Loading...
dk

Model 3: Mest udbredte elbil i Danmark | Tesla Forum

Emne placering: Forum hjem » Model 3 » Model 3 - Nyheder
selsoe
selsoe Sep 3 '20

Så skete det. Model 3 har nu overtaget Model S som mest udbredte elbil i Danmark.

- 41% af alle elbiler i Danmark er Tesla
- Der kører nu 21.564 elbiler i Danmark, svarende til 0,8 % af hele bestanden

Kiefer
Kiefer Sep 3 '20

Var vel egentlig forventeligt i og med at de praktisk taget hverken sælger nogen Model X eller S her i Danmark længere...

 

Jfk67
Jfk67 Sep 3 '20

Det bliver sikkert rekord salg i år grundet afgiftsstigninger i 2021, venter på Y men hvis afgiften stiger til 65% må det blive en EUp øv.

Ice2EV
Ice2EV Sep 3 '20

@Jfk67 Var det så ikke smartere at nappe en model 3 og skifte til en Y efter afgiftstigningen.

Normalen er 15% værditab om året, hvis afgiften stiger fra 20 til 65, så er der 30% at handle om. Eller som FDM mener at regne 130.000 kr i stigning. Der burde man kunne cashe de 40-60k ind.

 

En e-Up stiger jo nærmest ikke og vil koste værditab. Hvorimod en model 3 burde kunne straks genere en forrentning. Hvis man er heldig. Der var mange der forsøgte sig i 2015, men kun få der cashede ind på den konto.

Kender en der lavede 45k på at køre S i 3 måneder, de var 2 der købte i forventningen. Makkeren solgte ikke, men har den så til gengæld stadig, blev glad for den.

 

Overvejer at fyre vores 3'er af, men kun for at få enten en 3 eller Y med træk. Absolut bedste bilkøb til dato. Den har rundet 56 kkm  på lige godt 16 måneder. Awesome! 

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Sep 3 '20
MOS
MOS Sep 3 '20

Sådan fungerer det desværre ikke. Hvis afgiften kommer til at stige til 65%, så går markedet blot helt i stå. Der er ingen, der pludselig vil give så meget mere for en elbil efter nytår. Heller ikke for en brugt.

Der var rigtig mange, der brændte nallerne på at købe i 2015 med håb om en hurtig gevinst pga. afgiftsstigningen. Men langt de fleste kunne ikke sælge, da markedet var mættet og der var ikke rigtig nogen, der ville betale kassen for en elbil lige efter årsskiftet. Så mange er brændt inde med en bil i flere år, som de ikke kunne sælge, og som de ikke skulle bruge. Nu stå de så med et tab.

Mit råd er: Køb kun, hvad du har brug for. Og drop spekulationerne.

Ice2EV
Ice2EV Sep 3 '20

@MOS til dels enig i at man kun skal købe hvad man vil køre i selv.

 

Men hvis du tager en tilfældig fossil drevet æske til 7-800 tusinde fra 2015 og sammenligner med en model S til samme pris, så vil jeg påstå at fossil sneglen har tabt mere på 5 år og eksempelvis 120.000 km.

Umiddelbart ser det ud til model S har tabt ca 45-50% på 5 år. Min almindelige mercedes C klasse, kostede 560 fra ny i 2015, skal være heldig hvis vi kan få 230.000 for den efter 100.000 km. Det svarer vel til ca 60%

Kiefer
Kiefer Sep 3 '20

Ice2EV: Problemet med din C-klasse er jo at der i løbet af de sidste 5 år er taget toppen af afgifterne. Så din bil vil helt naturligt have tabt mere da du kan få en ny C-klasse fra 450K. Så der ligger du også på 45-50% i værditab i forhold til nyprisen på en ny 2020 model.

Har man været så letsindig at købe en Model S i 2016, er værditabet nok endnu større, da der både kom afgift og prisnedsættelser fra Tesla. Det redder nok lidt af tabet på 2015 modellerne. 

Jeg tror sagtens du kan sammenligne værditabet på en Tesla med alle andre biler i samme prisklasse.

MOS: De nye afgifter, det er jo hele 2015 om igen. hvis der ikke sker noget i løbet af de næste par måneder, vil man (igen) se en kæmpe hamstring af elbiler indtil 1.1.2021. og derefter stopper salget helt og aldeles op igen. 

MOS
MOS Sep 4 '20
Citat fra Kiefer

MOS: De nye afgifter, det er jo hele 2015 om igen. hvis der ikke sker noget i løbet af de næste par måneder, vil man (igen) se en kæmpe hamstring af elbiler indtil 1.1.2021. og derefter stopper salget helt og aldeles op igen. 

Fuldstændig enig! Jeg håber virkelig, at politikerne har lært noget af, hvordan det gik i 2015/2016 og faktisk bruger dette til at træffe den rigtige beslutning denne gang. Det ville være topmålet af dumhed, hvis de gentager den samme fejl.

Men mon ikke der er tilpas grønt momentum lige for tiden? De fleste er vel nogenlunde enige om, at vi skal have 1 mio. elbiler på vejene i 2030. Og hvis vi skal nå dette mål, så kan man jo prøve at tegne en kurve for, hvor mange elbiler, der skal sælges hvert år, så man løbende kan følge med i, om man er på omgangshøjde.

Og så er det jo ganske enkelt at sammenligne den faktiske udvikling i antal elbiler med måltallene. Hvis man ligger over, så behøver man måske ikke at gøre så meget. Hvis man ligger under, så skal der flere incitamenter til for at accelerere udviklingen.

Kigger man på tallene, så er vi desværre ikke i nærheden af at være på omgangshøjde lige nu. Så det er tydeligt, at der skal flere incitamenter til at skubbe udviklingen fremad. Hvis man ikke gør noget, så stiger afgifterne på elbiler drastisk fra årsskiftet, hvilket selvsagt vil sætte elbilsalget i stå igen og dermed direkte modarbejde målet. Jeg håber, at politikerne er kloge nok til at kunne indse dette og har modet til at handle derefter.

jramskov
jramskov Sep 4 '20

Spændende hvad der sker når bla. VW koncernen rigtig begynder at kunne levere elbiler. F.eks. den nye Skoda Enyaq. Selvfølgelig forudsat hvad politikerne nu end ender med at gøre med afgifterne...