Loading...
dk

Så fik jeg min Tesla men har brug for hjælp | Tesla Forum

zeloo
zeloo Aug 3 '18

Så kom den store dag for mig. Jeg fik mig en 85D med Vinterpakke, TEch pakke, Ultra Hifi, Premium Int, Next gen sæder. Valgte bevidst soltag og særligt luftundervogn fra pga. veligeholdelses omkostninger senere.

Mine sønner på fem og 2 er helt vilde :D ligesom deres far.

Hold nu op det er fantastisk, jeg kommer da aldrig tilbage til en "normal" bil igen.

Nu vil jeg høre alle jeres tips til hvordan jeg holder bilen så godt jeg nu kan. Hvad skal jeg være opmærksom på? Kan jeg gøre noget for at forlænge levetiden på bilen og teknikken. fx også midter konsollen.

På forhånd tak

Mvh

Bianco
Bianco Aug 3 '18

Tillykke! Og velkommen til fremtiden :-)

Med børn i bilen er det vigtigt at læderet er vedligeholdt, så det er nemt at fjerne solcreme og tyggegummi ;-)

Vi er mange som får bilen Opti-coat behandlet - det er en hård lakforsegler som gør bilen nemmere at vaske, den bliver meget mindre ridset af vaskehallen, og den gør at farven ikke falmer.

Og så er der mange som har monteret dash-cam, så man har dokumentation til evt. forsikringssag.

 

MOS
MOS Aug 4 '18

Hold State of Charge så tæt på 50% det meste af tiden. Dvs. hvis du f.eks. til din daglige pendlertur bruger f.eks. 40% af batteriet, så lad op til 70% og kør den ned til 30%. Oplad den kun lejlighedsvis til 100%, hvis du har brug for strøm til en længere tur. Så holder batteriet længere.

Du kan også med fordel programmere den til at lade op til en bestemt SoC, så den er færdig med at lade lige inden, du skal af sted. Så er batteriet lunt fra opladningen, når du starter turen og du skal ikke bruge ekstra energi på at forvarme/opvarme batteriet. Det er især godt om vinteren, så har du max. regen fra starten og der er mindre modstand i et varmt batteri, så den bruger også lidt mindre strøm.

Det er især vigtigt, hvis du lader op til 100%, da den ikke har godt af at stå med høj SoC for længe ad gangen.

Hvis du kommer hjem med meget lav SoC, så lad lidt op med det samme. Den har heller ikke godt af at stå med for lav SoC for længe ad gangen.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Aug 4 '18
KimT
KimT Aug 4 '18

Få en ladeboks monteret fra f.eks E.on. med et all-inclusiv abb.

Og du kan spare yderligere penge ved at kikke på elprisen på http://elpris.dk/. Ved at shoppe rundt mellem selskaber kan man få strøm i et halvt år ad gangen til ca kr1,70, mens man får kr2,31 retur fra E.on pr. kWh der ryger igennem ladeboksen. Det gør at vi pt betaler ca. 8øre/km vi kører i vores (kontra 75øre i diesel tidligere....)

zeloo
zeloo Aug 4 '18
Mange tak for jeres input. Den er allerede coated for 2 år siden. Bør jeg gøre det igen? Hvad med Skærmen, er det noget med jeg kan stoppe consollen med at logge data og dermed undgå overbelastning? Vores hus er opvarmet af El så jeg får allerede en god del tilbage da Clever refundere 2,2 pr kwh. Hvordan vedligeholder jeg best leder? hvad er erfaringen? Mvh
Nikolaj
Nikolaj Aug 4 '18

Jeg fik min opti-coatet fra start, men vil ikke gøre det igen, da den alligevel hurtigt blev snavset og med tiden fik vaske-ridser, som er uundgåelige ved vask (også håndvask, som min kun er blevet udsat for).

Jeg har efterfølgende været på vaske- og poleringskursus, hvorfor jeg nu polerer småridserne væk om foråret og dernæst lakforsejler og vokser bilen. Opti-coatingen forsvinder ved polering, da man er nede og polere det absolut-øverste af klarlakken af, hvor opticoaten jo sidder uden på denne.

I øvrigt står lakken som ny efter en polering.

Bianco
Bianco Aug 4 '18
Quote from zeloo ...Den er allerede coated for 2 år siden. Bør jeg gøre det igen? ...

