Loading...
dk

Kan kraftstik gå som "lader til elbil"? | Tesla Forum

selsoe
selsoe Feb 23

Jeg har lejet et dejligt sommerhus, hvor der i beskrivelsen var specificeret "lader til elbil". Ikke nok med det, så var det også vinget af som en feature ved huset man tilmed kunne filtrere efter hos udlejningsbureauet.

Problemet er så, at laderen er et 5-polet rødt kraftstik og ikke en Type-2 lader som jeg ellers havde forventet. Jeg har ikke nogen 5-polet adapter i min bil og vil i øvrigt betegne det lidt som en sjældenhed at køre rundt med sådan et. Eller hvad siger I? Kan jeg ikke godt tillade mig at være lidt gnaven over at jeg finder et kraftstik og ikke en decideret lader? Der står i øvrigt intet i beskrivelsen af huset om hvordan stikket er udformet.

MOS
MOS Feb 23

Jeg tænker, at det springende punkt er, om der står "lader til elbil" eller "opladningsmulighed til elbil". Et rødt kraftstik er jo ikke en lader, men en mulighed for at kunne lade (hvis man har den rigtige adapter).

Jeg synes faktisk godt, du kan tillade dig at være en smule gnaven, hvis det ellers hjælper på humøret ;-)

Og hvis man skal være lidt konstruktiv, så kunne du bede udlejeren om at opsætte en rigtig ladeboks og indtil da annoncere med "opladningsmulighed via rødt kraftstik", så andre ikke bliver vildledt.

 

Jeg ved ikke, hvor almindeligt det er at køre rundt med en samling adaptere i bilen. Men man ved aldrig, hvornår man pludselig står i en situation, hvor man har brug for dem. Så jeg vil da klart anbefale, at man anskaffer sig kabel til Type-2 stik (har de fleste i forvejen), samt adaptere til de mest almindelige udtag - specielt hvis man skal på længere (ferie-)ture uden for ens sædvanlige pendlerrute.

Jeg anbefaler adaptere til rød CEE16 kraftstikkontakt, blå CEE16 kraftstikkontakt, almindelig mormor-stikkontakt samt Schuko-stikkontakt. I modsætning til et Type-2 kabel koster og fylder sådanne adaptere ikke ret meget og det giver ro i sjælen at have sikret sig på forhånd.

Hvis man vil sikre sig yderligere, kan man overveje adpatere til svensk komfurstikkontakt (bruges også en del steder i DK) og rød CEE32 kraftstikkontakt (sjældnere end CEE16) samt alle mulige adaptere til franske og italienske stikkontakter, hvis man kører meget på de kanter.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Feb 23
PeterE
PeterE Feb 23

Du må gerne være - lidt - gnaven, men lad det ikke ødelægge jeres tur. Du kommer til møde mange røde CEE16 udtag, så få fat i en adapter med det samme. Den kan ikke koster ret meget.

Jeg har selv, heldigvæk min UMC med rød adapter - og den virker overalt hvor der ikke er type-2.

selsoe
selsoe Feb 23

Det ødelægger skam ikke turen. :) Vi skal nok få strøm bilen, omend det er noget mindre bekvemt end hvis det bare foregik ude i indkørslen som forventet. Og det var heldigt at vi ikke ankom med encifrede procenter på bilen... Der står ret præcist "Lader til elbil" i opslaget. Mit spørgsmål er mest om jeg kan tillade mig at brokke mig til udlejer - det føler jeg jo godt jeg kan. Og høfligt henstille til at præciserer hvad der menes med "lader til elbil".

Jeg kører rundt med meget forskelligt grej i bilen, men lige den røde adapter har jeg ikke med mig. Jeg har dog UMC med det blå 16A-stik, så jeg kan vel slippe for fremtidige hovedpiner af samme slags ved at købe sådan en her? https://www.thomann.de/dk/stairville_cee_adapter_cee_blue_16a.htm

Løber jeg ind i et rødt 32A-stik er der vel ikke så meget at stille op når man kører Model 3?

KimT
KimT Feb 23

Det burde ændres til "Rødt CEE stik som må bruges til at lade elbil".

