Loading...
dk

Nye sommerdæk | Tesla Forum

selsoe
selsoe Mar 18

Nå, mine sommerdæk er ved at være slidt ned til 5-6mm så jeg tænker at det giver mening at få dem skiftet ifm sæsonbytte her i foråret?

Jeg har 19" hjul på min 2019 Model 3 LR. Hvad skal jeg have på? Der er flere der er begyndt at lave dæk målrettet elbiler. Er de værd at gå efter? Jeg ved ikke så meget om dæk, men ved at jeg vil have noget ordentligt. Gode råd modtages.

Ice2EV
Ice2EV Mar 18

Hvorfor skifte ved 5-6 mm. De bør køres til under 3 mm, før de er ved at nærme sig trætte.

 

Har haft 3 sæt Michelin der rejser sig eller er gået i kassen. Så ingen anbefaling på dem.

 

Har fået 18" Dunlop på vores C klasse, og efter de er kommet på, er det første gang på 130.000 km, jeg har været positiv over køreegenskaberne og støj. Det har været konebilen, indtil hun nappede TM3'eren, så har jeg fået den at køre i. Kører kun 12-15.000 om året i den. Hvorimod vi triller 40-45.000 om året i TM3'eren.

 

Bemærkede at Mercedes EQS kom til en vinterdæk test på SUV dæk. Ved ikke om de er lidt mere stive og kan håndtere vægten bedre.

Derudover, så er jeg ved at nærme mig en holdning, at kan dækkene kun holde til 40.000 km inden de støjer, og fortsat har 5 mm, så er det måske mere holdbart at nappe et middelmådigt dæk til 2/3 af prisen og så bare smide dem ud tidligere og med mere tilbageværende slædbane.

Eks helårsdæk, skifte hvert efterår.

selsoe
selsoe Mar 18

Tak for svar. Jeg havde indtryk af, at minimumsdybden var 5mm, men googlede det lige igen på baggrund af dit svar og ser at den ganske rigtigt er helt nede på 3mm, så de kan sikkert godt holde en sæson mere.

Havde godt indtryk af Michelin, men kan også forstå på en anden tråd her, at der er nogen der har problemer med dem. Efter hvad jeg kan læse andre steder kan hæl og tå skyldes at der er kørt med forkert dæktryk. Er du sikker på det ikke er det der er problemet?

Ice2EV
Ice2EV Mar 18

100% har tjekket dæktryk hver gang temperaturen har gået op og ned.

 

Det er muligt den er røget på 41 eller 43 PSI kortvarigt, ikke noget der ligner 5% af tiden.

 

Hæl og tå kan man få ultra mange forklaringer på, afhængig af hvem man spørger. Så jeg har lidt på fornemmelsen at der ikke er nogen der reelt ved hvorfor.

 

Nogen siger dæktryk, sportsligkørsel, forkert sporing etc.

Har fået sporet den efter første sæt skred i svinget. Dæktrykket tjekkes jævnligt. Sportligkørsel er reduceret drastisk efter første år. Faktisk foretrækker jeg 95% af tiden at køre chill. (men så træder fanden frem en gang imellem og så får den havre).

tintin
tintin Mar 18

Hvad er egentlig det optimale dæktryk for en model S målt i PSI?

cth
cth Mar 18

Har kørt på michelin hele livet på grund af slidstyrke og lav støj.

Alle de andre egenskaber ligger oppe i toppen.

men de 2 tæller mest for mig.

Har aldrig haft problemer.

 

Min bil havde pilot sport 4 på fra ny, som Ice2EV, og vist nok silden herinde fra, også har haft hæl og tå problemer med.

Mine fordæk nåede 40.000 så var de helt slidt ned til ingenting.

bagdæk havde stadig meget mønster, men alle 4 har hæl og tå.

 

jeg ved godt ICce2EV også har været uheldig med Michelin vinterdæk.

Dem har jeg haft flere af på den gamle TMS...

Men ellers ville jeg ikke være nervøs.

 

Nu kører jeg helårs michelin CC2 på alle 4 hjul.

For tidligt at sige noget, men intet negativt herfra pt.

 

helårs fordi jeg ikke gider årligt skift, de er M+S mærket og dur i kolde lande og resten klarer jeg med snekæder.

desuden har jeg nyere dæk på hele tiden i stedet for at have 8 hjul der bare bliver mange år gamle før de skal skiftes igen.

TorbenS
TorbenS Mar 18
@Tintin, 45 psi ved kolde dæk
tintin
tintin Mar 18

TorbenS Tak. Så skal jeg ind på en tankstation for første gang i 7 år. Har altid kørt med 41-42 psi. Det tryk de bliver leveret med når jeg får skiftet hvert halve år. Tror jeg for sjov vil holde ved en benzinstander ;-)

cth
cth Mar 18

psi eller bar

 

Bliver i tvivl nu....

 

mener jeg har 3.1 i mine når de er varme og 2,9 når jeg starter.

 

Men så må det være bar?

MOS
MOS Mar 18
Citat fra selsoe

Tak for svar. Jeg havde indtryk af, at minimumsdybden var 5mm, men googlede det lige igen på baggrund af dit svar og ser at den ganske rigtigt er helt nede på 3mm, så de kan sikkert godt holde en sæson mere.

Lovkravet er 1,6 mm.

Der er ganske rigtigt nogle, der anbefaler 3 mm ud fra et sikkerhedsperspektiv. Det er særligt risikoen for aquaplanning, der er problemet, når mønsterdybden bliver meget lille. , da dækket så ikke længere kan pumpe vandet væk og i stedet surfer oven på en film af vand.

MOS
MOS Mar 18

Korrekt dæktryk er 3,1 bar = 45 PSI (målt med kolde dæk). Varme dæk efter nogen tids kørsel ligger typisk ca. 0,2 bar eller ca. 3 PSI højere.

Man kan sagtens gå ned til 2,8 bar, hvis man vil have lidt mere komfort og vejgreb, men går man længere ned, deformerer dækket, så det ikke har ordentlig kontakt med vejen og det bliver slidt ujævnt.

Omvendt kan man også sagtens gå op til f.eks. 3,5 bar. Det koster en lille smule på komforten og vejgrebet, til gengæld bliver rullemodstanden lidt lavere, hvilket giver lavere forbrug og dermed længere rækkevidde.

Dæktrykket bør kontrolleres jævnligt og justeres, særligt hvis temperaturen skifter meget.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Mar 18
cth
cth Mar 18

Mit dæktryk står konstant i venstre side af lille skærm bag ret.

Når ikke navi er på.

Vil prøve med 3.5 og se hvordan det er.

P85DK
P85DK Mar 18

Man skal selvfølgelig kigge på hvad der står i døren og følge det. Jeg mener de 3,1 bar er til 19", mens 21" er 2,9 bar. Jeg har ihvertfald kørt med 2,9 bar i alle årene og aldrig haft forkert slid på nogle dæk.