Loading...
dk

Interiør og byggekvalitet | Tesla Forum

sorenfriis
sorenfriis Mar 25 '19

Egentlig ikke fro at starte en stor tråd - bare lige en reaktion på en udtalelse, jeg er stødt på nogle steder i forskellige anmeldelser hvad angår byggekvaliteten på Model 3.

Jeg har lige afhentet i dag, og er mega overrasket (positivt) over hvor god kvaliteten er. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan det i den større sammenhæng er, men alt er sublimt og lækkert. Særligt interiør er helt enormt lækkert, og absolut on-par med både de Mercedes C klasser jeg har haft, samt en Audi Q3. Jeg vil endda sige at den oplevede kvalitet er højere - endnu mere luksus pga. alt det man ved bilen kan.

Bare lige mine 2 cents.

magnusbb
magnusbb Mar 25 '19

Helt enig! Jeg skrev også i en tidligere tråd at det var et mysterium for mig at Model 3 ikke solgte vildere end den gør. Jo - den er lidt dyr - men går du ud til BMW/Audi med 450K får du i min optik ikke en bil der kommer i nærheden af TM3. Af meget positive overraskelser for mig var anlægget som er helt vanvittigt godt, og nøglefri indgang og udgang. Har MEGET tit et barn på armen, så det er næsten min favorit feature at jeg ikke skal finde en bilnøgle at trykke på i en lomme, men bare åbner

selsoe
selsoe Mar 25 '19

Jeg er helt enig. Jeg har kørt Audi flere gange og blev skuffet over hvor meget plastic bras der var på og omkring instrumentbrættet. Den nye e-tron ligner et rumskib med alt for mange (plastik)knapper, skærme og konsoller. Der er for meget lir på skærmene og jeg fik stress da jeg så videoen med TeslaBjørn der prøver at finde rundt i menuer og skærme for at finde mærkværdige indstillinger.

Model 3 er bare i en helt anden liga når det kommer til interiør og betjening.

MOS
MOS Mar 25 '19

Jeg tror, det som kritikerne fokuserer på, er små skævheder, panel gaps, tolerancer m.m. Derudover er nogle samlinger af tvivlsom kvalitet, hvor ting ikke sidder ordentligt fast eller nogle clips knækker nemt osv. Det varierer åbenbart lidt fra eksemplar til eksemplar, så ikke alle biler er lige gode. Det er nok også derfor, folk er vidt uenige. Nogle har en perfekt samlet bil, mens andre har en mandagsudgave, hvor alt bare sidder skævt. Og så er der nok også meget stor forskel på, hvor kræsen/pernittengrynet/detaljefikseret folk er, således at en pernittengryn sikkert kan finde 100 små og større fejl på en bil, som en anden synes er helt perfekt.

Men derudover er jeg helt enig i, at interiøret er enormt lækkert. Det minimalistiske design og intuitive user interface er meget forfriskende i modsætning til konkurrenternes overflod af plastikknapper, der er til at få stress af. Her har Tesla helt sikkert ramt noget, som vi alle kender fra smartphones, iPads m.m. og som andre kommer til at kopiere før eller siden. Det er nemt, det er overskueligt, det er omkostningseffektivt, det er opdaterbart, det er fremtiden.

husfeldt
husfeldt Mar 25 '19

Komisk .. jeg var ved at droppe TM3 pga det "underlige" design, een stor skærm - det så tåbeligt ud tænkte jeg..

Men ved visit i Århus, skete der noget.. 

  • Jeg oplevede det i virkeligheden - det var faktisk ikke så dumt.. måske næsten lidt cool :)
  • Kvaliteten .. her var jeg også mega bekymret - men hov; det var jo lækkert, solidt og pænt ..(måske med undtagelse af midter konsol lågerne i blank plast .. men det kan coates).

.

 

mbk
mbk Mar 26 '19

@husfeldt

Man vænner sig utroligt hurtigt til det, det fungerer ret godt. Hvis der var en option hvor man kunne tilkøbe en ekstra skærm havde jeg nok gjort det, men efter at have kørt med det i en måned ønsker jeg det ikke anderledes. Head-up display kan jeg heller ikke se vil give ret meget værdi.

 Et par ting der virker bedre end to skærme:

- bak kamera og parkeringssensor side om side gør det nemmere at parkere.

- pop up menuer i nederste ventre hjørne, som f.eks. at trykke på viskerknappen og visker menuen er så tættest mulig på skærmen.

- Vandret skærm og flydende skærm gør at den er tættere på fører og passager, så det er nemmere at nå den, samt passager kan skrue op og ned for musik uden at skulle rykke ind over midterkonsollen.

 

sorenfriis
sorenfriis Mar 27 '19

Iøvrigt - mit dæktrykssystem bliver ved med at sige, at der er issues med det. Selv efter nu ca. 220km.

Det er højre baghjul, der ikke kommer frem med et PSI/BAR. Er det bare noget, der skal resettes et sted i systemet, eller skal jeg have den ud til Tesla?

KimT
KimT Mar 27 '19

Tyder på at den ene TPMS er i stykker. Så det er vel Tesla der skal rep. den.

Nikolaj
Nikolaj Mar 27 '19

Ja, det er vidst meget normalt, at TPMS sensorerne går. Jeg har haft fejl 2 gange på 3,5 år. Det tager en lille times tid ude hos Tesla, så har de skiftet den på garantien.  

sorenfriis
sorenfriis Mar 27 '19
Citat fra Nikolaj

Ja, det er vidst meget normalt, at TPMS sensorerne går. Jeg har haft fejl 2 gange på 3,5 år. Det tager en lille times tid ude hos Tesla, så har de skiftet den på garantien.  


 

Tak