Loading...
dk

Forsikring vs. FSD | Tesla Forum

HrMogensen
HrMogensen Oct 25 '20
Er der nogen vis forsikringsselskab rent faktisk ved at man har FSD i bilen - dvs. ekstraudstyr for + 50.000kr?

Ved en totalskade kan man måske risikere at forsikringsselskabet nægter at give FSD med på erstatningsbilen?

Desværre følger FSD bilen og ikke ejer...

Kom til at tænke på det ifm. en ny omgang “billigere forsikringsjagt”.
baldur
baldur Oct 25 '20
Jeg har købt det sammen med bilen, så det står på fakturaen. Men jeg tænker at de afskriver værdien af FSD på samme måde som resten af bilen, så jeg vil ikke få 50.000 i tilfælde af totalskade. Og da slet ikke det FSD koster nu.
HrMogensen
HrMogensen Oct 25 '20
Citat fra baldur Jeg har købt det sammen med bilen, så det står på fakturaen. Men jeg tænker at de afskriver værdien af FSD på samme måde som resten af bilen, så jeg vil ikke få 50.000 i tilfælde af totalskade. Og da slet ikke det FSD koster nu.
Tjaaa der er selvfølgelig også ofte x antal tusind kr i ekstraudstyr (der ikke kan fjernes) der i nogle forsikringer automatisk er dækket.
P85DK
P85DK Oct 25 '20

Det vigtigste med forsikringer er at huske at oplyse alt ellers er der en vis chance for at det ikke bliver dækket eller hele erstatningen bliver nedskrevet med den procentsats som forsikringsselskabet mener man er underforsikret med.

FSD er i bund og grund bare ekstra udstyr på linje med fælge etc. og hvis din forsikring har et max på hvor meget den dækker ekstra udstyr med, så er det vigtigt at fortælle på forhånd hvis det konflikter og mange gange man kan få indskrevet en undtagelse, specielt da det ikke er ekstraudstyr der kan stjæles eller ødelægges.

P85DK
P85DK Oct 25 '20

@baldur - behovet for erstatning vil kun være relevant ved totalskade og der har du jo valget mellem udbetaling af den værdi I bliver enige om bilen er værd eller at forsikringsselskabet finder en tilsvarende bil. Du bliver stillet økonomisk som du var da totalskaden indtræf.

Helmer
Helmer Oct 25 '20
Elon har talt om at det fremover skal følge kontoen og ikke bilen. Om det gælder eksisterende køb vides naturligvis ikke. 
Ice2EV
Ice2EV Oct 26 '20

Det er sådan set smart at lade det følge kontoen. Så binder man også kunder tættere til sig.

 

Men det er også årsagen til, jeg ikke har medlemskaber i snart hver eneste biks man går ind i. Jeg VIL simplethen ikke skulle administrere 39 medlemskaber eller rabat ordninger hvis det er 3 søndag i advent og solen skinner!. Vil de give mig 3 eller 10 procent, så kan de give mig det direkte, ellers kan jeg handle et andet sted.

Netto, Bilka og Føtex er seneste på den gondol med deres nyes plus APP. 

Ikke således at jeg ikke handler i de butikker, men kan jeg vælge uden ekstra omkostninger eller tidstab, så vælger jeg andet sted.

 

FSD på kontoen er bare en hel anden boldbane, fordi det økonomisk er væsentlig højere beløb end 3,75 på en COOP konto.

KimT
KimT Oct 26 '20

Synes også det har været nævnt at man skulle kune "leje" FSD når man har brug for det  - altså as-a-service

voersaa
voersaa Oct 26 '20
Citat fra Ice2EV

Det er sådan set smart at lade det følge kontoen. Så binder man også kunder tættere til sig.

FSD på kontoen er bare en hel anden boldbane, fordi det økonomisk er væsentlig højere beløb end 3,75 på en COOP konto.

At det følger kontoen er en ret speciel ordning. Den dag man vælger at sælge bilen har FSD således ingen værdi, tror der er mange der bliver skuffet hvis de vil sælge deres bil og ikke har planer om at købe en anden Tesla som også skal have FSD.

Jeg ved ikke meget om den slags men der kan nok stilles spørgsmålstegn ved om det om det er lovligt at skrue det sådan sammen hvis det fremgår af den oprindelige faktura at FSD var en del af bilen på købstidspunktet..

Forummets indlæg er redigeret af voersaa Oct 26 '20
P85DK
P85DK Oct 26 '20

Der går nok ikke mange år før FSD er gratis som SaaS og de finder andre måder at tjene pengene på. Når teknologien modnes, så kan jeg ikke forestille mig at det er noget som er specielt eller dyrt. Der vil være et eller flere bilmærker der smider det med gratis for at få folk til at købe deres biler, og så følger andre trop.