Men ellers kører jeg rundt med et par adapter når vi er på tur.

Bruger vores UMC og adapterkabel til komfurstik når vi er hos svigermor. Hendes vaskemaskine er koblet til sådan et stik.

Forummets indlæg er redigeret af KimT Feb 23
MOS
MOS Feb 23
Citat fra selsoe

Det ødelægger skam ikke turen. :) Vi skal nok få strøm bilen, omend det er noget mindre bekvemt end hvis det bare foregik ude i indkørslen som forventet. Og det var heldigt at vi ikke ankom med encifrede procenter på bilen... Der står ret præcist "Lader til elbil" i opslaget. Mit spørgsmål er mest om jeg kan tillade mig at brokke mig til udlejer - det føler jeg jo godt jeg kan. Og høfligt henstille til at præciserer hvad der menes med "lader til elbil".

Enig, det synes jeg godt, du kan.

Jeg kører rundt med meget forskelligt grej i bilen, men lige den røde adapter har jeg ikke med mig. Jeg har dog UMC med det blå 16A-stik, så jeg kan vel slippe for fremtidige hovedpiner af samme slags ved at købe sådan en her? https://www.thomann.de/dk/stairville_cee_adapter_cee_blue_16a.htm

Ja, det er præcis sådan en, du skal bruge.

Løber jeg ind i et rødt 32A-stik er der vel ikke så meget at stille op når man kører Model 3?

Jo. Så skal du have en tilsvarende adapter, bare med et rødt CEE32 stik i den ene ende i stedet for det røde CEE16 stik. Jeg tror ikke umiddelbart, man kan finde dem i handlen, men hvis du er lidt fiks på fingrene, kan du nemt skrue 16A stikket af og sætte et 32A stik på. 32A stik fås i løs handel i diverse byggemarkeder.

Alternativt, så kan man måske få en adapter fra rød CEE32 (han) til rød CEE16 (hun). Så kan du sætte den anden adapter på i forlængelse.

Rød CEE32 er dog langt sjældnere end rød CEE16. Personligt har jeg ikke haft brug for det endnu og jeg har heller ikke en adapter, der passer til rød CEE32. Jeg tænker, man kommer rigtig langt bare med rød CEE16.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Feb 23
jonsiii
jonsiii Feb 23

Hvis du er i nærheden af en Harald Nyborg, så har de også mange CEE-dimser på lager:

https://www.harald-nyborg.dk/produkter/el-og-belysning/elartikler/cee-artikler

selsoe
selsoe Feb 23

Tak for svarene. Ja har kigget Harald Nyborgs udvalg igennem online og synes ikke lige jeg kunne finde den rigtige combo, men måske en butik har det jeg skal bruge. Når de ellers åbner igen... 

MOS
MOS Feb 23

Hvis man er lidt fiks på fingrene: Køb en stump gummikabel samt de rigtige stik og skru det sammen. På den måde kan man selv bygge en adapter med en hvilken som helst kombination af stik. En halv meter gummiledning er mere end rigeligt. En hel meter, så har man til 3 adaptere.

 

Jeg købte på et tidspunkt et langt CEE-forlængerkabel. Det var noget længere end jeg havde brug for. Så jeg kortede det af, satte et par nye stik på den anden del af kablet og solgte det ene kabel for det samme, som jeg havde købt det lange kabel for. Jeg huskede naturligvis at gemme en meter af gummikablet, så jeg har til nogle adaptere.

Så netto-udgiften for mit CEE-forlængerkabel blev blot prisen for et par stik. Og så har jeg endda lidt ekstra gummikabel tilovers til nogle adaptere.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Feb 23
jramskov
jramskov Feb 23

Enig i at det er en uheldig formulering, det bør stå klart og tydeligt at det er et rød CEE stik når det ikke er en type2 lader. Omvendt kan man også sige det er fedt at udlejer har sørget for muligheden. Jeg har oplevet nærmest at blive svinet til da jeg spurgte til opladning ved et sommerhus. Det var en lokalafdeling af et stort udlejningsfirma der sørgede for den "fornøjelse". 

