Loading...
dk

Tur til Norge | Tesla Forum

MOS
MOS May 1 '22

Jeg planlægger en road trip sommerferietur til Norge med Teslaen. Så jeg vil høre, om der er nogle, der har erfaringer og gode tips til kørsel med Tesla i Norge.

 

Jeg tænker specielt på:

Hvilken færge tager man (fra Jylland til Sydnorge)?

Hvordan fungerer det med bompenge, lokale færger, hvad koster det med elbil osv., kører det helt automatisk med Brobizz?

Forslag til seværdigheder (er nok mest til vilde naturoplevelser, bjerge, dagsvandreture o.lign.)?

Opladning. SuC netværket er vel bedre og mere udbygget i Norge end de fleste steder. Har CCS-opgradering, så bliver nok ikke noget problem. Jeg tænker på at bygge en "norsk snyde-adapter" til nødladning uden jord; er der nogle, der har haft brug for sådan én?

Andre tips og idéer?

PeterE
PeterE May 1 '22
Det kommer lidt an på hvor langt op du vil; Jeg har være i Geilo nogle gange på ski og hurtige kommentarer herfra: Overvej at sejle til Oslo istedet, det er en flot tur og den er kun dyr hvis du stiller kæmpe krav til værelset om bord. SuC muligheder alle steder, men planlæg lidt i forvejen. Der er mange andre opladningsmuligheder, PlugShare er som altid din ven. Jeg har aldrig oplevet problemer med min Brobizz. Er faktisk i tvivl om el-biler ikke er helt fritaget nu som del af en fordelspakke til at fremme grønne biler. 
 
Vil du røbe lidt mere præcis hvor du/I skal hen?
Forummets indlæg er redigeret af PeterE May 1 '22
jonsiii
jonsiii May 1 '22

Hvis det er Sydnorge, så er Colorline Hirtshals - Kristianssand altid et godt bud. Eller Hirtshals - Larvik. Det tager ca. 3½ time. Der er også Fjordline, men den tager vi helt sikkert aldrig igen, da det er en katamaranfærge, og den var pænt ubehagelig i bølgegang.

Er man kommet i god tid over E45 i nordgående retning og turen gennem Limfjordstunnelen, så kan vognen få en sjat på Hjørring SuC inden færgeafgangen. Man skal bare være der en time før.

Forummets indlæg er redigeret af jonsiii May 1 '22
Ice2EV
Ice2EV May 1 '22

Hov hov @jonsiii lidt bølgegang tager man ikke skade af.....Men Fjordline sejler også med konventionelle jernfærger til Langesund.

 

Har selv været kaptajn på lillesøsteren til den hurtigfærge de har fået nu. Den nye bør være væsentlig mere behagelig, idet den er samme størrelse om Molsliniens store katamaraner. Selvfølgelig er farvandet måske også lidt mere udsat en en tur med strygejernet på sydlige kattegat.

jonsiii
jonsiii May 1 '22

@Ice2EV Haha, det er nu ca. 10 år siden vi var med den færge, og den store kan huske det endnu. :D "Hvorfor er der elastikker rundt om tallerkenerne?" "Nåeh, det er nok ikke noget".

Men det var det. =) Det var til gengæld en billig omgang i restauranten. ;)

Forummets indlæg er redigeret af jonsiii May 1 '22
Ice2EV
Ice2EV May 1 '22

Før eller efter der blev flyttet fra Hanstholm til Hirtshals?  Hvis det var ned fra K.Sand og i eftersommeren 2008 eller 2009(husker ikke lige året. så kan jeg ikke fortænke jer, der var specielt en tur der dælme var stam. Men der var også mange der var rigtig fine. 

Den nye færge er væsentlig mindre følsom.

Hanstholm var lidt mere frisk. Hvor Hirtshals gør at man ofte kan snige sig uden om den vind/bølge tunge der kommer op i Skagerrak.

jonsiii
jonsiii May 1 '22

Måtte lige ind og finde gamle GPS-tracks:

Det var 19. juli 2011, og det var fra Hirtshals. 3 dage før Utøya. Husker det som om færgeturen tog en evighed, men den gik alligevel med 33 knob, og det tog ca. 2t30m.

Vi var et par dage i Haugesund hos en kammerat og et par dage i Hovden. Nu om dage er der Suc langs denne rute i Lyngdal, Vikeså, Aksdal, Røldal, Hovden og Bygland. Det kunne da faktisk godt ske at jeg snart skulle derop igen.

Ice2EV
Ice2EV May 1 '22

Fair nok, der var jeg stoppet og igang med nuværende hyre.

PS Fjordline sejler jo også til Stavanger, så er du næsten i Haugesund.

MOS
MOS May 1 '22
Citat fra PeterE  Vil du røbe lidt mere præcis hvor du/I skal hen?

