Efter at have fået bilen tilbage fra Crashpoint må jeg sige at den godt nok ikke er lavet særlig godt. Soltaget larmer nu endnu mere end tidligere (glasset banker vist på et sted) og der er knirken kun 10-15 cm fra min pande. Desuden har de sprøjtet noget olieagtigt ud på ratstammen, læderet omkring samt plastikhuset til speedometeret. Jeg har vist fået fjernet det meste. Forruden indvendig var møgbeskidt og det virker som om at ruskindet lige over centerkonsollen har fået en meget grundig rengøring for den virker lidt trevlet og har vist også fået et tryk. Derudover har de lavet tydelig skade i læderet på mit rat.
Tesla vil gerne afhjælpe skaden på læderet og støjen fra soltaget (pånær knirken som de jo har fraskrevet sig i købsbetingelserne). De er ikke blevet gjort bekendt med ruskindsproblemet. Forruden renser jeg selv.
Og regningen for soltaget blev 2500,- (selvrisiko). Det er jo ganske fint (lavere pris end forventet).
Så tag billeder mm inden I afleverer bilen til Crashpoint! De leverer ikke altid godt håndværk.