Loading...
dk

Få lys på !!!!! | Tesla Forum

KimT
KimT Sep 29 '19

Lørdag over middag, da konen kørte til Tyskland i kraftig regnvejr fortalte hun efterfølgende at hun var stødt på flere Tesla'er hvor baglyset ikke var tændt.

Jeg mente jo at det ikke burde kunne lade sig gøre da baglyset er koblet sammen med viskerne hvis de står på auto.

Og ganske rigtig, da jeg kørte hjem fra Tyskland her i eftermiddags overhalede jeg også en 3'er - igen i kraftig regnvejr - uden baglys (pudsigt nok så jeg i dag kun den ene 3'er - ud over et par stykker som holdt stille ved Ionity i Rødekro, mens jeg ladede Kona'en på E.on laderen)

Er det virkelig kun på S/X (evt. kun på modeller med regnsensor - pre AP HW 2/2.5) hvor baglyset automatisk tændes når viskerne aktiveres ifm. regn ???

 

Da vi fik Kona'en leveret fik forhandleren besked på at den skulle leveret med konstant lys i baglygterne, og i langt de fleste tilfælde kan det klares ved at smide en Bosch-tester på. Sådan er det desværre ikke med Tesla'er. Og jeg fatter ikke hvorfor man ikke lader brugerne selv bestemme om kørelys (DRL) også skal inkludere baglygterne. Nu når bilen stammer fra området omkring SF hvor de da om nogen burde kende til tåge.

Jeg mener at det var noget makværk EU fik lavet omkring den sidste rettelse til loven omkring DRL - for en lyssensor er bare ikke nok når det er kraftig regn/tåge i dagstimerne. Man ser masser af nye biler køre rundt unden lys i baglygterne selv om de har lyssensor. Jeg har lagt mærke til at sensoren i min S'er reagere langsommere end f.eks VW/Ford

Forummets indlæg er redigeret af KimT Sep 30 '19
MOS
MOS Sep 29 '19

Man burde da bare lave en lov om, at man altid har både for- og baglygterne tændt. Safety first! Det koster altså ikke ret meget energi, nu hvor de fleste biler har LED-baglygter.

kapsel
kapsel Sep 29 '19

Det tænder automatisk på Model 3 ved viskerfunktion, men sensoren (eller softwaren) fungerer ret dårligt, så nogle gange risikerer man at skulle tvinge den i gang (eller slå den over på manuelt) for at få hhv tændt lys og en forrude man kan se ud af.. Der er plads til forbedring

Ice2EV
Ice2EV Sep 30 '19

Har ,på et tidspunkt hvor jeg var ude at køre ,villet tænde baglygterne permanent. Men fandt ikke den mulighed i menuerne..... Men måske jeg bare kom fra det, når nu jeg også skulle holde øje med trafikken.

 

Har dog bemærket at straks man triller i eks Limfjordstunnelen, så tænder baglygter. Har også bemærket det ved kørsel på vej som bliver overdækket af skov.

 

Men helt enig i at regnsensoren/softwaren er rimelig ringe. Hvis man kører hjemmefra med regn/dug på ruden, så kan man sagtens køre 3-400 meter før den aktiveres. Næsten hver dag skal man lige trykke på stilken for at starte den.  

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Sep 30 '19
voersaa
voersaa Sep 30 '19

Det var jeg ikke klar over! Skræmmende for jeg må have kørt uden baglys flere gange for slet ikke at tænke på min kone som helt sikkert ikke vil lægge mærke til den slags. Regnsensoren efterlader mildest talt noget at ønske så det er ikke rart at den bestemmer over en så vital del af kørslen. Mange tak for at gøre opmærksom på det.

jramskov
jramskov Sep 30 '19

Man kunne håbe det kom i en OTA update...

P85DK
P85DK Sep 30 '19
Citat fra jramskov

Man kunne håbe det kom i en OTA update...

Håbet er lysegrønt - ønsket har været der siden 2012 :-)

KimT
KimT Sep 30 '19

På et tidpunkt kunne man via mytesla account skrive til dem, og eskalere en sag. Jeg skrev at det var et sikkerheds issue. Hende jeg fik fat i på det tidspunkt mente at når man tændte lyset permanent, så blev det gemt til ens "driver profile", men det gør det selvfølgelig ikke.

Men har læst at i V10 er der nu flere parametre der bliver gemt i profilen - så måske......

jramskov
jramskov Sep 30 '19
Citat fra P85DK
Citat fra jramskov

Man kunne håbe det kom i en OTA update...

Håbet er lysegrønt - ønsket har været der siden 2012 :-)

Sammen med waypoints in navigation ;)  

MOS
MOS Sep 30 '19

@jramskov

+1

Fatter ikke, at de ikke får lavet de waypoints i navigationen. Vi er i 2019 og alle navigationssytemer i dag med respekt for sig selv har da den funktion!

Forummets indlæg er redigeret af MOS Sep 30 '19
Hilbert
Hilbert Sep 30 '19

Ja, det er virkeligt kritisabelt - her har Tesla virkeligt sovet i timen - i flere år.

Ved samme lejlighed kunne de så få fjernet kWh-forbruget under sejlture, så man ikke får besked om ikke at kunne nå f.eks Larvik, Norge - når man i virkeligheden har strøm nok til Oslo eller længere. Anbefalede ladninger på den videre tur bliver tilsvarende "helt i skoven".