Loading...
dk

EON Firmaordning, ladning hjemme | Tesla Forum

Metguy2000
Metguy2000 Jan 27 '17

Jeg har min bil som firmavogn og lader til daglig i firmaet. Da vi er et produktionsfirma får vi refunderet en del af el-afgifterne, fint nok.

Mit kørselsbehov betyder at jeg også lader derhjemme i week-enderne, og der har jeg ikke fundet en god ordning. Pt. noterer jeg kw forbrug på et separat CEE stik jeg allerede havde og får refunderet mit private udlæg til strøm. Lidt besværligt, og jeg får ikke altid noteret kw før og efter på måleren.

Jeg har talt med EON om deres all inklusive løsning, men den er kun til private.

De kan tilbyde flg. løsning til erhverv:

Vi kan tilbyde en ordning, hvor du får installeret en ladeboks hjemme på privatadressen og virksomheden så faktureres opladning foretaget på boksen og eventuelle opladninger på offentlige standere. Det fungerer i princippet på samme måde som et almindeligt brændstifskort, hvor regningen sendes til virksomheden. Virksomheden afregnes kr. 3,25/kWh.

Ladeboksen på hjemmeadressen forsynes med strøm fra din husstand. Det vil sige, at du afregnes den strøm der løber gennem din ladeboks via det el selskab, som du modtager din elregning fra. Vi sørger for, at du modtager en refusion hver måned på  kr. 2,28 per kWh, for den strøm der løber gennem hjemmelade boksen, så du holdes skadesfri.

Det er selvfølgelig dyrere end min løsning i dag, men meget nemmere at administrere da jeg slipper for at dokumentere hjemmeladningerne. Men er der ikke noget med at jeg bliver beskattet af EON's ladeboks årligt?

/Morten

DeaconWP
DeaconWP Jan 27 '17

Case 1:

Dit firma kan jo også bare refundere dig de 579 kroner, som du hver måned skal betale for at du har et E.On abonnement, All Inklusive på din private bopæl. Men skal du ikke lade ude i byen, er der nok ikke økonomi i det. Kender du antal kWh ca i dit hjemmeforbrug?

Case 2:

Dit firma ejer en ladeboks, som de lejer ud til dig. Det kan jo være med løntræk hver måned. Må jeg foreslå 20 kr?

Så er der lige en bimåler på, der er afregningsgodkendt. Du betaler dit normale strømforbrug, som ved det E.ON foreslår, og dit firma betaler så dig de penge, som en Benzin regning ved alle andre firma biler, og dit firma kan fratrække afgiften på fit forbrug, med de samme 1,10 totalt i deres moms og afgifts afregning til Skat. Du skal så bare dokumentere forbruget med regelmæssige billeder af din bi-måler, som du giver dit firma. Det er jo bare refusion af det strøm, som du har lagt ud for, og vupti, så har firmaet kun betalt 1,18 for det strøm de putter i din firmabil, hjemme på din adresse.

Du kan her på forum, i køb og salg finde en rigtig fin Tesla lade boks, som vil være en god investering. Det er bruger KS, der har den til salg.

Her får du så ikke den fordel der er i, at du kunne lade ude på alt E.ON ladeudstyr, ad libitum. Men det skriver du jo heller ikke, at du har behov for.

Hvis  man bliver beskattet af fri bil, som jo er inklusive brændstof, skal man så beskattes af firmaets udgifter til at fylde brændstof på bilen oven i? Uden at jeg ved noget om det, vil jeg tro, at det må være med i den eksisterende skat du betaler.

Du kan jo også bare installere en lille bimåler på dit CEE stik, der måler dit strøm fornbrug, og lade dit firma betale alle kWh brugt på det? Uden at de kan trække afgiften fra.

Fik jeg forklaret det så nogenlunde?

Metguy2000
Metguy2000 Jan 27 '17

Case 2 er klart mig. Forslaget med Teslaladeboksen er eminent, så kan der argumenteres for at strømmen udelukkende er til Teslaen. Det svarer 100% til at jeg ville lægge ud for brændstof til en ice og få det refunderet. Oveni kan firmaet trække afgifter fra. Super. Tak!

Morten

DeaconWP
DeaconWP Jan 28 '17
Velbekomme Morten.

Så få du bare den ladeboks reaerveret hos KS.

Håber du kommer i mål. Ellers må du spørge igen.

Jeg må nok lige minde dig om, at den bimåler du sætter til at måle ladeboksens forbrug skal være afregningsgodkendt. Jeg tror de kan købes til under en tudse.
mbk
mbk Jan 28 '17
Quote from DeaconWP Velbekomme Morten.

Så få du bare den ladeboks reaerveret hos KS.

Håber du kommer i mål. Ellers må du spørge igen.

Jeg må nok lige minde dig om, at den bimåler du sætter til at måle ladeboksens forbrug skal være afregningsgodkendt. Jeg tror de kan købes til under en tudse.
Der er masser af godkendte Kamstrup målere på dba.dk koster 100-250kr 
Forummets indlæg er redigeret af mbk Jan 28 '17