Loading...
dk

Model S og en vandpyt | Tesla Forum

lars67
lars67 Feb 10 '22

I forbindelse med stormen Malik forrige søndag, kørte jeg og min model S en tur til Rungsted hvor vi ramte en vandpyt. 10 meter efter stoppede Teslaen brat og alt blinkede, båttede og døde. Den måtte fragtes til Tesla Hillerød for at blive fikset.
Langt de fleste biler kørte i række gennem vandytten som lå på Strandvejen (Saltvand blæst op fra havet)

Billedet er fra Berlingske tidende samme dag, og viser samme vandpyt, også med en Tesla. Så alle andre biler end min klarede det fint.
Jeg var overbevist om, at dette er en garantisag - En motor skal være vandtæt, længere er historien ikke fra min side.

Tesla er imidlertidig af en anden opfattelse, og præsenterer mig nu for et estimat på 60.000 kroner for et nyt Driveunit (det eksisterende er 10 mdr. gammelt) De mener altså ikke at garantien dækker fordi jeg har kørt igennem vand.
Garanti bestemmelser dækker ikke "DYBT vand"
Telsa Hillerød har også kørt sagen til deres Business resolution Unit som også er af meningen at det ikke er en garantisag.

Min holdning er, at det er ikke dybt vand jeg er kørt igennem, uagtet skulle motoren stadig være vandtæt, så det er en klokkeklar garantisag.

Her står sagen nu. Nu fintænker jeg lidt over mit næste skridt, og jeg gennemtænker muligheder såsom

- Officiel klage til hovedet i Tesla Danmark
- Skrive direkte til Mr. Elon Musk
- Tage den ved domstolene
- Gå til pressen parallelt

Jeg har parallelt anmeldt den til forsikringen, hvor sagen behandles pt.

Hvad mener de ærede medlemmer herinde om sagen?

Venlig hilsen
Lars

Forummets indlæg er redigeret af lars67 Feb 10 '22
Gustavsfar
Gustavsfar Feb 10 '22

Det er da noget af en “vandpyt”. det bør være en garantisag. Jeg ville hyre en advokat hvis I ikke kan blive enige.


 

 

AgentP
AgentP Feb 10 '22

Hvad med FDM og deres juridiske hjælp?

P85DK
P85DK Feb 10 '22

Umiddelbart tænker jeg det er en forsikringssag på samme måde som hvis du har påkørt noget.

Dybt vand er jo et meget elastisk begreb og derfor tror jeg det er meget svært at komme igennem med den, men måske kan du finde noget i denne artikel fra 2016 i Wired som kan hjælpe dig i dialogen med Tesla

https://www.wired.co.uk/article/tesla-elon-musk-model-s-drives-in-water

'Despite water and electricity usually being a bad mix, the Model S fares better than combustion engines when submerged because its "drive units and battery are sealed," according to Musk.'

Mens denne youtube video viser at der bestemt kan komme vand ind.

https://www.youtube.com/watch?v=MDMMde38bDM

Så spørgsmålet er om den drive unit du har fået sat i har været forseglet godt nok eller om der er en reklamationssag på den.

Forummets indlæg er redigeret af P85DK Feb 10 '22
PeterE
PeterE Feb 10 '22

Det kan man mene meget om.  Det var ikke en vandpyt, men en oversvømmelse. Tesla kunne have en pointe i at det er - delvist - selvforskyldt, hvis du uagtet stormvarslet og med viden om vandet valgte at køre igennem. Jeg ville nok have vendt bilen og være kørt en anden vej hjem. Jeg kunne også have fundet på at køre igennem...

 

Når det er sagt, så vil jeg da sætte min lid og tillid til forsikringen - men du kommer nok til at 'bevise' at du ikke anede at der var så meget vand på lige det stykke af Strandvejen og at du ikke troede at det kunne skade bilen. 