Forummets indlæg er redigeret af jramskov Feb 23
selsoe
selsoe Feb 23

Jeg kan oplyse at det er Feriepartner der har mulighed for denne filtrering. Har ikke set det andre steder. På trods af den lidt uheldige oplevelse vil jeg da gerne fremhæve dem:

www.feriepartner.dk

PL
PL Feb 23

Novasol har også mulighed for at vælge "Lader til elbil" som søgekriterie, men det er nok samme problem der, at man ikke kan se, præcis hvad der stilles til rådighed.

Man kan vel også forestille sig, at sommerhusejer har en lader fra enten Clever eller Eon installeret, og at det kræver abonnement for at lade?

På den måde synes jeg egentlig det er fint bare med et kraftstik, men det kræver jo at man er oplyst om det.

Kiefer
Kiefer Feb 23

En 3-faset mobil oplader burde være standardudstyr i enhver elbil i dag. Jeg forstår ikke de bilproducenter der blot udleverer en 3.7KW oplader til en bil med >60KW batteri. Det vil jo tage en evighed at oplade bilen på den måde.

Jeg vil også mene at et rødt CEE udtag er nok, men så skal det hedde "mulighed for opladning af elbil" og ikke "lader til elbil". Nogen bør gøre udlejningsfirmaerne opmærksom på problemstillingen. 

Jeg havde nok også brokket mig til udlejer, og bedt ham om at vise mig hvor den "lader til elbil" er placeret.  

jonsiii
jonsiii Feb 23

Ja, eller måske lige skrive ekstra info ind. Det ser ud til at der kan skrives ind for andre ting også:

Så info kunne være "Rød CEE16. Adaptorer til blå CEE/Schuko ligger i skuret."

Gyzz
Gyzz Feb 24

hvor er du henne min ven ;-)

jeg kører altid rundt med min røde CEE adapter til UMC'en hvis du er i nærheden ;-)

baldur
baldur Feb 24

Harald Nyborg har åbent. Du skal bare bestille online inden du henter det. Som MOS skriver kan du nemt samle det du skal bruge af stumper du kan købe hos Harald Nyborg.

 

16A rødt CEE stik til 20 kr: https://www.harald-nyborg.dk/...kprop-16a-5-pol-380v

16A blåt CEE stik til 22 kr: https://www.harald-nyborg.dk/...emled-16a-3-pol-230v

50 meter kabel med 3 ledere til 258 kr: https://www.harald-nyborg.dk/...abel-h07rn-f-3x1-50m

 

Det sidste gør det alt for dyrt og hvad skal du med 50 meter kabel. Så i stedet kan du købe det her adapterkabel til 69 kr: https://www.harald-nyborg.dk/produkt/cee-adapterkabel-60-cm

 

Dvs. samlet pris er 20 kr for det røde stik og 69 for adapterkablet, som du bare klipper over og monterer på det røde stik i stedet.

 

PeterE
PeterE Feb 24

Enig, alt er til salg og alt kan lade sig gøre :) 

 

(bare husk: Uanset om man er elektriker eller ej, så er 'forlængere' ikke en ret god eller særlig lovlig ide. Med mindre jeg misforstår Sikkerhedsstyrelsen)

baldur
baldur Feb 24

PS.: Er prisen mindre vigtig og skal det være en færdigpakket løsning, så kan den her til 288 kr løse det direkte: https://www.harald-nyborg.dk/...grenerboks-400v-230v

 

Emilsteen
Emilsteen Feb 24

Kører altid med adapter til rødt cee, så jeg ville være lykkelig hvis det var i sommerhuse og generelt flere steder. Synes det er et okay kompromis, at alle lokationer ikke skal opstille deciderede ladebokse, men blot give adgang til et rødt cee og så kan man få 11 dejlige kw der.

Om den præcise ordformulering i annoncen - jo den kunne måske godt være mere fyldestgørende :)

MOS
MOS Feb 24
Citat fra baldur

50 meter kabel med 3 ledere til 258 kr: https://www.harald-nyborg.dk/...abel-h07rn-f-3x1-50m

1 mm² ledning er vel lige tyndt nok. Jeg ville nok bruge minimum 1,5 mm² ved 16 A. 

Sider: 1 2 »