Hej igen allesammen.
Jeg har nu brugt et par dage på at researche lidt i diverse forums, og på forskellige el-bil organisationers kort over lade muligheder. Nedenstående er en liste over anbefalede anskaffelser til en ny Tesla. Kom gerne med kommentarer, jeg foreslår at listen bliver tilføjet som Sticky til hjælp for nye ejere.
Med fed er markeret dele til anskaffelse. Samt de ladetider man kan forvente.
OPLADNING HJEMME
Til dem som har Dual Charger installeret i bilen.
LADEBOKS 22 KW. Pris: 5.000-10.000 DKK
Opladningstid fra tom-fuld (Tesla 85D): 4 timer 30 minutter.

Den eneste måde du kan udnytte Dual Chargers i bilen til hjemmeopladning er at anskaffe en ladeboks. Installér en 22KW ladebox med fast eller løst type-2 til Type-2 kabel fra f.eks. Clever.dk, Evse.dk, wallb-e.com, eller tesla's egen box som kommer i 2016. Alle er gode løsninger, men husk at vælg en 22 KW box og et 32 AMP kabel. Du kan ikke benytte det medfølgende Tesla kabel til denne boks, men skal bruge det som følger med boksen og have det sidende fast på væggen derhjemme. På den måde kan du have Tesla kablet liggende fast i bilen og skal ikke have det ud hver gang. Med denne ladeboks kan du få ladetiden ned på ca 4 timer og 30 minutter fra tom tank. Vær opmærksom på at dine el-installationer derhjemme skal understøtte 22 KW. Dette er ikke altid standard.
Til dem som IKKE har Dual Charger installeret i bilen.
RØDT 5-benet 400V 16 Aamp EEC HUNSTIK PÅ VÆGGEN. PRIS: CA. 200-500 KR.
EVENTUELT et ekstra Tesla UMC kabel. PRIS: CA. 3600 KR.
EVENTUELT et beslag til at hænge kablet på væggen. PRIS CA. 500 Kr.
Opladningstid fra tom-fuld (Tesla 85D): 9 Timer.

Installér et rødt EEC 5-benet 400V 16 AMP kraft hunstik på væggen derhjemme. Det medfølgende Tesla kabel kan sættes direkte heri og oplade med 11 KW. Dette er den simpleste og billigste løsning. Køb eventuelt et ekstra Tesla Kabel hos telsa, så du kan have et siddende fast dehjemme. Man kan også med fordel anskaffe sig et væg-ophæng som ligner det som følger med Tesla Wall Connector fra USA. Så kablet kan sidde parat i væggen. Dette fås hos all4cars.dk
OPLADNING UDE:
CHADEMO ADAPTER: PRIS: 3500 DKK.
Opladningstid fra tom-fuld (Tesla 85D): 2 timer.

Anskaf en ChaDemo adapter hos Tesla. Den fås kun her. Denne vil gøre det muligt at plugge Teslaen direkte i jævnstrøm med 50 KW i de fleste Clever og E-On ladestandere i Danmark, samt i et stort ChaDemo netværk i Europa. Dette er klart den hurtigste løsning til opladning uden for supercharger netværket, da man kan lade med ca. 240 KM per time. Bemærk at dual-chargers ingen betydning har når man bruger ChaDemo eller Supercharger som begge er jævnstrøm. Anskaf medlemskab (gratis) til Clever og E-on.
TYPE-2 til TYPE-2 KABEL: PRIS CA. 1500 DKK.
Opladningstid (dual charger) fra tom-fuld (Tesla 85D): 4 timer 30 minutter.
Opladningstid (single charger) fra tom-fuld (Tesla 85D): 9 timer.

Anskaf et Type-2 til Type-2 kabel som passer i de fleste opladestationer (Clever, E-on, samt de fleste i udlandet). Kan købes hos Tesla eller hos Clever.dk, Elbilsupport.dk, Evse.dk eller andre. Husk at kablet skal være 32 AMP hvis du har dual chargers. Man skal have et helt kabel med i bilen, og der findes ingen adapterløsning. Dette kabel vil gøre det muligt at lade på de offentlige/kommercielle standere når der ikke er en ChaDemo stik til rådighed. Når du bruger Type-2 til Type-2 kabel får du fuld glæde af dual chargers i de stationer hvor der er minimum 22kw til rådighed, men hastigheden er stadig det halve af CHAdeMO.
MEDFØLGENDE TESLA KABEL PRIS: 0 DKK
FORLÆNGER KRAFTSTIK. PRIS: CA. 225 DKK
FORLÆNGER "MORMOR" STIK. PRIS: CA. 200 DKK
Opladningstid fra tom-fuld (Tesla 85D): 9-36 Timer

Det medfølgende kabel kan sættes i et Rødt kraftstik (5 ben), hvis disse findes på arbejdet, hos venner eller i sommerhuset. Forlængerledning til røde kraftstik kan være nødvendig at anskaffe. Bemærk at Dual Chargers IKKE har nogen effekt når det medfølgende kabel bruges, også selvom det sættes i kraftstik.
Med den medfølgende adapter kan et almindeligt 230 V "mormor stik" benyttes. Dette giver den langsomste opladningstid men findes tilgengæld overalt. Det kan også være anvendeligt med en almindelig forlængerledning til "mormor" stikket, men strengt taget behøver du kun kraftstik forlængerledningen, da man kan sætte den medfølgende 230 v adapter i enden.
ADAPTER TIL 3-BENET 16A BLÅT STIK: 500 DKK
Europæisk standard Schuko Adapter: CA. 250 DKK
Opladningstid fra tom-fuld (Tesla 85D): 14 timer

Endelig kan der anskaffes en adapter som gør det muligt at bruge det medfølgende Tesla kabel direkte i et blåt 3-benet stik med 230 V og 32 Amp. Dette er sjældent i Danmark, men bruges af og til i sommerhus og på p-pladser. Dette setup giver en ladetid på 14 timer. Denne fås hos elbilsupport.dk
Der kan være situationer i tyskland/frankrig hvor du skal bruge en adapter til Schuko 220V (hvor jord er på siden af stikket eller er et hul i proppen. Og ikke som i DK hvor Jord er et han-stik.) Denne fås også hos f.eks. elbilsupport.dk
SUPER CHARGER. INGEN KABEL NØDVENDIG. PRIS: 0 DKK
Opladningstid fra tom-fuld (Tesla 85D): ca. 1 Time 20 minutter.
NB. Dual charger gør ingen forskel her.




