Loading...
dk

Refusion ved hjemmeladning uden abonnement | Tesla Forum

bskaarup
bskaarup May 17 '20
Citat fra HrMogensen Ift abonnement ja så virker EVSE mest seriøst for mig. Var faktisk også hos den jeg kiggede på at købe en lader fra - synes produkterne virkede gode... 

Husk at bestille med "Tesla-knap". Den er helt sikkert de ekstra kr. 600 værd. 

PeterE
PeterE May 17 '20
Citat fra MOS

Det står i vejen for sund konkurrence fordi:

For de fleste elbilister kan det bedre betale sig at have et ladeabonnement, da man så kan få refunderet elafgiften igennem firmaet, man har abonnement hos.

Firmaerne har meget høje omkostninger for elbilister, der ønsker at skifte abonnement til et andet firma. De har samtidig meget høje kWh priser på deres ladestandere, hvis man ikke er med i klubben. Det kan de tillade sig uden den store risiko for, at kunderne siger deres abonnement op. Hvis kunderne vil skifte abonnement til konkurrenten, koster det det blege. Hvis kunden ikke længere ønsker abonnement, går kunden glip af refusionen.

Hvis man derimod som privatperson kunne lade elbilen under processtrømsordningen og modtage refusion direkte uden at indblande et firma, så var der nok mange, der ville finde det som den bedste og billigste løsning. Hvis firmaerne skal have nogle kunder, er de altså nødt til at gøre sig lækre, f.eks. ved at droppe de latterligt høje omkostninger ved at skifte og der ville formentlig også blive mere konkurrence om kWh-priserne ved ladestanderne, hvis kunderne ikke er helt så faste som de er i dag.

Giver det mening?

Delvis, og i virkeligheden er vi enige i de gode argumenter. Til gengæld mener jeg - og der er vi måske ultimativt uenige - ikke at det per se står i vejen for sund konkurrence, forstået på den måde at vilkårne for de kommercielle aktører er ens, dvs de bliver behandlet lige og de har derfor de samme vilkår for hver for sig at konkurrere med de bedste og billigste produkter overfor os forbrugere.  
Problemet er deres monopollignende adfær, fx de absurd høje skifteomkostninger og manglende ‘roaming’ imellem aktørerne løsninger. Og det har intet med elafgifter at gøre.
MOS
MOS May 17 '20

Jeg er enig i, at den monopollignende adfærd er hovedproblemet. At man som privatperson ikke kan få refunderet elafgiften direkte uden at involvere et firma virker så måske som en katalysator for den monopollignende adfærd. Hvis vi alle som privatpersoner kunne få refunderet elafgiften direkte, så ville mange af os ikke have noget abonnement, og så var firmaerne nok nødt til at konkurrere skarpt på priserne ude ved ladestanderne, fordi de ikke har så mange faste kunder, der er stavnsbundet.

selsoe
selsoe May 17 '20

At reglerne er ens for alle er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er fremmende for konkurencen. Det er jo netop reglerne på området der gør at konkurrencen hæmmes og der dannes kundesiloer.

Konkurrencestyrelsen (og en masse andre - se mit forrige indlæg) har jo netop også bemærket den manglende konkurrence på området. Så jo, jeg mener det har alt med reglerne for processtrøm at gøre.

PeterE
PeterE May 17 '20
Citat fra selsoe

At reglerne er ens for alle er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det er fremmende for konkurencen. Det er jo netop reglerne på området der gør at konkurrencen hæmmes og der dannes kundesiloer.

Konkurrencestyrelsen (og en masse andre - se mit forrige indlæg) har jo netop også bemærket den manglende konkurrence på området. Så jo, jeg mener det har alt med reglerne for processtrøm at gøre.

Lad os være enige om at være uenige, og håbe på en bedre konkurrence og mindre monopollign adfær; Processtrøm eller ej :)
MOS
MOS May 17 '20

Jeg er 80% enig ;-)

Johannelund
Johannelund May 17 '20
Hvorfor ikke bare lave det sådan at alle private husstander kun betaler process afgift om natten, 80% af tiden går dk ikke glip af elafgifter alligevel, da overskudsstrøm enten eksporteres eller fjernes ved at stoppe en masser vindmøller, Vi skal have elforbruget op især om natten, og de fleste elbiler kan udmærkes oplades om natten.
CanEl
CanEl May 17 '20
Citat fra Johannelund  kun betaler process afgift om natten, 

jeg formoder at du mener:    der ikke skal betales process afgift om natten?

Forummets indlæg er redigeret af CanEl May 17 '20
MOS
MOS May 17 '20

Der er processtrømsafgift på 0,4 øre/kWh. Det er den afgift, som virksomheder betaler af processtrøm og som nogle af os kan slippe med til opladning af elbil, hvis vi har abonnement. I praksis betaler man først fuld elafgift og får derefter refusion.

Så er der satsen for forbrug til elvarme (den del, der overstiger 4000 kWh/år), som er 21 øre/kWh. Den er der også nogle, der bruger til opladning af elbil, hvis man også har elvarme i husstanden.