 

Jeg tror desværre ikke at det hjælper noget at klage, gå til pressen eller skrive til Elon Musk - klagenævnet for biler heller ikke. Jeg ville nok tage fat i FDMs jurister og få en mening derfra. Og så besøge et alternativt værksted for at høre om de vil hjælpe, hvis forsikringen også melder hus forbi. Men ja, forsikringen vil helt sikkert være mit bedste bud.

 

Jeg krydser fingre for dig (!)

PeterE
PeterE Feb 10 '22

Lidt måske brugbar læsning: https://fdm.dk/alt-om-biler/bilen-hverdagen/vedligeholdelse/er-bilen-blevet-vandskadet 

 

Hvordan er du dækket ved vandskade af bil?

Det er bilens kaskoforsikring, der dækker vandskader på bilen. Har du ikke sådan en, er du selv ansvarlig for at dække udgifterne.

Har du effekter som f.eks. en computer, tasker eller tøj liggende i bilen, er det via din indboforsikring, at du kan søge erstatning. Da der er forskel på, hvordan forsikringer dækker, skal du tage kontakt til dit forsikringsselskab for at få oplyst, hvordan du er dækket.  

Skulle en oversvømmelse ramme bilen, skal uheldige bilejere som udgangspunkt ikke sætte næsen op efter stormflodserstatning. Det skyldes, at stormflodserstatningen kræver, at den beskadigede del er omfattet af en afgiftspligtig og gyldig brandforsikring, hvilket en bil ikke er. 

Forummets indlæg er redigeret af PeterE Feb 10 '22
Nikola
Nikola Feb 10 '22

Vandpyt? 
Jeg var ikke kørt igennem det der, især når det er over en længere strækning, medmindre der absolut ikke var andre muligheder.
Som det ses på billedet bliver "vandstanden" i øvrigt en del højere ved forenden af bilen, når man kører igennem, medmindre man afpasser hastigheden.

P85DK
P85DK Feb 10 '22

Nu skal det siges til OP's forsvar at der var en jævn trafik igennem det meste af dagen og han var ikke den eneste der strandede. Der var bl.a. også en fin Porsche 911 der måtte have hjælp. Det er en pæn omvej på ca. 8,5 km hvis man kommer fra nord, mens fra syd er det et hundrede meter for at undgå.

https://goo.gl/maps/xeUSv7Bes1z5fKBa7

Personligt var jeg aldrig kørt igennem det alene fordi det er saltvand og det bare er noget skidt for en bil under alle omstændigheder.

Forummets indlæg er redigeret af P85DK Feb 10 '22
cth
cth Feb 10 '22

Hvis vanddybden er som på billedet, så skal en bil kunne klare det.

Ellers må det da være noget man udtrykkeligt får at vide ved køb af bilen, at den ikke kan tåle vand højere end et eller andet niveau, som åbenbart er meget lavt.

 

PeterE
PeterE Feb 10 '22
Der er da aldrig angivet et niveau og alle biler - undtagen Land Rover med snorkel - giver op hvis vandet når højt nok op i motorrummet. At DU så burde være vandtæt, det er en anden sag.
P85DK
P85DK Feb 10 '22

@cth - det var dybere andre steder og som du kan se på billedet, så er vedkommende helt oppe på cykelstien i modsatte kørebane. Der var en pæn dybde den dag som udfordrede flere biler.

Jeg tror lars67 har været uheldig at hans drive unit ikke har været forseglet ordentligt på et kritisk sted

Her er et par andre billeder fra samme strækning, med endnu en Model 3 ...

