Når man læser Teslas hjemmeside, står der bl.a.
"Autopilotens funktioner aktiveres løbende med softwareopdateringer. Den nuværende softwareversion er 6.1 og tilføjer fartpilot som er opmærksom på trafikken, fremadrettet kollisionsadvarsel og automatisk kamera-aktiveret langlys/kørelys."
Længere nede skriver de så:
"Model S hjælper dig både med at finde en parkeringsplads og parkerer automatisk sig selv. I byen vil den gøre dig opmærksom når den finder en parallelparkering og derefter styre rat og speeder for let og elegant at bakke ind i parkeringsbåsen. Når du nærmer dig en Supercharger, parkerer Model S automatisk i en åben parkeringsbås. Model S kan endda parkere sig selv i din garage derhjemme."
Så vidt jeg kan læse online på Teslas forum, så kan den IKKE selv parkere endnu, og der er sågar tvivl om at den overhovedet kommer til at kunne det. Men sådan som Tesla har formuleret det på både deres danske og engelske hjemmeside, er det vel kun et spørgsmål om tid før der lander sagsanlæg for vildledende markedsføring, hvis bilen ikke kommer til at kunne de ting de skriver den kan?
Hvad mener I om det med at kunne parkere selv? F.eks. parkere bilen foran garageporten, og den så selv kører ind, sådan som de skriver på hjemmesiden. Er det bare salgsgas?
