Loading...
dk

Styrearm på venstre forhjul knækket! | Tesla Forum

ClausVP
ClausVP Apr 16 '21

Jeg oplevede noget støj fra venstre forhjul i dag da jeg skulle hjem. Det var som om der var en mekanisk lyd når jeg bremsede. 

Da jeg kørte hen over noget brosten tæt på hvor vi bor, var der helt tydeligt en "raslen" hvilket virkelig gjorde mig nervøs. 
Da jeg så skulle bakke ind i vores indkørsel kom der en lyd fra forhjulet og det satte sig fast. Når jeg forsøgte at bakke "rejste" bilen sig bare. 

Jeg har brugt aftenen på at google lidt (jeg er bestemt ikke bilekspert)
Men det ser ud til at det er bærearmen der er knækket ved venstre forhjul. 

Jeg har så fundet forskellige steder på nettet at jeg da bestemt ikke er den eneste med det problem. 
Er det forventeligt at jeg selv skal æde den regning? eller er det en fejl Tesla erkender og skifter?
Jeg er jo bare glad for at forhjulet blokkerede i min indkørsel og ikke ude på vejen... Jeg er da blevet ret skræmt over det.

p.s. jeg har en model S fra december 2015

Gustavsfar
Gustavsfar Apr 17 '21

Øv! Tror ikke du skal regne med at tesla æder noget som helst.

P85DK
P85DK Apr 17 '21

Desværre et kendt problem som Tesla på ingen måde ønsker at tage ansvar for. De har dog lavet en revideret version af de forreste bærearme.

Autoskadestuen og Hinnerup kan også godt lave den, ligesom en hver anden mekaniker. Husk at der skal laves en 4-hjuls udmåling bagefter.

Mener Tesla er blevet pålagt en recall på problemet i Kina, men ikke i Europa eller USA.

Prøv at tage et par billeder på læg op

Forummets indlæg er redigeret af P85DK Apr 17 '21
ClausVP
ClausVP Apr 18 '21

Det er ikke super nemt at tage et billede derinde. Det her var det bedste jeg kunne få.



Og når jeg kigger på det, så er billedet spejlvendt :-)

Forummets indlæg er redigeret af ClausVP Apr 18 '21
P85DK
P85DK Apr 18 '21

ja, den er fin og helt som alle de andre. Du er heldig at den ikke har sluppet mere, så den burde ikke have lavet yderligere skade. Når den bliver hentet så gør lige opmærksom på den skal behandles forsigtigt så der ikke sker mere skade.

Ice2EV
Ice2EV Apr 19 '21

Er de der styrearme ikke det samme som kødben, som VW døjede med for nogle år siden? Jeg har selv fået skiftet nogen stykker.