Jeg vil ikke anbefale at eksperimentere med det. Hvor langt man kan køre efter den viser 0 km, afhænger af, hvor koldt batteriet er og hvor godt det er balanceret/kalibreret. Det kan være meget individuelt fra bil til bil og fra tid til anden. Som PeterE skriver, kan man risikere, at der reelt slet ikke er nogen buffer under nul.
Men skulle man engang komme ud i en kneben situation, hvor man er tæt på at løbe tør, så burde man naturligvis for længe siden have sat farten ned for at spare på de sidste elektrondampe. Og så bør man holde øje med effektbegrænsningen, som de gule, stiplede linjer øverst i powermeteret angiver. De kravler gradvist længere og længere ned, efterhånden som batteriet bliver tømt.
Så længe effektbegrænsningen er over 100 kW er alt godt. Du slår nok ikke ligefrem nogen banerekord, men der er stadig rigeligt med power til at følge almindeligt med i trafikken. Når man er ved at løbe tør for batteri, er performance ikke det problem, der bekymrer mest.
Men når effektbegrænsningen når ned under 100 kW, kan det pludselig gå stærkt ned ad bakke. De gule, stiplede linjer kravler pludselig meget hurtigt nedad, f.eks. fra 75 kW og ned til omkring 30 kW i ét pludseligt spring. På det tidspunkt bør du begynde at få koldsved, for så er der ikke langt igen, før den ikke kan mere. Den har nu også så lidt power, at den knap kan holde alm. motorvejsfart længere og selv ved lav fart accelererer den kun meget, meget langsomt.
Et godt råd er at lade være med at give den mere gas end ca. halvt op til den gule, stiplede linje. Hvis man presser den, risikerer man at spændingen på batteriet kortvarigt falder til under cut-off spændingen og så lukker den helt ned, selvom man måske ville kunne have trillet et par kilometer mere, hvis man havde kørt den forsigtigt med meget lav belastning.
Et andet råd: Lad være med at løbe tør ude på motorvejen. Det er faktisk ulovligt (og farligt), da det er selvforskyldt. Sker det på en landevej, er det bare ubelejligt.