Og så er der den alm. elafgift på 89,2 øre/kWh, som man som privat forbruger typisk betaler af sit forbrug i husstanden.

Dertil kommer 25% moms.

 

Procesafgift eller ej gør vist ikke den store forskel. 0,4 øre... Herregud...

Jeg tror, Johannelund mener, at alt elforbrug om natten skal fritages for den almindelige elafgift, således at man i stedet kun betaler processtrømsafgift på 0,4 øre/kWh. Fint og konstruktivt forslag, som kan være med til at skubbe elforbruget til nattetimerne og dermed i en mere grøn retning.

Ideelt ville dog være, hvis alle husstande og virksomheder betaler den samme afgift og afregnes som variabel pris på timebasis. Og så må markedet klare prissætningen, således at el bliver lige billig for alle forbrugere, når der er rigeligt med grøn el i nettet (typisk om natten, men også nogle gange i dagtimerne, hvis det er en dag med lavt forbrug og meget vind).

At køre med flere forskellige afgiftssatser ender altid med indviklede og bureaukratiske regler, mærkelige undtagelser og uhensigtsmæssige huller, der skriger på at blive udnyttet.

Forummets indlæg er redigeret af MOS May 17 '20
Johannelund
Johannelund May 17 '20
@canel, ja kun process afgift om natten og ikke andre elafgifter,
Hanssing
Hanssing May 18 '20

At afgiften er lav for firmaer er blot en af de måder vi kan give bedre vilkår i DK, uden at få EU og WTO efter os, og det skal beholdes. MEn hvis man vil grøn omstilling, elektrificering og elbiler fra politisk hold så skal den faste El- (CO2)-afgift ned og være spot-pris afhængige og CO2 afhængige. Dvs. i perioder med lav CO2 i nettet, og dermed lav pris så skal afgiften være lav.

Det vil give incitament til fleksibelt forbrug, og bedre udnyttelse af de vedvarende energikilder.

"realisering vil tage få sværdslag" , da man har data-hub og lignen, men realistisk så bliver det et offentligt kludetæppe af et IT-projekt....

jonsiii
jonsiii May 18 '20

Ja der er mange molboagtige ting:

https://twitter.com/GronenbergJ/status/1262303083905912833

MOS
MOS May 18 '20

@Hanssing

Der er mange fine tanker. Jeg tror bare, man skal passe på med, hvordan man implementerer det. Lige nu har vi selve elprisen (fast eller variabel), transport, flere slags afgifter og moms. Hvis man også gør afgifterne variable, afhængig af spotpris og/eller CO2 i nettet, så bliver et i forvejen komplekst system endnu mere komplekst. Jeg kan sagtens se det offentlige kludetæppe af et IT-projekt for mig. Og det er ikke der, jeg ønsker os hen.

Et andet forslag kunne være at droppe alle elafgifter og dermed gøre systemet super-simpelt for forbrugeren. Der er bare en endelig kWh-pris, man skal forholde sig til. Den kan så være fast eller variabel. Selvfølgelig skal der også være en form for afgift, der lægges på drivhusgasser og miljøbelastning. Men den er jo forbrugeren uvedkommen. Den bør i stedet opkræves hos elproducenten. Således at elproducenten betaler efter, hvor meget CO2 og andre miljøskadelige gasser og partikler denne udleder. Bæredygtig energi fra vindmøller, solceller og vandkraft går dermed fri af disse afgifter og bliver automatisk mere konkurrencedygtige sammenlignet med el baseret på fossile værker.

Mht. at tilskynde folk til at bruge el, hvor der er mest muligt overskud af (bæredygtig) el på nettet, så må det være op til elselskaberne at differentiere priserne, så de giver deres kunder incitament til at flytte deres forbrug på en hensigtsmæssig måde. Forbrugerne skal ikke styres med afgifter, men skal blot have en samlet pris at forholde sig til. Det vil være det nemmeste for forbrugeren. Hvis ikke elselskabet kan få folk til at flytte deres forbrug til tidspunkter med tilstrækkelige mængder af bæredygtig, CO2-neutral elproduktion, så må deres variable priser bare afspejle dette, så det bliver dyrt at lade sin bil op i kogespidsen på en vindstille dag.

Forummets indlæg er redigeret af MOS May 18 '20
jonsiii
jonsiii May 18 '20

@MOS Har vi ikke næsten opnået det allerede i dag? Med EVSE er min marginalpris aktuelt nede på 28,24 øre/kWh ex moms hvis el-prisen er 0 øre/kWh.

 

Igår blæste det en pelikan på en søndag: 28,24 - 11 = 17,24 øre/kWh

Idag kl 18 med mindre vind og sol: 28,24 + 17 = 45,24 øre/kWh

 

Lidt vildt eksempel, men ca. dobbelt pris i forhold til i går. Og jeg er heldig det ikke er i vinterhalvåret, da jeg så kunne tilføje yderligere 22,69 øre/kWh i nettransport mellem kl 17-20. Så havde det været næsten 4 gange så dyrt.

