Det var egentlig fint da jeg fik min TMS i november med standard 19", men efter jeg fik skiftet til 21" og vinterdæk er det en helt anden situation.
Det startede allerede lige efter jeg fik skiftet til 21", knirken, kraftig skraben og senere ind i december høje KLONK, når bilen satte i gang om morgenen. Et par gang har jeg været forbi Tesla og beskrevet problemstillingen, med skuldertræk til følge. Det er ikke godt nok!
Umiddelbart er der ikke problemer med at bremse, og jeg har bremset en del i den seneste tid, for ikke kun at bruge re-gen (som var Teslas løsning). Det skal også siges, at problemet både eksisterer i over & under 0 grader.
Her til morgen, efter bilen havde stået et par dage, uden frost, hørte jeg et højt KLONK igen, da jeg satte i gang. Der var et par mennesker rund om bilen, som begge vendte hovedet efter lyden. Nærmest som om bilen kørte over en flaske eller noget i den stil, dog mere metallisk. Efterfølgende er det tydeligt at noget skraber på, for der er en lyd af 'metal mod metal'. Den forsvinder efter ca 10 min kørsel, men vender tilbage, når bilen er kold.
Nu skal jeg snart vinterferie i bilen og vi skal ned gennem Europa, gerne uden bremseproblemer (eller hvad det er).
Hvad kan problemet være ??
