Loading...
dk

Nye anbefalinger på sommerdæk til Model 3 LR 19"? | Tesla Forum

HrMogensen
HrMogensen Feb 12 '23

De fabriksmonterede 19" Hankook Ventus S1 Evo3 sommerdæk ligner ikke noget der bør køre en sommersæson mere. 

Jagten går ind på at finde et sæt nye sommerdæk. 

Har ikke på nogen måde følt at Hankook dækkene var dårlige, men har førhen altid bare været lidt en Michelin fanboy. Der sidder fx CrossClimate på 19" vinterdækkene. Synes at jeg, da vi fik bilen, læste en del hadske indlæg vedr. Hankook dækkene, men synes nu ikke det er mit indtryk af dem. Igen så har jeg med Model 3 også kun CrossClimate at sammenligne med. 

Er Michaelin Pilot Sport 4S bare det overall bedste sommervalg? Når jeg skriver overall bedst så mener jeg bedste mix af sport, dB, og lavest W/km. 

Regner med at få udført en afbalancering når jeg har monteret de nye sommerdæk. Fik det udført 2 1/2 år siden, da jeg fik andre fælge m. nye CrossClimate på og der blev da justeret en hel del (af Tesla). 

 

TILFØJET: Når nu TPMS ventilerne på sommerdækkene er de originale (4 år gamle), er jeg så idiot hvis jeg ikke får skiftet disse også? Er der ikke noget med at batterierne kun holder 5-6 år? Med vintersutterne var jeg heldig at finde et godt tilbud på eBay som Model 3 fint registrerer.

 

Forummets indlæg er redigeret af HrMogensen Feb 12 '23
Hilbert
Hilbert Feb 12 '23
@HrMogensen Hvad er baggrunden for dit indlæg. Mangler der ikke et link eller en forklaring?
HrMogensen
HrMogensen Feb 12 '23

Spørger om:

* Er Michelin Pilot Sport 4S overall bedste sommervalg? Læser gerne andres holdninger... 

* TPMS holdbarhed? 

Ice2EV
Ice2EV Feb 12 '23

Jeg var stor fortaler for Michelin pilot sport 4s og deres vinterdæk. 

 

Men alle 3 sæt jeg kørte, døde med hæl og tå inden 20.000 og totalt uudholdeligt inden 45.000 hvor der fortsat var 4,5-5 mm tilbage.

 

Der var shortage på dæk lige da vi SKULLE have nye. Så det endte med billige Landsail, og jeg kan altså reelt ikke føle nogen forskel fra de Michelin vi har kørt. Prisen er næsten halveret. 3 eren kører dog kun på 18".

 

Ser iøvrigt ingen grund til at skifte TMPS ventiler før de fejler. Nogen siger de holder 4-6 år, andre nævner 5-7 år. Er det 7 år, så vil det være ganske unødvendigt og hvert 3.skifte vil være spildt.

 

Edit: Vi fik vores Landsail fra JK auto i Vodskov(fruen er freelance bogholder hos dem, hun mener at huske det er Viggo Laursen der har dem)

 

PS: Har også hørt om Barum, skulle være et udmærket dæk som er et datterselskab under Continental

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Feb 12 '23
MOS
MOS Feb 12 '23

Altså, jeg kan også anbefale Landsail. Jeg kører Model S med 245/45 R19.

Performance forskellen til Michelin mærkevaredæk er rigtignok marginal og kan efter min bedste overbevisning ikke retfærdiggøre prisforskellen. Landsail er også mere lydsvage, ruller lidt bedre (dvs. lavere forbrug/længere rækkevidde) og så holder de næsten dobbelt så mange km, før de er slidt op. De er meget billigere og når de så også holder væsentligt længere, så bliver de jo virkelig meget billigere pr. km. Også godt for miljøet, når der ikke bliver slidt så mange partikler af dækkene.

Haha, man skulle næsten tro, jeg fik salgsprovision, men det gør jeg altså ikke :)

Eneste ulempe ved Landsail, jeg kan få øje på, er, at de kan være ret svære at skaffe her i DK. Jeg har senest bestilt og selv hentet i Tyskland.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Feb 12 '23
HrMogensen
HrMogensen Feb 12 '23

Spændende - har aldrig hørt om Landsail. Jeg ville have gættet det var sådan noget Nankang noget.

Via Landsails egen hjemmeside ser det ud til at jeg kan vælge LS588 UHP fordi jeg skal have størrelsen 235/40 R19.

 

Jeg er i gang med at google efter dem. At finde en sælger der rent faktisk har dem på lager bliver ikke let. 

 

TILFØJET: Et tilsyneladende dansk site sælger Landsail Qirin 990 EV 235/40R19. Landsail bruger måske forskellige navne afhængig af kontinent? 

Forummets indlæg er redigeret af HrMogensen Feb 12 '23
cth
cth Feb 12 '23

Landsail har ellrs været nævnt en del herinde :-)

 

MOS:

Tror du de er lige så gode på os med gennemsnitforbrug over 200 wh :-)

Eller spurgt på anden måde...kan de klare hårdere belastning end din sparekørsel?

