Loading...
dk

Hjælp til kalibering | Tesla Forum

jpx
jpx Nov 22 '20

Hej Teslaforum,

Jeg har en LR fra 1/7 2020, der har kørt ~11.000 km. Jeg har i weekenden kørt Århus > Aalborg lørdag og retur søndag. Lørdag brugte jeg 40%, og det var med 110 hele vejen (og regn), hjemturen søndag brugte 42%, og det var med 130 km/t (ingen regn). 

Nu siger displayet imidlertid at jeg sammenlagt har brugt 56 kWh, med et snit på 213 Wh/km og tilbagelagt totalt 263,9 km. 

Når jeg regner lidt på det, giver det en kapacitet på 68,29 kWh.. 
(56 / 82) * 100 = 68,29 kWh

Det syntes jeg umildbart er meget lidt - eller et meget stort tab på kun 5 måneder.

Så læste jeg nogle af de andre tråde, hvor det anbefales at lade den til 100% og så lade den stå i nogle timer. I app'en kan jeg kun vælge at lade den til 96%, så der er jo også noget der ikke stemmer... 

Skal man bruge batteriet helt op, for at den kalibere efter at være ladet til 100%? Min kone kører i den til dagligt, og bruger ca 30% til/fra arbejdet, så det kan godt have lange udsigter at komme under 10% (hun er ikke fan af at "være i rødt", som hun siger)

AllanOlesen
AllanOlesen Nov 22 '20

Du ser kun de Wh, der blev brugt under kørslen. Ikke de Wh, der er blevet brugt, mens bilen stod stille. Så det dur ikke rigtigt at forsøge at beregne batteriets kapacitet ud fra dit forbrug under de to køreture.

Hvis du vil vide, hvor meget kapacitet batteriet har mistet, er det bedst at kigge på, hvor mange km der er angivet oppe ved det lille grønne batterisymbol i toppen af skærmen, når bilen er ladet helt op* til 100%, og batteriet ikke er alt for koldt. På en ny LR 2020 vil der stå 499 km. Dette tal er beregnet direkte ud fra, hvor mange kWh bilen mener, der er tilgængeligt på batteriet, med en fast konstant for antal Wh, der skal bruges for at køre 1 km.

(*: Og hvis du ikke vil lade den helt op til 100%, så lad den op til f.eks. 90% og dividér tallet med 0,90.) 
 

Nikolaj
Nikolaj Nov 22 '20
En alternativ metode er at lade den op over 80% (jo højere jo mere præcist bliver det). Så åbner man energi-appen, og ganger det gennemsnitlige forbrug i kwh med beregnet rækkevidde (giver kwh strøm på batteriet nu). Dette tal dividerer du med %-strøm på batteriet, hvorefter du har bilens estimat for samlet kapacitet. Dette kan du så sammenholde med de oprindelige 75 kwh, og du har beregnet tabet.
jonsiii
jonsiii Nov 23 '20

Der går mere strøm til i kulden, og triptælleren viser kun det der er brugt under kørslen. Så Nikolajs fidus er nok det nærmeste du kommer. Står bilen stille og skal varme op, ja det koster.

Har du en ladeboks med måler? Så kan du også se at forbruget stiger generelt her i vinter. Jeg har noteret mig at februar 2020 var ca. samme vejrforhold, og der lå jeg på ca. 250 Wh/km. Bilen sagde kun omkring de 210 Wh/km. Det hele blev dog normalt igen i sommers.

jpx
jpx Nov 23 '20

Tak for de gode svar! 

Jeg fik ladet den op til 99% i nat, og her til morgen var estimatet på 485 km da jeg skiftede til km-visning istedet for %. Så det er vel ok.

Jeg prøver lige at rode lidt med energi-visningn i aften når bilen er retur. Og ja, min ladeboks har en måler, så det vil jeg også lige notere. Jeg blev nød til at små-lade i går, da ungerne skulle ud til noget spejder, så jeg kunne ikke se hvor mange kWh jeg skulle bruge for at gå fra 8% til 100%