Loading...
dk

Byg-Selv dag og Tesla Træf (Jylland - Vejle)

Detaljer

Dato & Tid May 16 '15, 09:00
Arrangementet slutter May 16 '15, 18:30
Sted
Spinderihallerne, Spinderigade 11E, 7100 Vejle, Denmark
Skaber KS

Beskrivelse

Har du lyst til at installere kamera, lydisolere eller sætte mere lys foran eller bagved, så holder vi "byggedag" samt træf.

 

Planen for dagen er:

 

Kl. 10.00 Vi mødes (hos Von Schneider - Spinderigade 11, 7100 Vejle - hold ved indgangen til Spinderihallerne) - spiser et stykke brød og en kop kaffe (cvitting stiller lokaler til rådighed)

Kl 10.30 Vi starter med at plukke bilerne fra hinanden

Vi deler over således at nogle starter med at støjisolere en fordør, andre en bagdør, en trunk og andre en frunk. Så kan alle se hvad der skal gøres.

De biler der ikke er plads til inde - kan forhåbentligt lave lidt udendørs (vejret bliver godt) eller montere lys i trunk/frunk eller kamere.

Kl. 13.00 Vi tænder for grillen første gang og laver et par pølser - læg venligst en 20'er i kassen

Kl. 14.00 Vi bytter om så bilerne indenfor/udenfor bytter plads.

Kl. 17.00 Vi slutter officielt - uofficielt bliver vi ved til vi ikke gider mere

Kl 18.00 Fortæring

Kl. ?? Porten lukkes og folk smides ud - måske en lille opvisning i Tesla Dans hvis folk er friske?

 

Der vil under arrangementet være mulighed for at få en vand/sodavand, og der er købt et stykke chokolade hvis nogle skulle gå sukkerkolde under vores "hårde" arbejde.

 

Husk vi bliver mange deltagere, og vi får ikke tid til at lave alt færdigt, men alle vil få et indblik i hvor simpelt det er at forbedre vores biler.

Tilmelding for dem der skal lave noget er nødvendigt - og for dem der skal spise med er tilmelding naturligvis også nødvendig af hensyn til indkøb.

 

Det skal for en god ordens skyld nævnes at de ting vi arbejder med - sagtens kan gøres uden du har særlige erfaringer med at arbejde med biler - Vi er efterhånden en del der har gjort det selv, og vi står til rådighed og hjælper til - så er du komplet amatør - så er du på samme stadig som vi var inden vi gik igang.

Hvis du ønsker at arbejde med, så er bestillingslisten:

  • Lyddæmpning af døre / frunk / trunk
    Dynamats/StP måtter - køb en pakke StP eller 1,5 pakke Dynamat.
    (Dynamat indeholder 3,3 kvm - StP 4,5 kvm) går man hele vejen, skal der bruges ca 6 kvm +/-
    Gummi rulle til montering
    Hobbykniv til at skære måtterne til / Saks
    Handsker, så du ikke skærer dig

    Til afmontering af dørsider:
    skruetrækkere (torx) og fastnøgler, men medbring gerne selv (Torx 20, 25 og 30) og en 13 topnøgle.

    Til Frunk:
    10 mm og 13 mm topnøgle

    Til inderskærme:
    En clips løsner (lille brækjern eller skruetrækker) - 9/10 mm top (mener jeg)

    Til Trunk:
    Torx 20 og en clipsløsner (købes evt i biltema - et sæt koster ca 70 kr.)

    Vi har sørget for ekstra clips såfremt nogen skulle gå i stykker ved afmontering af dørbeklædning/inderskærme.

    Skal du lydisolere dine inderskærme, kræves det at bilen løftes op og hjul afmonteres. Medbring derfor dunkraft/bukke til at stille bilen på, og arbejde sikkert under denne. Vil du gå helt amok, så er det muligt at smøre inderskærmene med Dinitrol HEavy duty inden der sættes isolering på. Dette er en tyktfyldende rustbeskyttelse, som hærder på og og bliver som en tyk gummimasse. Ovenpå dette kan StP eller Dynamats, eller andre lydisolerende plader monteres.

    Til dem som tænker på om det nu er sundt at klistre isolering i inderskærmene: På de nyere modeller har Tesla originalt klistret sådant materiale i inderskærmene bag - en ca 15x15 cm patch.
     
  • Installation af kamera
    BlackVue 550 eller 650 HD kamera med kamera til front og bagrude
    Ønsker du konstant tilslutning af kameraet, så strømtyve (posi-tap) eller dobbelt sikringsudtag, ellers kan 12v udtag i bilen bruges
    Sikring (5A) til montering på kabel

    I forbindelse med installation af kamera bag, kan det være nødvendigt at klippe kablet mellem kameraene i stykker, ellers er der ikke plads til at trække igennem foringsveje - og vi vil nødigt bore i bilerne. Vi har sørget for en håndfuld ekstra stik, så vi kan sætte et nyt på efter vi har ført kablerne igennem, og har værktøjet til at samle med.
     
  • Installation af ekstra lys i frunk/trunk
    Køb en LED stribe - der kan limes på under rammen til hattehylden - og et par meter kabel.
    3 sæt strømtyve (evt. posi-tap) til at koble på det eksisterende lysnet.

    Vi har loddekolbe til at montere ledninger på LED striben.

Hvis du bare ønsker at dukke op og hygge dig med andre Tesla ejere, så er du naturligvis også meget velkommen til dette - vi hører gerne fra jer også.

Væggen

sorenh1810
May 4 '15
Kommer - nogen ide om hvor man kan købe StP-plader og gode erfaringer mht led-stribe?
Comeback
May 9 '15
Led strips har jeg med til dem der ønskede det.
Kristian70k
May 9 '15
var jeg en af dem comeback? :) ellers kunne jg godt være det'
kajakaj
May 12 '15
Jeg tager også led stop,loddekolbe og diverse værktøj med
kajakaj
May 12 '15
Der skulle stå strip i stedet for stop.
sorenh1810
May 15 '15
øv - er desværre blevet forhindret - så kommer ej
Busimiss
May 15 '15
Kommer ca. Kl. 14 i morgen. Skal lige forbi Fyn til en fødselsdagsfrokost. Jeg tager lidt hjemmebag med. Vi ses Busimiss/Helle
PKT
May 16 '15
må derværre melde fra i morgen da jeg er desværre er blevet forhindret - ville ellers være komme forbi selv om bilen endnu ikke er modtaget - håber at der bliver noget lign senere på året - hav en god dag
PRoFot
May 16 '15
Jeg kommer nok om formiddagen i min gml. Skoda for at kigge på og få en snak - Tesla'en må desværre vente lidt endnu...
hbk
Jul 16 '17
Er først lige blevet Tesla ejer for 14 dage siden og ser dette fantastiske arrangement fra sidste år. Er imponeret over det sådant tiltag laves og at folk stiller op med viden og materiale! Flot! :-)
Du skal logge ind for at kommentere