Korrekt - Har de sagt om det er HV batterisikringen? Den sidder jo inde i batteriet, så det bør være en garantisag.
Det er den orange rektangel nede til venstre i batteriets 'penthouse'.
Den skiftes fra bunden
Korrekt - Har de sagt om det er HV batterisikringen? Den sidder jo inde i batteriet, så det bør være en garantisag.
Det er den orange rektangel nede til venstre i batteriets 'penthouse'.
Den skiftes fra bunden
Ja, de har nævnt at hele eller dele af batteriet skal tages ud. Og tak for billedet. Rart at se hvad det handler om. Tænker at der vel er en grund til at batterisikringen skal skiftes.
Så er der kommet mere lys over fejlen med batterisikringen. Ved henvendelse til Tesla ville de ikke på forhånd gå ud fra, at det var en garantisag og jeg måtte acceptere et prisoverslag på 1800 kr. Og først når en ny batterisikring blev installeret, kunne svare på op der var fejl på batteriet. Det skete så for nogle dage siden og jeg fik bestilt tid. Samtidig med tidsbestillingen fik jeg at vide, at jeg skulle godkende et nyt prisoverslag på 3.300 kr. før reparationen kunne udføres fordi de risikerede at hele batteriet skulle afmonteres og at der i så fald skulle bruges flere reservedel. Jeg acceptere prisoverslaget, men gjorde opmærksom på skriftligt, at jeg stadig mener det er en garantisag. De mente at reparationen kunne tage en hel dag hvorfor jeg måtte have en ny tid, hvor det var muligt at få en lånebil. Så langt så godt.
I dag kørte jeg så til Elbildoktoren for at høre ham på hans værksted langt ud på Lars…… mark. Se her var en mand der vidste hvad han talte om. Han kunne vise mig en batterisikring og kunne også fortælle, at alt efter hvor gammelt mit batteri var, kunne man enten komme til sikringen lige ved højre forhjul (som vist på et foto som en af jer har sendt et billede af) nedenunder batteriet og så ville udskiftningen kunne klares på mindre end en halv time eller hvis det var gammelt, så måtte man have hele batteriet ud. I morgen vil jeg tjekke om mit batteri er det ene eller det andet, hvilket kan ses om der er en “låge” med nogle få skruer i.
Elbildoktoren kunne samtidig fortælle, at min sikring ikke fejler noget. Det handler om en datoprogrammering af sikringen, hvis formål er at afbryde strømmen til batteriet i tilfælde af en ulykke. Så i virkeligheden kunne fejlen afhjælpes ved en omprogrammering af sikringen, så datoen ikke udløb. Lidt lige som en madvare. Hvorfor der så er en datomærkning på en batterisikring forstår jeg ikke. Han tilbød i øvrigt at afhjælpe problemet, hvis Tesla ikke ville acceptere det som en garantisag, hvilket han i øvrigt mente at det var. Eneste udfordring ville så være at bilens software ville være 20.20 et eller andet.
Så har jeg checket hvor min batterisikring er placeret på batteriet. Og det er desværre inde i selve batteriet, hvilket betyder at hele batteriet skal afmonteres for at skifte sikringen. På den anden side kan sikringen vel så heller ikke betegnes som en sliddel, når den er så svær at komme til og så burde garantien på 8 år dække.
I følge Elbildoktoren er de indvendige sikringer sårbare over for vand fx ved bilvask, da vandet ikke kan rende ud, hvis der skulle komme vand i den fordybning hvor batterisikringen sidder.
Hvorfor der er en udløbsdato på en sikring der skal forhindre kortslutning/batteribrand ved et sammenstød og at den er anbragt inde i selve batterikassen er mig en gåde.
Selvfølgelig er den dækket af garantien.
Når den er inde i batteriet, så bør der ingen tvivl være om garantien, da garantien dækker batteriet. Garantien er ikke nærmere specificeret end batteriet. Hvis den sad udenfor batteriet, som batterivarmeren, så var det en anden snak.
Hvis de begynder på andet pjat, så bed dem om at specificere hvad batterigarantien dækker og hvordan batteriet ikke er en del af batteriet.