Hej Forum,
Så bliver det også snart vores tur – Efter mange, lange overvejelser omkring Tesla vs. andre muligheder, økonomi, næsten first mover osv. blev der for nogle uger siden klikket Confirm ;)
Til dem der gider at læse om vores købsovervejelser/købsoplevelse (andre i samme situation kan måske blive inspireret og alle dem der venter på levering læser jo alligevel alt herinde ;)
Det hele startede vel for 2 år siden hvor vi så en Norsk Model S i DK. En ven der tilfældigvis er elektronik ingeniør fortalte mig lidt om bilen og at det rent faktisk var en realistisk hverdagsbil – dog lidt dyr efter vores forhold.
Tiden gik og på en skiferie til Trysil i marts så vi sindssygt mange og blev endnu engang fascineret. Igen var det af alle mulige grunde lidt….for langt ude. Nogle uger efter vi kom hjem kommer Diamont Tour så til Silkeborg og min kone forsøger at melde mig til (ja hun er cool). Der er desværre ikke plads men vi bliver ringet op – om vi ikke har lyst til at komme til Århus og se på en. Vi tager til et af de her aftenengagementer uden helt at forvente noget særligt. Intro talen fra Rasmus overraskede positivt og efter lidt kikken var det vores tur i en P85D. Man kan vist godt sige, at vi var solgt. Insane Mode var helt ærligt lidt unødig voldsom men selvfølgeligt noget der skal prøves og bruges i ny og næ. Jeg blev faktisk for første gang køresyg af selv at køre en bil ;)
70D var lige kommet og (Særligt før prisstigningen) var prisen ret attraktiv og rækkeviden ok til vores behov. Vi har nu haft 3 Audi A6’ere og plejer altid at købe dem, når de lige har tage den værste afskrivning – en Tesla ville være fabriksny og billigere end en tilsvarende ny A6 – en 3.0 TDI med et par år på bagen kommer også tæt på samme prisniveau.
Jeg var ude og prøve den nye A6’er i forskellige versioner, BMW 5’er og har tidligere prøvet E-Klasse, men jeg kunne simpelthen ikke overbevise mig selv om, at køreoplevelsen kom i nærheden af Tesla’ens. De er alle sammen lidt mere komfortable (syntes jeg) hvilket sikkert skyldes den mindre vægt som affjedringen skal slås med men alt andet er bare mere kedeligt og på ingen måde unikt – og så føles den bytteprise vi skulle give lige pludseligt dyrt købt sammenlignet med at bestille en ny Tesla.
Når man så begynder at regne besparelserne ind – ja så giver en Tesla endnu mere økonomisk mening. Jeg vil ikke trætte med mine beregninger her - dem er der nok indlæg om. Den store joker er (som altid) afskrivningen men jeg har på baggrund af alt det jeg har fundet konkluderet, at den alt andet lige kommer til at være sort set det samme på alle 600-700k biler jo mindre man køber noget helt underligt eller TMS’en viser sig at springe i luften (som en anden HP Printer) lige efter 8 år, eller Tesla trækker sig ud af DK pga. afgift, eller Tesla går konkurs, eller brint slår igennem, eller………. Engang i mellem må man tage en chance og det her er vores eneste mulighed for at få en rigtig Hyper Car – jo mindre vi altså flytter til udlandet.
Min kone arbejder i en Bank så vi skal selvfølgeligt gå med livrem og seler mht. privatøkonomi. Ingen unoder som biler i huslån osv. men de sagde ok til at sidestille den med Audi/BMW/Mercedes i afskrivning så afdragene passede. Forsikringen faldt også på plads og så var det jo op til os. Tjaaa så er der jo lige det med vores gamle Audi A6 – den vil Tesla jo ikke have og et engro salg til en forhandler bliver man da først fattig og i dårligt humør af. Vi smed den på bilbasen og efter nogle lange uger uden det store (bort set fra de sædvanlige som tror man vil bytte med et eller andet mystisk) var der et par interesserede. Vi solgte den så for 4 uger siden – lidt under det vi realistisk gerne ville have men vi ville ikke vente længere og fik stadig 30.000kr mere end den bedste byttepris vi fik tilbudt på en lettere brugt A6.
Så står man der med en check, ok fra alle sider…………. Vi kørte ud til Tesla i Århus igen og fik en ordentlig prøvetur alene. Jeg kunne have kørt hele dagen men vi fik faktisk lov til at tage en rigtig god tur i en 70D som var den vi var interesserede i – tak til Mikkel. Vi var også heldige at se den nye Titanium Silver som vi havde som en af vores favoritter, men jo aldrig havde set før (og nej sådan ser metallet titanium ikke ud). Ungerne var helt vilde med den – Vi har aldrig oplevet dem entusiastiske omkring en bil (og vi har ellers haft nogle sjove) men det her fangede dem altså (vi har 3 piger).
Dagen efter var vi forbi igen da de fik en perlemor hjem så vi kunne sammenligne farver. Valgte faldt på en Titanium 70D med panorama og sort indtræk. Auto piloten må blive en Julegave og resten kan vi leve uden.
Jeg spurgte om de ikke lige kunne ordne en Factory Tour mandag så jeg kunne se alle farverne inden vi bekræftede ordren - Så ville jeg lige flyve derover i weekenden. Spøg til side, så ville skæbnen at jeg skulle til San Jose 3 dage efter og så var det jo oplagt med et besøg i Fremont. Jeg blev sat i kontakt med Fremont og en gut ved navn Tim gjorde alt for at få mig med på en tour selvom der var optaget måneden ud. Det lykkedes og jeg var 4 dage efter at have bekræftet min ordre på factory tour i Fremont – Super oplevelse der kun gjorde mig endnu mere Tesla-tændt. Jeg blev også bekræftet i farvevalget ;)
Nu er jeg så som så mange andre havnet i ”the Tesla wait”…… Hold da kæft hvor er tiden lang til ultimo september når vores Rumskib lander (Navnet har ungerne været inspirationen til da de klapper på lårene og siger affyr som Små Einsteins når der skal accelereres i Tesla’en – har du børn så ved du hvad jeg mener ;)
Jeg har fået noget af tiden til at gå med at købe vinterdæk 22PLE (VX og VR) som jeg vil prøve til en gang lakforsegling. Jeg kikker efter tagbøjler men vil helst have Thule Wingbar Edge (ikke den alm. Wingbar og heller ikke Whispbar’en) som er lidt svære at finde i EU og så er jeg lidt for meget på forum samt mytesla.com (nu må den godt snart komme ud af den produktionskø…)
