraf udgør Teslaer knap 8.000 (godt en tredjedel). Hvor mange af dem der har Clever vides naturligvis ikke. Men det er en stor del af markedet de ikke kan adressere. Det må være surt for en købmand.

jramskov
jramskov Apr 29 '20

EON's beslutning forstår jeg slet ikke. Kan ikke se mange vælge at blive kunde ved dem fremover.

PeterE
PeterE Apr 29 '20
Citat fra jramskov

EON's beslutning forstår jeg slet ikke. Kan ikke se mange vælge at blive kunde ved dem fremover.


 

Enig, det er en underlig beslutning - når det er sagt, så er jeg faktisk en ret tilfreds EON kunde. Jeg har en all-incl aftale, jeg betalte ingenting for boksen oprindeligt, jeg lader hjemme (næsten) hver nat og jeg har max behov for SuC eller lign 10 gange om året. 

jramskov
jramskov Apr 29 '20

Ifølge EON vil de tabe penge på hvis de inkluderede dem i deres abonnement fordi ladestationerne er dyre. En pris på 5,55kr betyder sandsynligvis at folk holder sig væk og dermed har de ingen indtjening. Det virker ikke helt gennemtænkt.

 

Ice2EV
Ice2EV Apr 29 '20

Hvor meget koster sådan en 100/150 kWh lader opsat?

Eller en 350 kWh lader der kan loadshare, så er der 2 der napper 175, så er der ikke mere saft. Men kommer der 7 Nissan Leaf'er, så kan de alle få max. Skulle der så være en der suger max saft, så i det øjeblik hans vogn siger nu skal vi reducerre, så kan andre få max, ligesom på tesla's, som bare kun har 2 på sættet.

KimT
KimT Apr 29 '20

Mener at have hørt omkring 350K for en 100/150, og over 1mill for en 350kW.

Det var vist Erik fra Sperto der kom med de priser.

Bare se prisen for en 24kW DC boks : https://www.sperto.dk/produkt/ies-keywatt-wallbox-dc-lader/

Forummets indlæg er redigeret af KimT Apr 29 '20
baldur
baldur Apr 29 '20

Hvis vi regner med en Tesla Supercharger er i brug 30% af tiden og den gennemsnitlige ladehastighed er 70 kW samt en fortjeneste på 1,5 kr/kWh fås at Tesla har en fortjeneste på cirka 250.000 kr per år per ladestander.

Jeg ved ikke hvad Tesla betaler for en superlader, men på verdensplan må de være den suverænt største aftager af lynladere. De producerer dem nok delvist selv. Konklusionen er at Tesla har færre udgifter end andre.

Det med at vi betaler for superladerne via en overpris på bilerne holder ikke en meter for os der ikke har gratis strøm med i prisen. Tværtimod må superladerne være en temmelig god forretning for Tesla på nuværende tidspunkt.

At de andre ikke kan få en business case til at hænge sammen skyldes åbenlyst at de ingen kunder har på deres ladere. Se på Greve efter at Ionity satte prisen op.

Bianco
Bianco Apr 29 '20

Belægning er nok nærmere 30% af tiden i alm arb.tid. = 10% af døgnet.

Mener at have hørt at en Supercharger (version 1) kostede 200-300.000,- alt inkl. Og så er det vel at mærke tilslutningen til elnettet der er den dyreste del.

I gamle dage bestod superchargerens backend af et skab med 12 stk. Model S dual-ladere per to standere. Sådan en dual-lader solgte de den gang til 12.000,- så en det giver da et prej om omkostningen per stander.

selsoe
selsoe Apr 29 '20

FDM/Dansk Elbilalliance har lavet en beregning af omkostningerne ved opsætning og drift af ladestanderne:

https:///...40/2160871/index.htm

Forummets indlæg er redigeret af selsoe Apr 29 '20
PeterE
PeterE Apr 29 '20

Vi kan alle få sat en ladeboks op derhjemme, og vi ved alle at det koster 12-15000,- Når By og Havn i deres - både nye og nuværende - p-huse estimerer omkostninger til opsætning, så taler de om 100.000,- stykket.

MOS
MOS Apr 29 '20
Citat fra baldur

Hvis vi regner med en Tesla Supercharger er i brug 30% af tiden og den gennemsnitlige ladehastighed er 70 kW samt en fortjeneste på 1,5 kr/kWh fås at Tesla har en fortjeneste på cirka 250.000 kr per år per ladestander.

