Loading...
dk

Tur i tesla Roadster ifm. stor festival for bæredygtighed | Tesla Forum

MadsStrarup
MadsStrarup Jun 16 '14

Kære Tesla-folk

I november afholder Københavns åbne Gymnasium i Valby bæredygtighedsfestivalen Sustainland. Festivalen vil inddrage over 300 elever, 35 gymnasielærere, lokale folkeskoler, interesseorganisationer, ildsjæle, virksomheder, udenlandske samarbejdspartnere m.fl. Ideen med Sustainland er at skabe et festival som vil understrege nødvendigheden af at man som gymnasieelev tager sit bæredygtige ansvar på sig, således at vores elever fremover har lyst til at præge lokal- og verdenssamfund på aktiv og kompetent vis. I løbet af ugen er det tanken at der skal løbe flere forskellige konkurrencer der centrerer sig omkring bæredygtighedsbegrebet, og fredag – hvor festivalen afsluttes – skal vinderne af disse kåres. Vores idé er at præmien kunne være en tur i en Tesla Roadster, for netop at understrege pointen omkring at bæredygtighed og omtanke for klimaet hverken behøver at være kedeligt eller fodformet.

Og det er her at I kommer ind i billedet. Jeg har tidligere kontaktet Tesla Danmark, og de henviste mig til dette forum med positive anbefalinger.

Jeg håber meget at en af jer har lyst til at stille jer selv og jeres bil til rådighed for os i et par timer fre. d. 21/11. Hvis I er interesseret, er I meget velkommen til at kontakte mig på mp@kg.dk.

 

Jeg ser meget frem til at høre fra jer.

 

Med venlig hilsen 

Mads Strarup

Projektleder for Sustainland

Facebook: https://www.facebook.com/sustainland.kg