Og EVSE går jo ikke engang helt ned på 0,4 øre/kWh, men "kun" ned på 6,8 øre/kWh i afgift (8,5 øre/kWh m. moms).

Jeg stemmer stadig for KISS princippet: Afgiften ned på 21 øre/kWh og væk med lofterne for elvarme. De må gerne gøre det muligt for elbilsejere at komme ned på 0,4 øre/kWh, så der er en gulerod til offentlige ladestandere.

Forummets indlæg er redigeret af jonsiii May 18 '20
PeterE
PeterE May 18 '20

Denne her uge er en interessant uge, hvis man bare er lidt klima- og afgiftinteresseret. Regeringens klimahandlingsplan kommer dryppende og nu står olie- og naturgasfyr først for skud. Gad vide om det ikke bliver de grønne biler om lidt :)

Kiefer
Kiefer May 18 '20

Der er jo allerede snak om lavere afgift på el til el-varme. Det ender jo snart med at vi får penge for at lade vores biler op :)

MOS
MOS May 18 '20
Citat fra jonsiii

Jeg stemmer stadig for KISS princippet: Afgiften ned på 21 øre/kWh og væk med lofterne for elvarme. De må gerne gøre det muligt for elbilsejere at komme ned på 0,4 øre/kWh, så der er en gulerod til offentlige ladestandere.

KISS ville være helt at sløjfe elafgiften for alle. Der bør slet ikke være afgift på el, da el jo i sig selv ikke forurener. Det gør produktionen af el dog i nogle tilfælde (fossile værker). Så der bør i stedet lægges afgift på udledning af CO2 og andet skidt direkte hos udlederen (fossilværkerne).

Jeg mener stadig, at afgiften er elforbrugerne uvedkommende. Det er jo molboagtigt, når man i dag som elforbruger i første omgang skal betale elafgift og så kan man bagefter få noget refunderet, men kun hvis man har et ladeabonnement hos et firma, hvilket i sig selv er markedsforvridende.

Eludbyderne burde selv betale de afgifter og så må de sætte elprisen på et niveau, der dækker deres samlede udgifter ved produktion, transport og afgifter.

Når jeg køber mælk, så gider jeg jo heller ikke forholde mig til selve mælkeprisen, dertil kommer så transport til/fra mejeriet, emballage, diverse afgifter osv. Næh, jeg vil bare have en samlet pris for en liter mælk.

Og jeg gider da slet ikke skulle bøvle med at betale en mælkeafgift for derefter at søge om refusion igennem en eller anden mælkeklub, som man skal være medlem af for at kunne få refusion. Og kun hvis mælken bliver brugt til bagning. Al anden brug af mælk giver ikke ret til refusion af mælkeafgiften. Nå nej, mælk hældt på cornflakes kunne måske godt give en lavere afgift, men kun for forbrug, der ligger udover 4000 liter/år pr. husstand. Og hvis man er på den gamle køleskabsordning, så gælder der nogle helt særlige regler for mælkeafgifter.

Det er vist ret tydeligt, hvor åndssvagt det lyder, når det drejer sig om mælk. Men når det handler om el, så kender bureaukratiet åbenbart ingen grænser.

jramskov
jramskov May 18 '20

https://www.drivkraftdanmark.dk/viden/ensartede-afgifter-ladning-af-elbiler/

"Klimarådet har i sin rapport ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion” argumenteret for at afskaffe processtrøms-ordningen eller alternativt at alle elbilister kun skal betale processtrømafgift, uanset om hjemmeopladeren drives af en ladeoperatør eller ejes af kunden. Drivkraft Danmark er helt enig med Klimarådet. En ensretning af elafgiften vil nemlig åbne flere muligheder for elbilisterne og samtidig gøre det langt mere attraktivt for nye operatører at komme ind på markedet. Skal vi have mange produkter i fri konkurrence kræver det et frit marked med lige vilkår."

 

Hvem er Drivkraft Danmark:

"Drivkraft Danmark er branche- og arbejdsgiverorganisation for selskaber, der leverer energi til mobilitet, opvarmning og proces med alle Danmarks tankstationer og raffinaderier som medlemmer samt LPG-branchen. Branchen står for 99 % af energien til transporten og 40 % af det samlede danske energiforbrug."

 

FDEL er enig med Drivkraft Danmark.

Johannelund
Johannelund May 18 '20
@Kiefer, ja har du elvarme og samtidig et CLEVER abb, ja så får du penge for at lade din bil op, og jo mere du kører, eller jo mere rådden du køre, des mere. Ja de elafgifter de er ikke videre gennemtænkte. Og flyttet det forbruget til tidspunkter hvor der ingen efterspørgelse findes, ja det hjælper en generel nedsættelse af elvarmeafgiften jo ikke på.
koden
koden May 19 '20

Johannelund:

Hvordan er det lige skruet sammen.

Når jeg læser tråden her ser det ud til at uanset hvordan folk lader om natten, får refusion og abo. osv. så ligger det på en 1,6kr pr. KwH.

Dvs. har man et hus med varmepumpe så kan man lade tæt på gratis?

Sider: « 1 2 3 4 »