Jeg tror, du rammer rimelig skævt i din antagelse. Min fornemmelse baseret på adskillige besøg på Tesla SuC er, at de generelt har en belægning på langt under 30% i gennemsnit. Indrømmet - der er tidspunkter, hvor der er stor travlhed på SuC. Men så er der naturligvis også tidspunkter på døgnet, hvor jeg (og de fleste andre) ikke kommer på SuC - f.eks. om natten. Så her står de stort set tomme. Det er dog i sagens natur den første situation, man i praksis oplever mest (og husker), da de fleste typisk besøger SuC på de samme tidspunkter af døgnet.

En hurtig overslagsberegning bekræfter min fornemmelse: 8000 Teslaer i Danmark, der hver kører 20.000 km/år, giver i alt 160.000.000 km/år. Med et gennemsnitsforbrug på 200 Wh/km giver det et totalt forbrug på 32.000.000 kWh. Hvis vi antager, at ca. 10% af al opladning foregår på SuC, giver det ca. 3.200.000 kWh ladning på SuC i Danmark. Med 136 SuC stalls fordelt på 10 lokationer giver det ca. 23.500 kWh/år pr. stall. Hvis vi antager en gennemsnitlig ladeeffekt på 70 kW, giver det en gennemsnitlig ladetid på hver stall på 336 h/år. Eller mindre end 1 time pr. døgn.

Ud fra ovenstående tror jeg, at dit estimat af Teslas fortjeneste er næsten en størrelsesorden ved siden af. Det, der nok redder dem, er, at de sikkert kan sætte SuC op relativt billigt pga. skalafordele. Jeg mener, at hurtigladestandere skal blive mere udbredte, for at få priserne ned. F.eks. er 1 mio. kr. for en 350 kW stander jo det rene vanvid! Det må kunne gøres langt billigere. Det er jo en langt højere kW-pris end min egen 11 kW ladeboks derhjemme, selv hvis jeg regner omkostninger til installation, gravearbejde osv. med. Og normalt bør prisen pr. kW falde en del, når man skalerer op til så store anlæg. F.eks. koster et 350 kW stik nok ikke 30 gange så meget som et 11 kW stik. Der skal heller ikke graves 30 gange så meget for at lægge et 350 kW kabel i jorden. Og kablet er nok heller ikke 30 gange så dyrt osv.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Apr 29 '20
mbk
mbk Apr 29 '20

@MOS

Nu kommer alle de Norske ejere også gennem Danmark til resten af EU, jeg har da selv mødt nogel NO nummerplader, jeg ret sikker på at de danske superladere ikke er dimensioneret efter antal ejere i Danmark, men mere at SE/NO kan køre gennem gennem landet.

Hvis man skal have sin egen transformator eller lign, så kan prisen for en installation blive pænt høj, superladere planlægges nok dels efter:

- Beliggenhed

- Adgang til netinstallation med tilpas ledig kapacitet.

- En ejer som er villig til at give parkeringsplads eller betale nogle anlægsomkostninger/forbrugsomkostninger.

 

Men som behovet vokser bliver installationerne også billigere. Hvis du tager noget 'first principle', så koster den der væglader hos Sperto 80.000kr og vejer 68 kg, hvis de solgte 10x eller 100x så mange kunne de designe et mere cost effektivt design, samt have bedre skala i produktionen, og prisen kunne måske komme ned i 10-20.000 kr klassen. F.eks indeholder en frekvensomformer mere aktivt effekt elektronik og en 15kW Danfoss står til 11.000:

https://dk.rs-online.com/web/p/frekvensomformere/8918849/

baldur
baldur Apr 29 '20

"Belægning er nok nærmere 30% af tiden i alm arb.tid. = 10% af døgnet."

Det ændrer sådan set intet ved pointen. Så er tilbagebetalingstiden 3 år i stedet for 1 år.

10% er dog urealistisk IMHO. Det svarer til at hver stander kun er i brug 2 timer i døgnet. Det tror jeg fint kan være tilfældet på et nyt "uopdaget" site, men de store steder er udbygget efter at kunne servicere trafikken. Eksempelvis når Køge blev udvidet, så var det fordi 12 standere ikke længere var nok.

Hvis vi ser bort fra tiden efter Corona, så kan du godt regne med at der til enhver tid er mindst et par standere i brug i Køge. Også om natten. 2-3 standere svarer til 10%, så selv om natten har vi en belægning på 10% + .

Gad om nogen (andre end Tesla) har lavet statistisk på det? Navigationen kan remote se hvor mange standere der er i brug, så det må være muligt at poll'e de data.

Sider: « 1 2 3 4 5 »