Men indtil da vil det sikkert være dyrt og knapt så godt :-)
 

baldur
baldur Oct 26 '20

Tesla tjener kassen på at fjerne FSD fra brugtbiler før de sælger dem videre. Så kan den nye ejer få lov til at betale en gang til for FSD.

Lige nu følger FSD bilen, så hvis jeg sælger bilen privat vil FSD følge med til den nye ejer. Jeg kan bare ikke regne med at få andet end en brøkdel af det jeg har betalt for FSD, uanset om jeg sælger privat eller til Tesla. Samtidig er FSD steget væsentligt i pris, så det bliver en dyr fornøjelse at opgradere til Model Y :-(

 

Forummets indlæg er redigeret af baldur Oct 26 '20
P85DK
P85DK Oct 26 '20
Citat fra baldur

Tesla tjener kassen på at fjerne FSD fra brugtbiler før de sælger dem videre. Så kan den nye ejer få lov til at betale en gang til for FSD.

Lige nu følger FSD bilen, så hvis jeg sælger bilen privat vil FSD følge med til den nye ejer. Jeg kan bare ikke regne med at få andet end en brøkdel af det jeg har betalt for FSD, uanset om jeg sælger privat eller til Tesla.

Heldigvis har du haft glæden af FSD i den periode du har ejet bilen, ikk'? En ting er måden Tesla tjener på den samme software igen og igen, en anden ting er at de sælger den samme software igen og igen som ikke er færdig og som folk ikke kan bruge ...

HrMogensen
HrMogensen Oct 27 '20
Citat fra Helmer Elon har talt om at det fremover skal følge kontoen og ikke bilen. Om det gælder eksisterende køb vides naturligvis ikke. 
Det håber jeg bliver en realitet.

Det vil få folk til at købe Tesla igen og igen og ikke mindst gøre alles bekymring om man bør købe FSD nu eller vente ubetydelig (dvs købe så hurtigt som muligt pga stigende priser).
HrMogensen
HrMogensen Oct 31 '20
Tilføjelse...
Dem der har FSD nu har ikke fået nok ud af det (trods prisen selvfølgelig var lavere før). Selv Teslas sælger sagde til os at det burde ses som en slags fundraising, hvor dem der skød penge ind i det i sidste ende fik det billigere end den der ventede. Det er da supertræls hvis det nye FSD først er klar om X-antal år når jeg står og vil sælge min M3 (hvis FSD fortsat skal følge bilen).
baldur
baldur Oct 31 '20
Tesla skal tjene penge og de tjener mere hvis de får mig til at betale igen hver gang jeg skifter bil. Når det er sagt, så er det blevet alt for dyrt. Det er et spørgsmål om at færre vil have råd så de samlet ender med at tjene mindre. Der kommer også en dag hvor andre fabrikanter har billigere systemer og så kan prisen ikke forblive så høj.
Bianco
Bianco Oct 31 '20

Prisen på FSD giver kun mening hvis bilen kan bruges som autonom taxi - og det sker nok ikke lige med det samme...

HrMogensen
HrMogensen Nov 1 '20


 

Citat fra Bianco

Prisen på FSD giver kun mening hvis bilen kan bruges som autonom taxi - og det sker nok ikke lige med det samme...


 

Har godt set at folk skriger efter det på Twitter, men jeg ville ikke have lyst til at min dyt kørte rundt med tilfældige mennesker. De kr. man tjener kan man så bruge på nye sæder og diverse ridser - der er altid nogle der er skideligeglade....  

jramskov
jramskov Nov 2 '20

FSD er en Kickstarter kampagne og der er mange der aldrig vil få det produkt de er blevet lovet, simpelthen fordi de sælger bilen inden FSD er klar.

 

Forummets indlæg er redigeret af jramskov Nov 2 '20
Ice2EV
Ice2EV Nov 2 '20

Vi har ikke FSD, om det så kom med mulighed for Taxa kørsel, så kom den ikke ud at trille taxa for almene personager.

Men det kunne være smart, hvis jeg kunne bestille den til at hente mig når arbejdet byder mig at lande 2-300 km fra hvor jeg parkerer bilen. 

Ligesom om få år, når ungerne skal hentes inde i Jomfru Anne gade(hvis covid ellers tillader dette), at de kunne nøjes med at ringe efter raketten, hvis jeg var træt. Eller køres til/hentes fra Hest/Rugby, Bio, venner, køres til og fra efterskole eller skole (for den bette) morgen og aften.

Der går alligevel det meste af 10-12 timer om ugen med at køre Taxa.