Loading...
dk

Tesls s vs tesla 3 | Tesla Forum

jens2
jens2 Jul 7 '19
Er der nogle gamle tesla s ejere, som har skiftet til tesla 3, som har lyst til at informere lidt om hvad de sætter pris på eller savner.
Nikolaj
Nikolaj Jul 7 '19

Jeg solgte min model S 70D for snart 3 uger siden, og har nu sammen med min kone 2 stk. model 3. Dels en LR AWD på 4. måned, og dels en sprit ny SR+.

Indtil vi fik vores SR+ med anhængertræk, så savnede jeg pladsen bagi. Det var dog selvsagt kun, når der skulle transporteres noget stort. Fx en drengecykel størrelse 9 år, som vi blev nødt til at skrue styret løst på, for at cyklen kunne komme ind ad den lille bagagerumsåbning på model 3. I min model S kunne jeg køre med næsten alt bagi, herunder et stillads, 17 gipsplader osv.

Derudover har jeg lidt savnet muligheden for, at kunne køre browser samtidig med navi. Trafikalarm.nu, skal derfor tages frem en gang imellem, og tjenesten mangler desuden også angivelse af bilens position. I min SR+ er der heller ikke browser endnu, så der skal mobilen aktiveres, hvilket er endnu mere irriterende.

Der var nok også lidt mere pondus i at komme kørende i den store model S. Det savner jeg dog ikke. 

Nu har vi over 8000 km gratis SuC-km på vores model 3, men på et tidspunkt vil vi sikkert også savne de gratis SuC-besøg i model S. Model 3 LR-modellerne kan dog lade væsentligt hurtigere end model S, så jeg tænker det vil være lige så attraktivt, som at få strømmen gratis. En gang imellem vil vi også savne den 3-fasede UMC, som kun fulgte med til model S.

Endelig savner jeg selvfølgelig lidt soltaget, når vejret er til det.

På positiv-listen er der (for mig) heldigvis en hel del mere, hvilket også var grunden til at jeg skiftede bil. Model 3 ligger væsentligt bedre i svingene, bruger ca. 25% mindre energi ved kørsel (på nær sentry-mode der sluger op til 10% om dagen!!!), er nemmere at parkere pga. størrelsen, ny garanti på bilen, hurtigere opladning på langture for LR-modellerne, bedre udsyn, og endelig bare generelt nyere teknologi.