Loading...
dk

Afbalanceringsklodser - placering | Tesla Forum

JL
JL Nov 25 '15

Jeg har lige fået sat 21" vinterdæk på min grå turbinefælge - det har resulteret i 10-12 sølvfarvede 5 og 10 grams afbalanceringskloder på den ene fælg - helt ude ved egerne :-/ Det ser virkelig grimt ud. 

Mit spørgsmål er nu - skal de sidde helt derude eller kan man sætte dem længere inde? 

Overvejer om jeg skal få dem skiftet til sorte - det virker bare lidt vildt at skulle betale kun for det :-)

henrik_dk
henrik_dk Nov 25 '15

Lytter lige med her. Jeg er i samme situation, da jeg også har fået vinterdæk på mine grå 21" fælge og der er også afbalanceringsklodser. Dog ikke så mange som du nævner, men de kan ses og irriterer mig.

 

Tror ikke det går, at flytte dem. Men måske give dem noget maling?

TeslaFreak
TeslaFreak Nov 25 '15

Du kan ikke flytte dem, de sidder hvor de skal. Men du kan måske dække resten af fælgen til og så male dem, det ville jeg nok gøre. Måske de kan købes sorte men så skal du have fælgen ind og de skal afbalancere dem forfra.

DeaconWP
DeaconWP Nov 26 '15

Jl og henrik_dk: Må jeg spørge om hvilke dæk I har fået på, hvor de er skaffet, og hvor de er monteret?

JL
JL Nov 26 '15

@TeslaFreak: Tak for svar - man kan godt få dem i sorte, så det undrer mig lidt, at de ikke bruger dem. På min MC med sorte fælge er det gjort rigtigt med sorte afbalanceringsklodser...

@Deacon: Købt hos Tesla og monteret hos Autoskadestuen, da Tesla ikke ville montere 245/35-21 på min 9" bagfælg.

Hookmaker
Hookmaker Nov 26 '15

Afbalanceringsvægte placeres (som regel) 2 steder, inderst og yderst på fælg fladen indeni. Det er ret normalt at nogle af Teslas egne fælge, både 19 og 21" skal have en del vægt på. (jeg har selv lige fået et lækkert kursus og efterflg. afbalanceret 4 19" fælge med dæk - jeg vil gøre det selv fremover, men får aldrig job hos AGL, det er sgu for muggent et job.  

ErikBH
ErikBH Nov 26 '15

hej JL,

jeg har lige fået mine "gunmetal" (grå) PH Edition II Turbin fælge monteret her til morgen. Der satte min dækmand (BP Mobil Dæk service i Vejle) sorte vægtklodser på.

Klodserne findes i forskellige størrelser - men det er mit indtryk at det er "nemmest" bare at sætte en række små frem for at sætte forskellige på.

Fælgene skulle i øvrigt ikke have voldstomt med vægt sat på - 20-30 gram.

 

vh, Erik

JL
JL Nov 26 '15

@ErikBH: Super - jeg tænker det burde være standard med mørke klodser på mørke fælge, men sådan er der så meget :-) Jeg har en fin blanding af 5 og 10g klodser på mine fælge og der sidder en ordentlig stribe på den ene :-/ Jeg ved at de nogen steder prøver at rotere dækket og prøver at afbalancere igen for at se om det hjælper.

FAB
FAB May 4 '16
Nu spø'r jeg måske dumt,
Men kan man sætte afbalancering bag ved egerne således den er skjult af egerne...?
Lidt hurtig vektorberegning siger mig, at hvis man for eks skal have 10 gram mellem to eger (synligt udefra) bør man (cirka) kunne klare det med 5 gram bag de eger der er på hver som side af "hullet", og dermed skjult udefra - eller hvad?
Jeg har nemlig også fået en bil tilbage - denne gang fra SuperDæk service, men en hel række af synlige afbalanceringsklodser, og set ser sq ærligt talt noget noller ud på 21" turbine fælge :-/
TorbenS
TorbenS May 4 '16
@FAB, jo nogle afbalanceringsmaskiner kan selv finde ud af hvor mange gram, der som alternativ skal bag egerne.