Regner med at køre helt op til Nordkapp, hvis tid og lyst er til det og alt ellers går rimelig godt. Hjemtur måske ned igennem Sverige og over Sjælland, da man her nemmere kan komme over Øresund uden pladsbillet, så det er lidt mere fleksibelt. Men alt er indtil videre stadig på tegnebrættet.

selsoe
selsoe May 2 '22
Mht bompenge, så fungerer det problemfrit med BroBizz. Mange steder er det gratis, andre steder koster det bare håndører med elbil. Jeg mener dog at du er nødt til at registrere nummerpladen og sende dokumentation for at det er en elbil (registreringsattest) på en eller anden norsk hjemmeside for at få rabatten. Skal prøve at se om jeg kan grave det frem.
webercarbmann
webercarbmann May 2 '22

Da vi var på Nordkapp i 2016 var det gratis for elbiler at parkere ved Nordkapp.  Det kostede 700 NOK for alle andre. Det morede os (mig) meget. Det er en fed tur men der er ...... langt. 

selsoe
selsoe May 2 '22

Vær i øvrigt opmærksom på, at opladning mange steder opkræves pr minut i stedet for pr kWh. Det er dybt åndsvagt og det betyder at hvis du kommer med koldt batteri og ikke kan lade ret hurtigt, kan det blive en dyr fornøjelse.

P85DK
P85DK May 2 '22
Citat fra MOS
Citat fra PeterE  Vil du røbe lidt mere præcis hvor du/I skal hen?

Regner med at køre helt op til Nordkapp, hvis tid og lyst er til det og alt ellers går rimelig godt. Hjemtur måske ned igennem Sverige og over Sjælland, da man her nemmere kan komme over Øresund uden pladsbillet, så det er lidt mere fleksibelt. Men alt er indtil videre stadig på tegnebrættet.

Så skal du have fat i den gamle garde med Ken og Strandgaard. De tog turen i 2015, billedet i headeren er fra den tur. De tog 5 biler op i gennem Sverige mener jeg. Ladeinfrastrukturen er nok maginalt forbedret siden da ;-)

MOS
MOS May 2 '22

@selsoe

Tak for kommentarer.

Jeg har tilmeldt nummerpladeregistrering hos Brobizz og bilen står registrereret som elbil inde i Brobizz' system, så mon ikke det er tilstrækkeligt?

God pointe, det med opladning pr. min. Det kan blive dyrt med en gammel Model S med reduceret ladehastighed, specielt hvis batteriet er koldt, da ladeprofilen er blevet meget mere "kuldskær". Jeg regner dog med primært at bruge Tesla SuC netværket, da det er gratis (for mig) og pålideligt. Andre lademuligheder kan komme på tale i nødstilfælde.

MOS
MOS May 2 '22
Citat fra P85DK

Så skal du have fat i den gamle garde med Ken og Strandgaard. De tog turen i 2015, billedet i headeren er fra den tur. De tog 5 biler op i gennem Sverige mener jeg. Ladeinfrastrukturen er nok maginalt forbedret siden da ;-)

Marginalt?!?!? Haha, det var vist dagens underdrivelse. Der er jo SuC hele vejen til Nordkapp nu. :-D

jramskov
jramskov May 2 '22

Burde ikke være noget problem overhovedet, se f.eks. https://youtu.be/j5US3YVlJKo

P85DK
P85DK May 2 '22

@MOS, de var vist flere gange 5 biler om én 11 kW lader. Det kan vist godt forlænge rejsetiden en smule

@jramskov - ham må du simpelthen ikke linke til igen ... ingen forklaring eller uddybning ... men nej ;-)

jramskov
jramskov May 2 '22

@P85DK: Det forstår jeg ikke, så nej, det vil jeg ikke love ;-)

selsoe
selsoe May 2 '22


 

Citat fra MOS

@selsoe

Tak for kommentarer.

Jeg har tilmeldt nummerpladeregistrering hos Brobizz og bilen står registrereret som elbil inde i Brobizz' system, så mon ikke det er tilstrækkeligt?

Jo, det kan vist godt ske at det er betalingsudbyderen der tager sig af den del nu, så det er til strækkeligt at Brobizz har registreret at det er en elbil. Det var da egentlig dejligt.

Vi kunne godt bruge noget ensretning på EU-plan. I forberedelse til en tur sydpå til sommer, studerer jeg motorvejsvignetter og undtagelser for elbiler der kræver ansøgninger til lokalsprogede myndigheder. Slås lige pt med det tjekkiske vejdirektorat! 

cth
cth May 2 '22

Brobizz? Skal man blot have en dansk brobizz og nr. plade reg. der, for at køre rundt i Norge?

Næppe vel?

Forummets indlæg er redigeret af cth May 2 '22
Sider: 1 2 »