Loading...
dk

København-Schweitz retur - en brugeroplevelse (S type 70D) | Tesla Forum

Sondergaard
Sondergaard Jan 13 '16

Hej venner

Her er lidt erfaringer og oplevelser fra min tur med familien fra København til Schweiz 2. juledag og retur 2. januar. Det er ikke rocket science eller en Stig Larsson roman, men jeg har dog delt indlægget op i kørekomfort, opladning/tidsforbrug og GPS ;)

Kørekomfort: Fantastisk bil - kort sagt. Kørekomforten er - som de fleste af jer jo udemærket ved - helt i top. Det ER en lang tur, når ladetiden er med - men trods det, at jeg kørte hele vejen hjem (og alt på nær et enkelt "stint" på vej ned), så var jeg overhovedet ikke køre-træt, som jeg ellers har oplevet. Jeg kører ikke med auto-pilot btw. Vi havde bilen oppe lige over 200 km/t - men march-farten var normalt omkring 130-150. Vi var to voksne og to børn i bilen.
Jeg bliver åbenbart ikke træt af accelerationen (trods at den ikke er hverken insane eller ludicrious) - det er bare en lækker fornemmelse at blæse forbi både store Audier og BMW'er, når fartgrænserne ophører på Autobahn :) Børnene sad godt på bagsædet og kunne sove lidt i løbet af turen (hovedpuder var med)

 

Opladning/tidsforbrug: SuperChargerne fungerede helt perfekt ned gennem Europa. Vi kørte kl. 05, så der var ingen mennesker på 1. stop (Middelfart) og som regel ingen eller kun én enkelt anden Tesla ned gennem Tyskland. At kunne køre til Schweiz for 230 kr (bro-afgift) og 30 Euro (til en vignet i Schweiz) er jo en rar ting for en sparsommelig type som mig ;) Som sagt var det nogle lange ture - ca. 18 timer ned og ca. 19 timer hjem. Vi tog det stille og roligt, spiste lidt medbragt mad ved nogle af laderne og fokuserede i det hele taget på at hygge os, snarere end at være mega effektive og tidsoptimerende. På vejen hjem fra Middelfart til Køge måtte jeg ned på omkring 100 km/t, da den beregnede batteri % lå mellem 0-3 % - lidt nervepirrende ;) Det eneste sted med en fyldt SuC var på vej hjem - i Middelfart kl. ca. 21.30, 2. januar - det overraskede mig noget...

 

GPS: Her er der plads til forbedringer! Overblikket over hele turen inkl. SuCs er virkelig god - MEN - det er super irriterende, at man efter en kort køretur fra én SuC til den næste, risikerer at blive guidet enten tilbage til samme SuC eller til en anden SuC, der ligger tættere på end den oprindeligt valgte. Det var min oplevelse, at dette sker, når man beregnet har ca. 10% batteri eller mindre på den valgte næste SuC. Hvis jeg ikke havde en god co-driver, der kunne indtaste den oprindelige SuC igen, så ville det ha været rigtig besværligt. Så et tip vil være: tag et billede af den oprindeligt planlagte tur, så du har styr på, hvilke SuCs, der er på turen. Når GPS'en så ændrer ruten, så skal du annullere din oprindelige tur og finde den næste SuC på kortet og vælge en ny rute hertil. Hvis GPS'en stadig vil have dig tilbage eller forbi en anden SuC, så vælger du "fjern alle SuC" (eller hvad den funktion hedder) - og så viser GPS'en dig til det rigtige sted. Jeg håber TESLA får rettet dette - eller i det mindste gør det lettere at "overrule" GPS'en.

Helt overordnet: det gør vi igen! Vi har allerede nu planlagt sommerferien, som kommer til at foregå i bil. Dog med langt flere ophold på vej ned gennem Europa :)

Håber det gav jer en smule nyttig viden ;)

dRxL
dRxL Jan 13 '16

Det bliver mere og mere sandsynligt at jeg skal køre vores 70D'er tur-retur til Bern i slutningen af maj i år, så super godt med den slags langturs erfaringer.

Især godt med den lille advarsel om at have styr på sine SuC'er før man kører og lidt is i maven mht. hvad navigationen siger man skal gøre.

Jeg havde selv en helt fantastisk oplevelse med at køre på en næsten tom svensk motorvej 1. januar mellem superladeren i Falkenberg og
Löddeköping med autopiloten på max hastighed (150km/t ligesom de fleste personbiler jeg mødte den formiddag). Hvor den måde bilen kørte og reagerede på de andre trafikanter var nærmest magisk, utroligt jævnt og afslappende.
Din bil har så vidt jeg ved det samme AP udstyr som min, hvor du så lige "mangler" at give Tesla 26K for at slå det til, men bruger fartkontrollen så heller ikke den fremadkiggende radar til at sænke farten i forhold til forankørende biler? Hvis ikke så bliver vi nok nødt til at bytte biler et par dage, så du i det mindste ved hvad du går glip af ;)

