Loading...
dk

235/45-R19 på Model 3? | Tesla Forum

HrMogensen
HrMogensen Apr 20 '23

Tid til sommerdæk på bilen. Jeg har de originale 19" Sport fælge der netop har fået nye dæk på. De nye dæk er standardmålet 235/40-R19.

Vinterdæk som er på vej af er 225/45-R19 (uoriginale fælge), så de er 2,16% større. 

Nu er det så at jeg måske bare er fjollet. Da jeg sætter det første sommerhjul på (bagdæk), så går jeg lidt væk og kigger på bilen. Tænker bare det ser åndsvagt ud med så lavprofil dæk. Alt for meget plads i hjulkassen hele vejen rundt. Har hele vinteren været vænnet til et noget andet look. Måske gør det kun forskellen endnu mere markant, at sommerdækket er meget afrundede langt kanten og vinterdækket er skarpere.

Da sommerdækkene ikke har kørt så meget som en cm, så er der mulighed for at jeg kan lave en okay deal med min dækmand - hvis jeg vil opgradere til 235/45-R19 (3,5% større end standard).

Fordele: Look (for mig) + komfort + et par % bedre økonomi (måske).

Ulemper: Speedovisning 1-2 km/t under reel fart + bøvlet med udskiftning af ellers nye dæk + et par % mindre sporty.

Med vinterdækkene, der i dette selskab er mellemstørrelsen, så er speedo så godt som spot on i forhold til Sygic GPS til mobil. 

Har benyttet følgende side til autoberegning: http://www.daekberegner.dk

Er det for åndsvagt det jeg er ved at rode mig ud i? Jeg gjorde fuldstændig det samme med mine 2 tidligere biler. Min Fiat fik fx 205/45 på i stedet for de originale 205/40, da jeg synes der var ALT for meget plads i hjulkasserne + speedovisning vs. reel fart blev forbedret. Hvis vi beholder bilen i 2 år endnu så er det jo temmelig mange dage jeg skal se på det - og køre med det! 

+/- et par % effektivitet er jeg ligeglad med. Vores kørselsmønster er ikke som så mange andres. Alle cykler på arbejde så bilen er til alt andet. 

MOS
MOS Apr 20 '23

Min største bekymring ville være, om der er plads nok i skærmkasserne, til at dækkene ikke skraber imod ved belastning/drejning. Men det ville nok automatisk løse sig over tid, efterhånden som dækkene bliver slidt til. ;-)

HrMogensen
HrMogensen Apr 21 '23

Erhmm tak for tippet ;) 

Bagpå er der ret meget plads (med org. dæk). Senere idag fredag dobbelttjekker jeg lige foran.

Lidt googling gav en anbefaling på max 27,5" (69,8cm) som er ganske tæt på de 69,41cm diameter som 235/45-R19 er. Herunder ses at det er "front upper control arm" der giver begrænsningen. Der er selvfølgelig nogle der bare fræser lidt for at få plads :o

https://support.apexraceparts.com/hc/en-us/articles/360025575614-Tesla-Model-3-Wheel-Tire-Fitment-Guide

Forummets indlæg er redigeret af HrMogensen Apr 21 '23
MOS
MOS Apr 21 '23
Citat fra HrMogensen

Herunder ses at det er "front upper control arm" der giver begrænsningen. Der er selvfølgelig nogle der bare fræser lidt for at få plads :o

En anekdote fra et lidt andet forum, men som kan illustrere, hvad der kan ske, hvis man "bare lige fræser lidt for at få plads":

 

To hjemmebyggede liggecykler skulle deltage i VM i liggecykling. Det var helt nye lowracer prototyper og de var lige knapt blevet bygget færdige, da konkurrencerne skulle starte.

Den første dag i konkurrencerne manglede cyklerne stadig en bremse på forhjulet, hvilket dog ikke var det store problem, da disciplinen var 200 m sprint med flyvende start, hvor det ikke var strengt nødvendigt med gode bremser. Men bremserne skulle på plads til de øvrige discipliner.

