Jeg er ikke 100% sikker på, hvad der foregår. Men det virker som om, at batteriet har en slags "korttidshukommelse". Mit bedste gæt på/forklaring af hvad der sker er følgende:
Hvis man belaster batteriet kraftigt, f.eks. laver en hård acceleration, så trækker man jo en stor strøm ud af batteriet, hvilket får batterispændingen til at falde momentant. Dette spændingsfald varer et kort stykke tid, selv efter man har sluppet speederen, hvorefter spændingen gradvist "rehabiliterer" tilbage op til en ny hvilespænding. Lidt ligesom, hvis man har løbet en kort spurt, så er man kortvarigt meget forpustet og har mælkesyre i benene, men det fortager sig efter kort tid og så er man nogenlunde frisk igen. Mens spændingen på batteriet er lav, så kan det modtage større strømstyrke ved opladning og regen. Men også når strømmen går den anden vej, virker der en tilsvarende dynamik. Efter kort tid med strøm ind i batteriet, stiger spændingen og så kan batteriet ikke længere modtage så stor en ladeeffekt eller regen effekt. Man oplever ofte dette fænomen ved supercharging, hvor bilen efter at have rampet ladeeffekten op, peaker med en høj ladeeffekt i få sekunder, hvorefter den gradvist falder til en lidt lavere effekt, som kan holdes i længere tid. Derefter følges den normale ladekurve, der primært afhænger af state of charge og derudover også er begrænset af batteritemperaturen, hvis denne ikke ligger i det optimale område. I kondiløbsanalogien svarer det til, at man godt kan lægge ud med en hurtig spurt i 100 m, men efter kort tid må man sætte tempoet ned og så kan man løbe videre i moderat tempo over en længere strækning. Hvis man løber meget langt, vil tempoet gradvist falde yderligere i takt med at sukkerdepoterne tømmes og man til sidst går helt sukkerkold.
Jeg tror, det er nogle af disse effekter, du oplever, når du kører med relativt koldt batteri og regen begrænsning.