Loading...
dk

Anvendelse af autopilot i Tesla model S? | Tesla Forum

Ipswich
Ipswich Nov 9 '17

Er ved at købe en brugt Tesla (fra Tesla). Hælder mest til en P85+ fra 2014, da den har præcis den opstiling, farve og interiør, som jeg er faldet for (inkl. nye 21" fælge). MEN den har så ikke autopilot. Den koster 500T, men kan få autopilot for 100T mere (og en nyere bil ... men skal så acceptere en sort kabine, hvor jeg helst vil have lyst læder).

Vil så gerne høre lidt om anvendelsen af autopilot. Det kommer vel kun i anvendelse i situationer, hvor man normalt ville sætte en fartpilot/cruisecontrol i gang? Eller bruger I der har det også i tættere trafik og andre situationer, hvor man aldrig ville sætte en almindelig cruisecontrol i gang?

Jeg kører til daglig kun mellem Gentofte og Frederiksberg ... og en sjælden gang til Roskilde.Jeg ville aldrig overveje at sætte cruisecontrol i gang på en tur til Roskilde ... og da slet ikke i en bil med +400hk, hvor jeg forventer jeg vil nyde at køre lidt friskt til, som en staldko, der kommer på græs.

På en tur til Jylland og i teorien på en bilferie-tur sydpå ville en AP helt sikkert være helt fantastisk - og en yderligere sikkerhed. Men med en FORD Galaxy som bil nr. 2 med plads til 7 voksne (og når jeg har fire børn), så kommer jeg dog ALDRIG (i hvert fald ikke de næste 5-10 år! :-) til at køre den lange tur sydpå i en Tesla.

Parkering med autopilot tror jeg så heller ikke lige jeg får brug for ... med nye 21" fælge overvejer jeg helt at droppe paralllel-parkeringerne :-

MOS
MOS Nov 9 '17

Jeg bruger AP næsten hele tiden, også i tæt bytrafik. På motorveje fungerer den upåklageligt. På større landeveje er den også en stor hjælp, men man skal af og til gribe ind. Indrømmet, den er ikke egnet til tæt bytrafik, men som den nørd, jeg er, synes jeg det er sjovt at udforske grænserne for APs formåen, specielt i de situationer, hvor den ikke klarer sig særlig godt. Man skal naturligvis vide, hvad man gør og være klar til at tage over øjeblikkeligt, så det er generelt ikke noget, jeg vil anbefale at bruge i tæt bytrafik. På de større indfaldsveje i byerne kan den godt bruges med forsigtighed, men på de små veje inde i bycentrum er den stort set ubrugelig.

 

Jeg kan forstå, at dit kørselsmønster er mest bykørsel i Københavnsområdet, så for dig bør AP nok ikke have superhøj prioritet sammenlignet med andre Teslaejere. Jeg vil anbefale dig at få en lidt længere prøvetur i en Tesla med AP, så du kan få det prøvet grundigt af og se, om AP er noget for dig.

 

Og så kan jeg ikke lade være med at ventilere min holdning vedr. fossiler: Med den storfamilie, du har, så se dog at komme af med den Galaxy og køb en Model X i stedet for, evt. en Model S med børnesæder. En Tesla (specielt med AP) er en fantastisk rejsevogn på længere ture. Jeg var selv i Sydfrankrig i sommers.

 

Vedr. autopark med AP, så er det noget, jeg sagtens kunne undvære. Så fantastisk er den heller ikke. Den parkerer generelt for langt ude fra kantstenen ved parallelparkering. Noget jeg selv kan gøre bedre. Bakkameraet er dog en stor hjælp, men det er vist standard.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Nov 9 '17
mbk
mbk Nov 9 '17

Et par pointer

1. Tesla yder mindre garanti hvis den har kørt over 80.000km, 2år/indtil 160.000km mod 4år/80.000km.

2. Batteri/drivetrain er fra indregistreringsdato, så en 31/12/15 har garanti på batteri og motor i over et år mere end en pre-AP bil.

3. Gensalgsværdi med AP højere og bilen er nyere.

4. 70D giver samme rækkevidde som en P85, og i glat føre vil den også være hurtigere :D

5. D modellerne er mere effektive, dog har de en pivetone og mindre bagageplads i frunken.

6. 21" fælge nedsætter rækkevidde, kørekomfort, dækkene er dobbelt så dyre og holder halvt så længe. Så er de nemmere at ridse.

Forummets indlæg er redigeret af mbk Nov 9 '17
mbk
mbk Nov 9 '17

7. Forsikring: Undersøg hvor glad din forsikring er for P'et, der er nogle forsikringer der springer op med flere tusinde kr/år pga. P-modellen, dels pga. hk og nypris. En 70(D) er nogle gange markant billigere end de andre modeller.

KimT
KimT Nov 9 '17

En pre-AP har som du selv nævner kun en ganske almindelig fartpilot, som ikke kan andet end at holde den hastighed du sætter den til. Det alene ville gøre at jeg ville gå efter en med AP.

TACC (som cruisecontrol som det hedder i Tesla termer) er genial i tæt trafik. Du behøver ikke tænke på AP (det kan også bruges). Men hos mig er TACC'en aktiveret på 95% af køreturene. AP ikke særlig tit.

Og jeg er enige ang. pkt. 6.

Og inden skal du nok også begynde at finde ud af hvad det koster at forsikre bilen. Kan fornemme at nogle selskaber har haft store udgifter til små skader på Teslaer, og derfor helst ikke vil forsikre dem mere.