 

 

Forummets indlæg er redigeret af P85DK Feb 10 '22
lars67
lars67 Feb 11 '22

Tak for alle jeres svar.
Tesla har sagt nej til det er en garantisag.

 jeg synes stadig det er en speget sag. Den artikel fra Wired som "P85D" henviser til længere oppe i tråden hvor Elon Musk udtaler følgende:

-"..Despite water and electricity usually being a bad mix, the Model S fares better than combustion engines when submerged because its "drive units and battery are sealed,"according to Musk."
og
-"..Despite the car floating in water up to its wing mirrors, the driver is still able to navigate the Model S around"

Det synes jeg er lidt sjovt og et relevant quote

DriveUnit blev udskiftet for 10 mdr. siden, så personligt tror jeg forsejlingen er gået galt her.
De kan i øvrigt slet ikke fortælle hvornår et nyt driveunit kommer til Danmark, så min dejlige bil står på ubestemt tid i Hilerød :-(

Jeg må se hvor sagen ender, jeg følger de punkter jeg har beskrevet i første post, og vi har indsendt en klage, afhængig af hvad de skriver må jeg gå videre til næste punkt.
Rent PR mæssigt tror jeg det kan være en dårlig sag for Tesla.

Forummets indlæg er redigeret af lars67 Feb 11 '22
Gustavsfar
Gustavsfar Feb 11 '22

Ja. Det er dårligt købmandsskab igen igen af tesla. Hvis overskriften lige pludselig hedder at teslaer ikke tåler vand i samme omfang som fossilbiler så er der nok nogle som afholder sig fra at vælge el.

cth
cth Feb 11 '22

Hvis andre elbiler er kørt lige igennem, så har tesla da en dårlig sag...

De får i hvert fald dårlig omtale når Lars først ruller den ud i sociale medier :-)

PeterE
PeterE Feb 11 '22

Det er en super ærgerlig situation. Når det er sagt, så vil mange nok mene at bilister uden et nogenlunde vigtigt ærinde skulle holde sig hjemme. Det er selvfølgelig ikke ok hvis en DU skal være vandtæt og ikke er det. 

PeterE
PeterE Feb 11 '22
Citat fra cth

Hvis andre elbiler er kørt lige igennem, så har tesla da en dårlig sag...

De får i hvert fald dårlig omtale når Lars først ruller den ud i sociale medier :-)

Pas på med at tage den gode opbakning på sociale medier på forskud, det er der slet ikke garanti for. Langt fra faktisk. Lars risikerer at blive hængt ud som uforsvarlig, og det er heller ikke så rart. 

Nikola
Nikola Feb 11 '22

Synes ikke nødvendigvis at dette er en fejl fra Tesla´s side? 
Ud fra billederne er der temmelig dybt over en længere strækning. Det er ikke bare lidt vand på vejen, bilen "vader" i en vanddybde, der ser ud til at være 30-40 cm flere steder (højere når man rammer en hækbølge fra en modkørende/selv skubber en bølge foran egen bil).
Forstår ikke at man bevæger sig ud i det, i en forholdvis lav bil, uanset om det er el eller fossil. (og i det hele taget ville jeg ikke køre rundt i saltvand pga. korrosion etc)
Så jeg tror heller ikke at man kun skal forvente medvind, hvis man begynder at aktivere de sociale medier.  

Men det er da et interessant spørgsmål: hvad kan en "normal" bil forventes at kunne klare? Er der en anbefalet max. vanddybde? eller hvor højt må vandet stå på karrossen?

cth
cth Feb 11 '22

Uanset så forstår jeg ikke at Tesla ikke laver en deal med Lars.

En ren afvisning tror jeg er dumt.

Nå men vi håber det kan komme under forsikringen.

P85DK
P85DK Feb 11 '22

Med sådan en vandhøjde så er det slet ikke sikkert at du oplever problmerne med det samme. Min var kørt igennem en betydelig mindre mængde regnvand i sin Audi, næste dag kunne han sikke sætte den i gear når motoren kørte, men intet problem når det var slukket. Der var kommet fugt i koblingen, så pladerne var rustet sammen, så den skulle lige have en start i gear men uden at koble ud. Sådan et lille hop fik den igang igen :-)

Bianco
Bianco Feb 11 '22

Når det er saltvand, så ville jeg holde mig langt væk. Og når det nu er sket, så sørge for at dem der laver det har en rigtig god garanti på deres arb., hvis det skulle vise sig at der var andre sjove samlinger og elledninger der tærer med tiden.

Sider: 1 2 »