Som mange sikkert har opsnappet og som der har gået rygter om et stykke tid, så har Tesla Motors frigivet et nyt og større batteri til deres biler.
Den nye batteripakke er på 100 kWh og kommer til at give Tesla Model S en enestående NEDC rækkevide på hele 613 km og Model X en NEDC rækkevide på 542 km.
Mest opsigtsvækkende er dog accelerationen: 0-60 mph på 2,5 sekunder – dette gør Tesla til den hurtigste serieproducerede bil, som kan købes på nuværende tidspunkt! Det betyder altså at en fire-dørs familiebil med 5+2 sæder kan køre fra alle superbiler med blot 2 sæder! (inden der protesteres med LaFerrari og Porsche 918 Spyder, skal det siges at de kun solgtes i begrænset antal, og ikke kan købes længere)
Vi spekulerer på, hvor forskrækkede mindre børn, som sidder i de bagudvendte sæder i baggagerummet på Model S’en, kommer til at blive, når de oplever en 2,5-sekunders acceleration fra 0-60 mph? De vil blive udsat for de samme g-kræfter som ved et mindre sammenstød.
De nye modeller vil blive frigivet i næste måned. Priserne er sådan at en Model S koster fra DKK 1.196.500 ekskl. afgift og en Model X P100D koster fra DKK 1.227.400 ekskl. afgift. 100 kWh batteriet kan i øjeblikket kun købes i P100D-modeller, dvs. kun i topmodellen med ludicrous accelleration, som nu er blevet endnu mere ”ludicrous”!
Tesla Motors har opnået denne nye batteripakke rekord ved at pakke battericellerne tættere op og ned ad hinanden. Udfordringen med dette betyder, at der indtil videre kun kan fremstilles 200 af disse batteripakker om ugen.
Købere, der har bestilt en P90D men ikke har fået den leveret endnu, kan opgradere til en P100D for $ 10.000. Kontakt din leveringsspecialist så hurtigt som muligt for at få dette ændret! P90D ejere, der allerede har fået deres bil leveret, kan opgradere for $ 20.000. Tesla Motors udskifter derefter hele batteripakken og kabler, men bevarer den samme motor.
Tesla Motors tog en anden tilgang i præsentationen af P100D ved først at frigive nyheden til en gruppe udvalgte journalister og derefter til offentligheden. Resultatet var imidlertid mere kaotisk end den sædvanlige måde: via en Elon-tweet-opdatering. Mens Tesla Motors hjemmeside havde problemer, fik journalisterne ikke nyheden ud i samme hurtige tempo, som vi er vant til fra Elon. Andre bilproducenter kan måske nøjes med pressemeddelelser og journalister - men fra Tesla Motors, har vi vænnet os til at få nyhederne med det samme, hvilket betyder at bare nogle timers forsinkelse kan føles som en evighed.
kilde: Tibor Blomhäll
Mange har spekuleret på, hvordan Tesla Motors' næste generation autopilot kommer til at se ud. Især i betragtning af, at det er meldt ud at det bliver et nyt system, som ikke udvikles som dagens autopilot i samarbejde med Mobileye, men udelukkende af Tesla Motors selv.
Der er nu lækket detaljer om autopilot 2.0, som det kaldes. I stedet for et kamera, som Tesla Model S har i dag, så kommer den til at have tre kameraer oppe ved bilens bakspejl. De tre kameraer anvendes dog ikke som stereoskopisk 3D syn, men i stedet som det perifere syn.
De tre kameraer får forskellig bredde på synsfeltet, det vil sige forskellige zoom vinkler:
1. Det vigtigste kamera har omtrent samme 50 graders synsfelt, som et normalt kamera. Det anvendes til at opdage skilte og afmærkninger og tilmed snart trafiklyst.
2. Zoom kameraet har kun 25 graders synsfelt. Det anvendes til bedre at kunne identificere køretøjer og andre ting på kørebanen. Kameraet er zoomet ind for at kunne se længere med højere opløsning end det nuværende kamera, som findes på Model S.
3. Vidvinkel kameraet har 150 graders synsfelt og anvendes som det "perifere syn", sådan at bilen ”ud af øjenkrogen” skal kunne opdage fodgængere, cyklister og dyr ved siden af vejen og lyskrydset når du står først ved lyskrydset.
Opbygningen, hvor du har en meget tydelig midte, hvor du ser meget godt og det perifere syn, hvor du ser færre detaljer, kommer fra hvordan det menneskelige øje fungerer. Det menneskelige øjes pendant til zoom kameraet har til sammenligning kun et to graders synsfelt! Men til gengæld kan vi flytte vores øjne og hoved.
Dagens autopilot kamera fungerer lidt på samme vis, som hvis du kørte bilen med skyklapper - autopiloten kan ikke se meget til siderne. Næste generation af autopilot vil kunne opfange det samme synsfelt som et menneske, der ser fremad og kører. Det vil håndtere flere trafiksituationer fordi den har skarpere syn i midten, der ser længere væk, og det perifere syn, der vil være i stand til at opdage ting "ud af øjenkrogen" og reagere, hvis f.eks. en cyklist krydser bilens kørselsretning.
Disse kameraer er dog stadig ikke tilstrækkelige til at skabe rigtige autonome biler. De kan stadig kun se fremad. For selvkørende biler er det også nødvendigt med systemer, der ser til siderne. Det siges at Tesla er i gang med at udvikle endnu flere kameraer til deres næste system - og tilmed endnu flere radare. Der snakkes om at i stedet for en laserscanner på toppen af bilen, kommer Tesla til at have fire radar sensorer til at se rundt om bilen. Fordelen ved radar er, at de kan se igennem tåge, regn og sne - Ulempen er, at de ikke er så gode til at registrere bløde objekter, som mennesker og dyr. Det siges at Tesla samarbejder med radar leverandøren Bosch om at øge radarens opløsning, så den kan levere lignende opløsning, som laserscannere kan.
Der spekuleres meget om at Tesla Model 3 vil blive udstyret med alle de nødvendige sensorer, som behøves for fuld autonom kørsel (som tilkøbspakke), men at frigivelsen af softwaren til dem først vil komme senere.
Kilde: Tibor Blomhäll (teslaclubsweden.se)