Gronhund
Gronhund Jan 13 '16

Åh nej. Denne tråd har taget en dårlig drejning. Det er sådan noget min kone prøver at forklare mig, hvor jeg bare må lukke ørerne, smile og nikke. Hold da op. Jeg magter ikke at følge med i denne tråd mere ;-)

Hookmaker
Hookmaker Jan 13 '16

Ja, den var ellers ganske god - @Sondergaard og dRxL, kunne I ikke slette Jeres indlæg om farvediskussionen igen...;-)

Sondergaard
Sondergaard Jan 13 '16
Citat fra Hookmaker

Ja, den var ellers ganske god - @Sondergaard og dRxL, kunne I ikke slette Jeres indlæg om farvediskussionen igen...;-)


jo da! Done ;)
 
Forummets indlæg er redigeret af Sondergaard Jan 13 '16
Hookmaker
Hookmaker Jan 13 '16

+1! @Sondergaard, det kunne være interessant at høre lidt mere om din tur specielt mht. at det er en 70'er. Hvor langt kørte du mellem SuC m.m, KWh forbrug etc.....;-)

Vores erfaringer fra Norgesturen sidste sommer er supergode for 60'eren på norske lavhastighedsveje i sommertemperatur, men hvordan ser det ud ved høj hastighed og om vinteren? 

Sondergaard
Sondergaard Jan 13 '16
Citat fra Hookmaker

+1! @Sondergaard, det kunne være interessant at høre lidt mere om din tur specielt mht. at det er en 70'er. Hvor langt kørte du mellem SuC m.m, KWh forbrug etc.....;-)


 

Den længste tur var nok mellem København og Middelfart (ca. 220 km). Her startede vi med 99% batteri og nåede til Middelfart med omkring 10 % tilbage (som jeg husker det) - ellers kørte vi ca. mellem 100-200 km mellem hver SuC. 

Som jeg også skrev ovenfor - så gik vi ikke sååå meget op i optimering af distancer mv. - så det kunne måske gøres hurtigere/smartere. Der var blæs på A/C, anlæg osv. og børnenes iPads blev opladet fra usb-portene (når vi ikke havde en lav projected % :) )

Dog opdagede jeg efterfølgende, at vi har kørt med Range Mode on - som skulle give lidt dårligere A/C mod en bedre køreøkonomi. Og faktisk var der en gang i mellem lidt koldt - især ved passagersædet. Og jeg skulle også tænde for forrude blæs og bagrude varme hist og her.

Vi endte med en lille huskeregel: vi opladede til ca. 50 % mere distance, end vi skulle køre - dvs. skulle vi køre 150 km til næste SuC, så ladede vi til 225 km. og det passede faktisk nogenlunde (og så havde vi nogle % i overskud). Jeg håber, at rækkevidden bliver bedre, når vejret bliver varmere :)
Vi havde et gnsnt. forbrug på 259 wh på turen.

Forummets indlæg er redigeret af Sondergaard Jan 13 '16
Hookmaker
Hookmaker Jan 13 '16
Det er nemlig den helt rigtige metode. Super!
KimT
KimT Jan 13 '16

Jeg kører til Østrig d. 30 i min 70D og regner med at holde regnskab med forbrug mellem SuC m.m.

Jeg tror jeg får lavet et A4 print med ruten og SuC plottet ind. Jeg ved endnu ikke om turen skal gå via Kassel eller Leipzig til Neukirchen - for lige den her tur har jeg ingen co-pilot med ;-)

Jeg tror også lige jeg vil lave mig et excel ark med afstande mellem de enkelte SuC - det er nok lidt lettere at få overblik over end at sidde i bilen.

Men tror da stort set at det optimale må være at stoppe ved alle SuC på vejen ned med så lidt saft som muligt på batteriet. Jeg føler i hvert fald at ladehastigheden falder hurtig jo mere saft der er på batteriet.

Godt nok lader den %-vis lige så hurtigt som en 85'ern, men der er trods alt 15kWh mindre i batteriet.

Hookmaker
Hookmaker Jan 13 '16
KASSEL! Bakkerne SKAL prøves med 180+ hvis vejbanen tillader det. Her får man virkelig set hvad model S kan. ErikB siger at den enddog kan klare 200+ men han er jo også gammel ræserkører. ....;-)
KS
KS Jan 13 '16

@Hook: Kassel - kan tilføje: Der hvor der er fartnedsættelse til 100 - sæt farten ned til 100. Fik en bøde for at køre 141 på strækningen - dog heldigvis på 100€, men alligevel kedeligt. Tænkte at den sagtens kunne nøjes med at trille farten af fra 235 til jeg var forbi, men der tog jeg fejl..

Forummets indlæg er redigeret af KS Jan 13 '16
KimT
KimT Jan 13 '16

Jeg har gjordt det samme - ville bare rulle farten af for halvandet år siden på vej hjem fra italien. Det kostede 76€ i en 100kmh zone......