Loading...
dk

Glatbane event 2015 - Sjælland | Tesla Forum

KS
KS Oct 20 '15

Som sidste år, går jeg med planer om at arrangere et glatbanekursus, kun for elbiler.

Det vil foregå på FDM Sjællandsringen søndag den 15 november, og være et kursus tilpasset kørsel i Tesla, som er lidt anderledes end andre "normale" biler, idet vi har regen at tage højde for.

Ligeledes vil jeg kunne arrangere et level 2 kursus lørdag den 21 november.

Begge dage mellem 13 og 17.

Prisen for arrangementet, incl forplejning m.v. vil ligge i ca 1250 kr pr snude - måske en anelse mere for level 2, men det afhænger helt af antal deltagere, og hvor mange der i forvejen er medlemmer af FDM.

 

Det vil også være muligt at lave lignende i Jylland - på Jyllandsringen, og FDM sender gerne en instruktør eller 2 over til banen der. Jeg gider blot ikke tage over og arrangere det, men er der stemning for det, så find en der gider koordinere, og vi laver et tilsvarende i Jylland.

 

Så har du lyst til at deltage i arrangementet på Sjælland den 15, så tilmeld dig - gerne hurtigst muligt - på forsiden under arrangementer.

 

Bliver tilslutningen for lille, aflyses arrangementet

Forummets indlæg er redigeret af KS Oct 20 '15
runeh
runeh Oct 20 '15
Synes det lyder interessant. Men måske du kunne overveje at flytte det til januar? Jeg er selv en af de, der får bilen slut november. Mange får jo leveret her i de sidste par måneder af året. Jeg bor i Jylland, men kunne måske godt finde på at tage turen til djævleøen for et sådant event i januar.
HS
HS Oct 20 '15
Hej Ken. Tak for det fantastiske informative forum og godt initiativ med glatbane. Jeg får først min S85D slut nov./december, så også fedt for mig hvis det bliver eller gentages i januar måned. Mh. Henrik
Bianco
Bianco Oct 20 '15

Der er nok rigtig mange der får Tesla i julegave i år ;-)

Så jeg vil også foreslå januar (hvor jeg tilfældigvis også kan...)

Flemming
Flemming Oct 21 '15
Fint intiativ du har taget igen i år Ken.
Deltog selv sidste år og jeg kan virkelig anbefale dette glatbanekursus.
sidste år oplevede vi, hvor stor forskel der var på de biler der havde helårdæk og dem som havde fulgt anbefalingen om at få monteret Vinterdæk inden start.


KS
KS Oct 21 '15

Eventen er lagt i November, da meningen er at man skal lære lidt INDEN der kommer sne. Jeg har ikke taget højde for at der kommer et læs biler i november/december. Så hvis der ikke kommer nok tilmeldinger til november arrangementet, flyttes det til januar. Kommer der nok, laves der også et til Januar - Går dette an?

 

Med nok, så snakker vi omkring 20 stk, som svarer til 2 hold på banen. 3 hold er normalt hvad der køres med, men kan klare 4, hvis det skulle være.

 

Og så er det helt klart værd at køre eventen på vinterdæk - ikke sommerdæk, ikke helårsdæk. At en enkelt gør det på helårsdæk er OK, så kan resten se hvor elendige helårsdæk er, og hvorfor de aldrig bør bruges om vinteren.

Mack
Mack Oct 21 '15

Vil lige tilslutte mig koret af lovprisninger....

Tak Ken, for at du gider bruge din kostbare tid på en flok tosser som os, 

Kan desværre ikke selv deltage den 15, men ønsker alle jer andre en "fee dag" som vi siger på fyn :-)

NielsHP
NielsHP Oct 21 '15

Hej Ken,

Hvis man er to chauffører til een bil, hvordan gør man så det ?

KS
KS Oct 21 '15
Man kan kun være 1 chauffør i bilen. Det er ikke muligt at dele et kursus. Lej en bil mere
Hookmaker
Hookmaker Oct 21 '15

Jeg har gennemført kurset som "copilot", mens min datter kørte i vores bil, det funkede fint og var superlærerigt alligevel. 

P85DK
P85DK Oct 21 '15

@Ken - er kørekort påkrævet, da det jo er en lukket bane?

Vil være en fin mulighed for at lade min 16 årige søn køre den bovlamme P85D

kajakaj
kajakaj Oct 21 '15
Tvivlsomt om forsikring dækker ved udlån til fører uden kørekort. Bør tjekkes inden.
Hookmaker
Hookmaker Oct 21 '15
Du får ikke lov til at køre på Sj. ringen uden kørekort til glatbanekursus.
lysmanden
lysmanden Oct 21 '15

Gad godt, men fruen har termin den 12 november.

Jeg må vente til januar eller hvornår der nu kommer et kursus igen

jakobankerhansen
jakobankerhansen Nov 4 '15

... Nogen refererede lidt længere oppe til muligheden for at leje en Tesla til brug i forbindelse med denne event. Er der nogen der kender til et sted der udlejer Teslaer ?

Min egen P85D er pt sat til levering sidst Nov - først Dec...

 

 

Climber
Climber Nov 6 '15
Hej Ken
Tror du at level 1 næste weekend bliver til noget? Eller er vi for få tilmeldte? Jeg har rigtig gået og glædet mig til at lære min nye bil lidt bedre at kende, så håber det bedste.<br />
Vh. Climber
Forummets indlæg er redigeret af Climber Nov 6 '15
KS
KS Nov 6 '15
Bliver til noget.
1 hold.

I får mail fra FDM mandag