Loading...
dk

Skub for at dørhåndtag kører ud | Tesla Forum

Gronhund
Gronhund Feb 20

Hej. 

Jeg har en model S fra December 2015 (selvfølgelig).

Jeg valgte at købe den uden tech pakken, eller hvad den pakke nu hed dengang. Så jeg har ikke automatisk bagagerums åbner, og jeg har ikke kurve/dreje lys foran. 

Men kan det passe, at jeg heller ikke har tryk føler på baghåndtagene (så håndtagene ikke automatisk kører ud, når jeg trykker på dem i bagdørene)? 

Forummets indlæg er redigeret af Gronhund Feb 20
KimT
KimT Feb 20

Det lyder som om en af de små microswitch der sidder i håndtaget er i stykker. Er det i begge sider ?

Pris hos f.eks Hinnerup auto : 750,- - 1.250,- - hvis man ikke vil kaste sig ud i det selv https://www.hinnerupauto.dk/tesla-tilbud/tesla-rep-af-doerhaandtag.aspx

Forummets indlæg er redigeret af KimT Feb 20
fmm1000
fmm1000 Feb 21
Det kan også være en indstilling i menuen. Man kan sætte bilen til kun at køre håndtaget ud i førerdøren. Ved prob med microswitch kommer håndtaget normalt ud, men man kan ikke åbne døren.
Gronhund
Gronhund Feb 21

Begge fordørers håndtag kan trykkes ind, hvorefter alle fire håndtag kører ud. Når jeg trykker på et af bagdørs håndtagene (altså begge baghåndtag), sker der ingenting.

Er der nogen der ved, om det er en del af den pakke med kurvelys og automatisk bagagerums åbner, eller om det også burde virke på min?

Jeg har lige været ude ved Hinnerup. Det var ham der påpegede problemet, men han var i tvivl, om det var fordi det var en del af en pakke dengang.

Nikolaj
Nikolaj Feb 21

Måske er det bare sådan hardwaren er i bilen. Jeg har samme konfiguration (ingen tech-pakke og leveret nov. 2015). Hvis jeg sidder i bilen og venter på de øvrige passagerer, så er det kun højre fordør, at de kan trykke på håndtaget, og alle dørhåndtag derefter kører ud. Det gælder kun, hvis der selvfølgelig er låst op (åben hængelås oppe i hjørnet af skærmen), og i øvrigt kun nogle gange. Da jeg ikke ved, hvad der bestemmer om det virker, så har jeg vænnet mig til at trykke to gange på hængelåsen, så kører de nemlig alle ud.  

Det er dog vigtigt, at tjekke inden dobbelttrykket på hængelås-ikonet, at håndtagene rent faktisk ikke er ude. Det er nemlig lykkedes mig at knække konens ene negl, da hun derved fik fingrene i klemme!

 

Gronhund
Gronhund Feb 21

Ja, konens finger er også blevet klemt engang imellem. Det er nu fordi, hun er så uheldig, at stikke fingrene ind i håndtaget, lige præcis samtidig med, at de kører ind af sig selv (nej, det er ikke noget jeg gør med vilje) ;-)

Istedet for at trykke på hængelåsen to gange, kan du trykke to gange hurtigt på enden af "gear" pinden (altså "Park"). Så kommer de også ud.

Det virker ved begge mine fordører, så det kan være, at du har en defekt kontakt.

Men mht. til bagdørene, så kan det tyde på, at det er som det skal være, med vores konfiguration. Tak for svarene.

KimT
KimT Feb 21

Nu kom konen langt om længe hjem - så jeg fik tid til at prøve.

Vores 70D fra sep '15 er uden premium interiør (teknik pakken blev vist afskaffet i foråret '15).

Den kører heller ikke håndtagene ud på bagdørene når man trykker på dem - kun fordørene. Må sige at jeg aldrig har tænkt over det !

Noogi
Noogi Feb 22

Der er tryksensor bag. Efter man aktiverer håndtagene på fordørene kan man aktivere håndtagene på bagdørene. Dvs hvis du har åbnet håndtaget foran og alle håndtagene kører ind igen, så kan man trykke på håndtagene bag og så kommer de ud.

Det er ikke nødvendigt at trykke på park knappen mere end 1 gang for at aktivere dørhåndtagene.

JCBX
JCBX Feb 22

mener du kan differentiere i menuen ... hvilke og hvordan håndtag skal præsenteres