Nej, du behøves ikke at gentage opti-coat'en. Den skulle gerne holde mange år før den bliver slidt ned til klarlakken - og det kun hvis du polerer den ofte.

fmm1000
fmm1000 Aug 4 '18
Fedt med vinterpakke. Den er sjælden på danske biler og du bliver megaglad for opvarmet rat til vinter. Der er kommet en sw opdatering, der gør at rattet starter opvarmning så snart du sætter dig ind i bilen. Det er fedt.
fmm1000
fmm1000 Aug 4 '18
Det betyder sikkert ikke en,pind, men jeg sletter jævnligt mine recents under gps i håb om at min skærm så holder lidt længere.
JCBX
JCBX Aug 5 '18
Her i varmen

Så bør man sætte den op til at beskytte kabinen mod overophedning

Dog slår den så selv en del af tyveri funktionen fra ved dette

Men kabinen bliver ikke over 40 grader hvilket vil beskytte MCU (skærmen)
Nikolaj
Nikolaj Aug 5 '18

Os med sol-tag kan løse det ved, at sætte taget på vent., så bliver der ikke meget over 30 grader. Man skal dog huske at lukke ved regn.

Hvis du i øvrigt, får sat lader op derhjemme, så vil du muligvis få problemer med, at hfi'en slår fra, hvis flere appararater kører samtidig. Dette løser jeg normalt, ved at bilen som default først starter opladning kl. 1 om natten. Dette er normalt også bedre for miljøet frem for at lade midt i ulvetimen, hvor el-nettet i forvejen er presset.

zeloo
zeloo Aug 5 '18
Kan der gøres andet med MCU'en? Evt. få eftermonteret et nyt chip'set eller de dele af skærmen som har tendens til at blive overbelastet?
zeloo
zeloo Aug 6 '18
Citat fra JCBX Her i varmen

Så bør man sætte den op til at beskytte kabinen mod overophedning

Dog slår den så selv en del af tyveri funktionen fra ved dette

Men kabinen bliver ikke over 40 grader hvilket vil beskytte MCU (skærmen)
Hvor gør jeg det?
KimT
KimT Aug 6 '18

Setting->Vehicle - under Climate er der en "Cabin overheat protection". Men som det står så kan du kun aktivere den hvis du ikke har aktiveret alarmen

MOS
MOS Aug 6 '18

Er der egentlig nogen, der ved, hvorfor man kun kan aktivere "cabin overheat protection", hvis man ikke har aktiveret alarmen? Er alarmen da så følsom, at den ville give fejlalarm, bare fordi der blæser lidt luft rundt i kabinen??

Forummets indlæg er redigeret af MOS Aug 6 '18
JCBX
JCBX Aug 6 '18

sikkert vibrationer også

hvis AC pumpen skal lægge ud med størst effekt ... så vibrere det

MOS
MOS Aug 6 '18

OK, men jeg har nu aldrig lagt mærke til vibrationer fra AC pumpen (kun en svag brummen), så det må da være minimalt med vibrationer. Jeg synes, bilen vibrerer mere, når der kører en lastbil tæt forbi. Og mon ikke, man kunne justere følsomheden for alarmen, så den ikke bliver trigget af AC pumpen?

Forummets indlæg er redigeret af MOS Aug 6 '18
Niels
Niels Aug 6 '18
alarmen er ultrasonic, dvs lydbølger, næppe noget som bliver påvirket af kold luft, derimod kan en blæser godt skabe trykbølger/resonans af varrigerende frekvens - specelt mens der justeres op/ned
nogle af de harmoniske toner kan derved godt påvirke en ultrasonic sensor - jeg gætter på at det er bevidst valg at det er slået fra.

jeg har i øvrigt i min tesla #2 bevidst valgt alarm pakken fra, da den ikke bidrog synderligt meget og blot gav falske alarmer - det eneste den tilføjede var trods alt blot overvågning af at ruder ikke blev smadret.
Forummets indlæg er redigeret af Niels Aug 6 '18
JCBX
JCBX Aug 7 '18

de dage hvor solen har kogt på min tesla og kabine beskyttelsen ikke har været slået til

 

der har AC pumpen godt nok vrælet af sted, så snart den blev bedt om at køle ned før kørsel,med vibrationer til følge ...

 

gronkjaer
gronkjaer Aug 8 '18

jeg mener at det blev lavet for at enten dyr eller passagerer kunne opholde sig i bilen i længere tid hvis personen med nøglen smuttede for en kort stund... Så hvis der er nogle i bilen skal alarmen jo ikke gå igang...

Sider: 1 2 »