Jeg er helt på linie med Hookmaker, der er intet specielt ved at skifte dæk på en Tesla i forhold til f.eks. en Audi A6, hvor hjulene er lige så forbandet tunge.
Jeg har i mange år brugt en helt almindelig værkstedsdunkraft til et hundrede fra Harald Skrald og det fungerer fortrinligt - på Tesla såvel som for alle andre biler.
Det er no-go til andet end nødsituation at anvende de typisk flimsy saksdunkrafte som leveres med bilen, på et eller andet skide ubelejligt tidspunkt vælter lortet rundt, og det er med garanti på tidspunktet hvor hjulet er demonteret. Selv den billigste værkstedsdunkraft er væsentlig mere sikker end det billige skidt man medleverer.
På Tesla'en er der fire uhyre tydeligt markerede løftepunkter og så er det ikke mere kompliceret. Det er dog korrekt at man skal være opmærksom på det høje tilspændingsmoment på 170Nm og ja, der skal trækkes til hvis man har spaghettioverarme.
Løsning og sluttilspænding af hjulmøtrikker (over kryds) foregår i øvrigt med kareten stående solidt på sine futter og ikke hængende på en donkraft.
Husk at vinter/sommerdæk bør opbevares i stativ eller bare liggende er mørkt og køligt sted, og så er det ikke direkte dumt at få vasket hjulene grundigt af INDEN man skifter hjul, så slipper man for at overføre de helt store mængde møg over på ens ynglings indiske skjorte fra konfirmationstiden.
Slutteligt fjernes alle de små skarpe sten gemt i mønsteret inden hjulene pakkes væk.