 

Ice2EV
Ice2EV Feb 12 '23

De kan de helt klart. På trods af at jeg for det meste kører i Chill, så får de altså også noget høvl af og til.

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Feb 12 '23
HrMogensen
HrMogensen Feb 12 '23

Hvad hedder de Landsail modeller I kører med? 

Er det Qirin eller LS588 eller? 

Ice2EV
Ice2EV Feb 12 '23

Tror det er LS588 men de ligger på vinterhi. Kan prøve at se om jeg kan finde kvitteringen.

 

cth
cth Feb 12 '23

Landsail er kinesisk uden undtagelse.

Så er det ikke lige mig, selvom det er fristende.

MOS
MOS Feb 12 '23

Jeg har tidligere kørt på Landsail LS 588 UHP, men de er ikke til at opdrive længere i min størrelse. Så nu har jeg i stedet købt Qirin 990. Har kun monteret 2 dæk, da de andre stadig har en del mønster tilbage. Indtil videre har jeg ikke mærket den store forskel.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Feb 12 '23
HrMogensen
HrMogensen Feb 12 '23

MOS  > 

De bliver nok revet væk på hjemmemarkedet i Asien... 

Er det EV udgaven af Qirin du har fået fat på?

MOS
MOS Feb 12 '23
Citat fra HrMogensen

Er det EV udgaven af Qirin du har fået fat på?

Nej, det tror jeg ikke. De hedder vist bare Qirin 990. 

ankjaers
ankjaers Feb 13 '23

Min M3 kom med Michelin Pilot Sport 4S. Med omkring 35.000km har de stadig 5mm mønster tilbage. Har kun været rigtig tilfreds med dem. 

PL
PL Feb 13 '23

Qirin 990 er vist afløseren for LS 588 UHP. EV-udgaven er vist ny, så jeg ved ikke hvor den kan skaffes. Men jeg har netop bestilt alm. Qirin 990 via rubbex.com til levering hos den lokale mekaniker. De sendes fra Tyskland. 

Edit: Rubbex ser også ud til at have EV-udgave. På dæk-label bremser det dårligere på våd vej og støjer mere. Så hvor det er bedre, ved jeg ikke. 

Forummets indlæg er redigeret af PL Feb 13 '23
cth
cth Feb 13 '23
Citat fra ankjaers

Min M3 kom med Michelin Pilot Sport 4S. Med omkring 35.000km har de stadig 5mm mønster tilbage. Har kun været rigtig tilfreds med dem. 

 Meget underligt så forskellige oplevelser vi herinde har med de pilot 4.

Mine er meget negative med hæl og tå på alle 4 og ved nogle stykker herinde har det samme.

Men det er på model S

Måske er den hårdere ved dækket

Mine pilot 4 foran gik 40.000 km og var slidt ned.

Forummets indlæg er redigeret af cth Feb 13 '23
webercarbmann
webercarbmann Feb 13 '23

Følger med her. Har tidligere kørt Hankook på både TMS (Sommer og vinter) og TM3 (Vinter)

Skal have nye sommerdæk til begge biler og jeg tror at jeg går med disse Landsail. Lav pris og angiveligt god holdbarhed og fornuftig performance. 

Sommerdæk til TM3

https:///...in-990-6921109030283

Sommerdæk til TMS

https:///...in-990-6921109044341

 

HrMogensen
HrMogensen Feb 14 '23
Fandt en europæisk importør (landsail.nl) og var fræk at maile og spørge om de kunne hjælpe med sælger i eller nær DK.
Henvist videre til Eurowheels som henviste videre til Ib Brun og Co. Autodele A/S ved Roskilde (hvor jeg bor) og skulle spørge efter Jens.
Nu afventer jeg et tilbud. Er ikke dæk de har hjemme men de kender dem. Han nævnte det med at mange elbiler får slidt deres dæk for hurtigt fordi de ikke altid er produceret til vægten. Han sagde at EV udgaven af Qirin bl.a. havde hårdere væg. 
De CrossClimate jeg kører med som vinter er netop også Van udgaven med hårdere væg da man kun kunne få denne i den størrelse jeg skulle have. 
ankjaers
ankjaers Feb 15 '23


 

Citat fra cth
Citat fra ankjaers

Min M3 kom med Michelin Pilot Sport 4S. Med omkring 35.000km har de stadig 5mm mønster tilbage. Har kun været rigtig tilfreds med dem. 

 Meget underligt så forskellige oplevelser vi herinde har med de pilot 4.

Mine er meget negative med hæl og tå på alle 4 og ved nogle stykker herinde har det samme.

Men det er på model S

Måske er den hårdere ved dækket

Mine pilot 4 foran gik 40.000 km og var slidt ned.

Jeg kører en M3 SR+ (pre LFP). Det er jo en "let" bil sammenlignet med Model S eller M3 LR. 

Sider: 1 2 3 »