Ipswich
Ipswich Nov 9 '17

Tak for input. Tænker stadig :-)

Forsikring er undersøgt. Der er ca. 300 kr. forskel ca. 9.200 vs. 9.500, så det er nok ikke det som bliver udslagsgivende :-)

/Lars

Lars72
Lars72 Nov 9 '17
Gå kun efter en model med AP mulighed. Både en fornøjelse at bruge og du får helt sikkert bedre gensalgspris.
ElPeter
ElPeter Nov 9 '17
Jeg har lidt samme kørselsmønster som dig - rundt omkring og i Kbh. Jeg overvejer sjældent at sætte AP på før jeg har passeret Roskilde vestpå eller ved kørsel om aftenen i let trafik. TACC er til gengæld rigtig fin når man sidder i kø på O3 8-)
mbk
mbk Nov 9 '17

En pre-AP bil til 500.000 lyder lidt dyrt, jeg kan godt se at udbudet er kommet lidt ned og prisen måske er lidt bedre nu end i sommers, hvor der var en S85D der blev sat på Facebook til 520.000 privat, der er en rød på bilbasen til 530.000 nu, men den er jo så også... rød...

mbk
mbk Nov 9 '17

P90D har dog aldrig været billigere..

KimT
KimT Nov 9 '17

Tesla er jo ved at være kommet af med alle de brugte de fik ind fra SIXT, så gad vide om prisen på de brugte begynder at stige igen - nu når det ikke er så let at få brugte fra Tesla med nyvogngaranti.

mbk
mbk Nov 9 '17

Ja, det ser ud til at de billigste med AP bliver taget først, 70, 70D. P90D ser ikke ud til at være super populære, eller måske de har bare rigtig mange af dem.

Dem der købte Tesla og fortrød hurtigt efter er nok også kommet af med dem igen. 

Jabba
Jabba Nov 10 '17
Der er både ulemper og fordele ved 21" såvel som 19". 2 store fordele ved 21" for mig: Bilen ligger væsentligt bedre på vejen og sving, selvom mange komfortnørder ikke kan mærke forskel fordi de er så fokuseret på komfort og ikke køreegenskaber. Og den største fordel er at det ser 500% pænere ud. Smag og behag, men 19" er decideret grimme til model S fordi de ser så små ud til bilens størrelse og design. Derfor jeg kører med 21" både sommer og vinter. AP kører jeg med 50% af tiden. En meget vigtig funktion for mig.
Forummets indlæg er redigeret af Jabba Nov 10 '17
MOS
MOS Nov 10 '17

@Jabba

Jeg synes simpelthen, det ser dumt ud med så store fælge (21") og så spinkle dæk til en Tesla. Det ligner jo noget, hvor man knapt man køre hen over en kantsten eller overkørsel uden at skulle skifte fælgene! Til rent baneræs er de sikkert udmærkede.

Var det ikke noget med sådan nogle?

Jabba
Jabba Nov 10 '17

Sådan er vi jo så forskellige. Du kan jo også lide at køre ultra morfar kørsel og prøver at opnå alverdens øko-kørsel rekorder hvor nogle af os andre kan lide at bruge nogle af bilens kræfter når der er plads til det. Smag og behag. 

 

Citat fra MOS

@Jabba

Jeg synes simpelthen, det ser dumt ud med så store fælge (21") og så spinkle dæk til en Tesla. Det ligner jo noget, hvor man knapt man køre hen over en kantsten eller overkørsel uden at skulle skifte fælgene! Til rent baneræs er de sikkert udmærkede.

Var det ikke noget med sådan nogle?

 

P85DK
P85DK Nov 10 '17

Jeg er med Jabba på den her. Tommelfingerreglen er at få største OEM fælg på, hvis du begynder at gå udover hvad du kan købe ad fabrik, så begynder det at se underligt ud.

MOS
MOS Nov 10 '17
Citat fra Jabba

Sådan er vi jo så forskellige. 

Ja, hvor ville verden da være kedelig, hvis vi alle var ens :-) 

Ipswich
Ipswich Nov 10 '17

Hvorfor mener nogle at 500T er "dyrt" for en Tesla uden AP? .. på bilbasen er der kun én enkelt bil til salg for under 450T (130.000 km fra 2014 til 439T). Så ligger der nogle fra ca. 470T og opefter - og adskillige UDEN AP til over 500.000 kr.

Nu kan man jo ikke afvise at sælgerne vil sælge til priser meget under de priser, som de har lagt dem op til, men da jeg minimum værdiansætter Teslas "renovering" og garanti til 50-60.000 kr., så giver det slet ikke nogen mening for mig at overveje at købe nogle af dem uden AP, som er til salg på bilbasen ... selv hvis én af dem havde netop den konfiguration jeg er ude efter.

Mener I at det reelle prisbillede er betydeligt under det som bilerne er sat til salg til på bilbasen? eller hvordan?

DeaconWP
DeaconWP Nov 10 '17

Jeg kan kun hjælpe med, at jeg bruger Traffic Aware Cruise Control  i al slags trafik. Simpelt hen fordi den så selv bremser ned, når trafikken foran også gør det. Og det gør min kone også.

Jeg bruger gerne Stearing Assistant også. Og også gerne overalt, så snart der er to hvide streger i billedet, så der kommer 2 blå streger, når den kobles til. Det gør min kone dog aldrig.

Desværre er det kun biler med aktiveret AP, som har den TACC, som vi her i huset begge holder rigtig meget af. En bil uden TACC ville ikke være så god som en med, i vores øjne. Alle andre pakker, ud over anhængertrækket og vinterpakken er egentlig unødvendige.

 

OG: Prøv lige at åbne øjnene for, hvor meget mere bil du får, ved at købe en X. Du skal bruge 6 sæder, læser jeg. Lige netop den mængde sæder jeg anbefaler. Og du kan sagtens finde en bil der kommer langt under en mio, hvis du lige leder lidt de rigtige steder.

 

Sider: 1 2 »