Loading...
dk

Nye Supercharger placeringer | Tesla Forum

MOS
MOS Mar 24 '23
Citat fra KimT

Nej de er bundet til VIN - har prøvet med Kona’en

Øh, vil det sige, at hvis man køber en ny Tesla, så kan man ikke bruge dem længere? Det giver da ingen mening. Jeg ved i øvrigt ikke, hvad jeg så skal bruge mine fri SuC km til. Min egen Model S fra 2015 fra i forvejen fri SuC. Og hvis jeg køber en ny Tesla, så kan jeg ikke bruge dem, fordi de er hængt op på den gamle?? 

KimT
KimT Mar 25 '23

Nej - der er nok til de Tesla'er man har stående på sin konto. Det virker som sagt ikke for ikke-Tesla'er

MOS
MOS Mar 25 '23
Det virker da diskriminerende. De kunne da nemt lave det sådan, at det gælder alle elbiler, man lader via Tesla appen.
amorup
amorup Mar 29 '23
Sidste nyt fra Lyngby Storcenter er intet nyt - der er ikke sket noget som helst siden mine fotos fra 16. marts ovenfor
Arpe
Arpe Apr 1 '23

Så er vi gået ind i årets andet kvartal og jeg har måske for sidste gang optalt lynladere i DK. Vi har nu rundet 1000 lynladere i Danmark godt spredt ud over hele landet. Se hvordan de fordeler sig herunder.

 

Ladeoperatører i Danmark og deres størrelse (kun +100 kW ladestandere) 

 

Optalt d. 1. april 2023.

 

Aktør                Antal ladestandere

 

  1. Tesla             296 (20 nye ladestandere) 
  2. Clever           233 (114 nye, Clever rykker endeligt!) 
  3. Circle K         158 (28 nye) 
  4. Q8                98 (4 nye) 
  5. Sperto           54 (4 nye) 
  6. Ionity            48 (ingen ændring siden sidst, igen) 
  7. Eon               47 (13 nye, inkl. de 28 EON/Clever) 
  8. OK                31 (7 nye) 
  9. Spirii             30 (6 nye) 
  10. Allego           28 (0 nye) 
  11. Monta           18 (6 nye) 
  12. Uno-X           18 (8 nye ladestandere) 
  13. Shell             17 (7 nye) 
  14. Norlys           12 (8 nye ladestandere) 
  15. CloudCharge  2 (ingen ændring siden sidst) 

 

Total 1. april  1060 ladestandere. 

30 december 2022 831 ladestandere

10 oktober 2022  684 ladestandere

Forummets indlæg er redigeret af Arpe Apr 1 '23
Arpe
Arpe Apr 1 '23

Så er det bekræftet at Tesla er begyndt at bygge supercharger ved McDonalds i Nykøbing Mors. Vi kører forbi i morgen og tager lidt billeder :-) 

MOS
MOS Apr 1 '23

Korshavn SuC på den østlige del af Avernakø er nu også bekræftet:

 

En Tesla talsmand siger, at den har været længe undervejs, men det har været svært at få aftaler om nok strøm til øen. Det problem er nu løst via et samarbejde med Vestas, som opfører en 4,5 MW havmølle på havnemolen.

"Det har længe været et ønske at få en supercharger til det sydfynske område, da man gerne vil tiltrække flere turister til området", udtaler turistchef hos Visit Svendborg. "Vi er i gang med at blive certificeret som Green Tourism Organization og dette projekt falder fint i tråd med vores ambitioner."

Beboerne på øen har ellers været tilbageholdende med at få flere biler til øen, men så længe det er elbiler, mener de ikke, det udgør noget problem for den grønne omstilling. Flere af dem ejer også selv en elbil og ser frem til at kunne lynlade uden først at skulle tage færgen til Faaborg.

Der vil i første omgang blive bygget 4 ladestandere, men der er forberedt til at udvide med yderligere 8 ladestandere, såfremt der bliver behov. Projektet forventes startet i første kvartal næste år og hvis alt går godt, vil den kunne åbne for de første elbiler omkring 1. april 2024.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Apr 1 '23
Ice2EV
Ice2EV Apr 2 '23

Cool, det var lige det der havde afholdt os fra at holde sommerferie på Avernakø... Der må være run på bookingerne, hvem der lige havde vidst det i sidste måned og havde investeret i et udlejningssommerhus, inden de utvivlsomt vil stige drastisk i pris.  ;-)

Arpe
Arpe Apr 4 '23

Så kom vi endelig frem til Skagen og er tilbage på internettet. Der er flere nyheder fra på turen herop. Vi kørte forbi Nykøbing Mors og Hjørring. 

I Nykøbing Mors er Tesla i gang med at konstruktion af den nye supercharger lige ved siden af McDonalds og 300 meter fra hovedvejen til Thisted. Der er nu 8 superchargere ved at blive gjort klar, men der er masser af plads til mange flere, forventer at de laver en række mere således at det kommer 16 superchargere klargjort i første omgang. 

Beklager nogle af billederne blev dårlige. 

Arpe
Arpe Apr 4 '23

Også i Hjørring er der nyheder. Tesla har opsat 16 stk V3 superchargere som er helt klar, de mangler nok bare strøm.

cth
cth Apr 4 '23
Var i Norge. 42 standere på samme SuC

Men mon ikke vi snart får det i Køge.
Synes den er lidt belastet.
Forummets indlæg er redigeret af cth Apr 4 '23
Arpe
Arpe Apr 4 '23

150 meter mellem de nye og gamle ladestandere. 

jramskov
jramskov Apr 5 '23

Så kan der stemmes på nye SuC'er igen: https://www.tesla.com/supercharger-voting/overview

amorup
amorup Apr 11 '23
Nu går det hurtigt oppe på Mors:
Forummets indlæg er redigeret af amorup Apr 11 '23
jramskov
jramskov Apr 11 '23

I juni 2022 annoncerede Tesla at de havde installeret 35.000 ladestandere, nu har de lige annonceret at de har nået 45.000, så 10.000 ekstra ladestandere på omkring 3/4 år. Med den øgede bilproduktion er der selvfølgelig også behov for at accellere udbygningen af ladenetværket.

PeterE
PeterE Apr 11 '23

Sommeren skriger jo på roadtrip ude i Europa :)))) Så fedt at SuC netværket stadigvæk bliver udbygget, og i større og større fart. Og ikke et ord om ladehastigheden...

MOS
MOS Apr 11 '23

@PeterE

Hvis du skal på sommerroadtrip (særligt hvis du skal sydpå), så er der god chance for, at dit batteri som udgangspunkt er varmt. Så kan det ikke gå helt galt.

N.B. Jeg nævnte ikke et ord om ************* ;-)

Forummets indlæg er redigeret af MOS Apr 11 '23
Arpe
Arpe Apr 17 '23

Så blev Teslas ladekort opdateret. 2 nye stk. denne gang:

Stuer (Q1 2024)

Sorø (Q2 2024)

https://twitter.com/Arpe_DK/status/1647984556564258817

Forummets indlæg er redigeret af Arpe Apr 17 '23
Jens_N_B
Jens_N_B Apr 17 '23

Super god placering af en ny Supercharger ved Sorø, Slagelse SUC er blevet for lille og for langsom. Men der er jo lang tid til Q2 2024, og det er endda uden at tillægge den forsinkelse der er næsten altid er....

Arpe
Arpe Apr 17 '23

Ja, Korsør står til Q3 2023. Så måske ikke så længe til. 

Sider: «« « ... 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 ... » »»