En sen nattetime blev forbremserne forsøgt monteret, men der manglede lige en brøkdel af en mm plads under stellet for at kaliberen gik fri. Ellers trykkede den ene bremseklods ind mod fælgen. Samme problem på begge liggecykler. Høker-løsningen blev, at der "bare lige blev filet ganske lidt" i stellene, således at bremsen lige netop passede. Uden tanke på at stellets strukturelle styrke således blev svækket et kritisk sted, skulle det senere vise sig.

Dagen derpå skulle der køres dragrace. Sidste cykel over målstregen i hvert heat udgår. Tilfældigvis (ved lodtrækning) skulle de 2 prototype lowracere køre i samme indledende heat sammen med en 3-hjulet tadpole liggecykel, ført af en ældre gråhåret herre. De 2 lowracere var på forhånd utvivlsomt favoritter. Ingen regnede med, at den ældre herre på den 3-hjulede havde en russermands chance og ville stensikkert som amen i kirken komme sidst over målstregen og således udgå af konkurrencen.

På startstregen stod de 2 lowracere linet op i hhv. højre og venstre side af banen, mens den 3-hjulede stod midt imellem dem. Lowracerne havde hver en hjælper til at holde cyklerne i balance, så rytterne kunne klikke skoene fast og være klar til at give den fuld pedal. Den 3-hjulede klarede sig fint uden hjælp.

Startskuddet lød og ved første pedaltråd bucklede stellene på begge lowracere præcis i det punkt, der var blevet filet for at få plads til håndbremsen. Hvilket resulterede i at pedalbommene bøjede nedad, rytterne mistede balancen og væltede efter at have kørt ca. 1 m (de kørte jo med klikpedaler). Alt sammen skete fuldstændig synkront og de væltede endda til samme side! :-D

Alt imens trillede den ældre herre på den 3-hjulede tadpole adstadigt mod målstregen og undervejs kiggede han sig endda undrende tilbage, fordi han ikke helt kunne forstå, hvor de hurtige lowracere dog blev af. Var han mon kommet til at tyvstarte? Han havde nok ikke regnet med at gå videre i konkurrencen end bare det indledende heat :)

Næste nat gik med at svejse stellene sammen igen inkl. lidt forstærkninger. Lowracerne blev mirakuløst køreklare igen til næste dag, hvor der skulle køres landevejsløb. Her fik de eftertrykkeligt revanche, hvor de endte som hhv. nr. 1 og nr. 2 i VM landevejsløbet.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Apr 21 '23
HrMogensen
HrMogensen Apr 22 '23
Uheldig men stadig heldigt de ikke var nået op i topfart før det sagde knæk !!! 



Jeg tager springet til 235/45-R19
Har dobbelttjekket ved at sætte forhjul på med standardmål og der er ca 2cm frigang ved tætteste sted - skal kun bruge 1cm. 

Havde jo fået Landsail Qirin 990 EV dækket på. Hankook har meget kortere leveringstid og jeg synes ærlig talt at Qirin EV dækket virker MEGET blødt i gummiet - blødere end mit vinterdæk som er Conti CC. Det virker ikke optimalt i mit hoved til et sommerdæk der skal tåle varme. 
Så ender med at “opgradere” til Hankook. Fik en byttepris fra dækmanden hvor de, fair nok, trak nogle procenter fra for at tage Qirin retur. 
Forummets indlæg er redigeret af HrMogensen Apr 22 '23
MOS
MOS Apr 22 '23
Citat fra HrMogensen Jeg tager springet til 235/45-R19 Har dobbelttjekket ved at sætte forhjul på med standardmål og der er ca 2cm frigang ved tætteste sted - skal kun bruge 1cm. 

Nu skal der jo også være lidt ekstra frigang til, når alt vrider, bøjer og giver sig under belastning (f.eks. ved hurtig kurvekørsel, bakning, kørsel over kantsten osv.). 1 cm til alt det løse er ikke meget - men måske nok. Skriv gerne med dine erfaringer, når du får det prøvet af.