Loading...
dk

Rulletest træf (test af luft- og rullemodstand)

Detaljer

Dato & Tid Jan 21 '17, 09:00
Arrangementet slutter Jan 21 '17, 12:00
Sted
Mødested: Den store parkeringsplads foran Totalbanken, Vestergade 2A, 5492 Vissenbjerg
Skaber MOS

Hvem kommer

ODE90D
MOS
swesche

Beskrivelse

Rulletest træf (test af luft- og rullemodstand)

Bruger din Tesla for meget strøm? Skyldes det selve bilen eller er det chaufførens skyld? Eller har du bare lyst til at bruge en lørdag formiddag på at måle bilens rulle- og luftmodstand?

 

Formål:

Til dette træf vil vi mødes og teste rulle- og luftmodstand på din Tesla (ejere af Leaf, Mondeo og andre ukurante modeller er naturligvis også velkomne til at medbringe og teste deres køretøjer). På den måde får vi sat nogle konkrete tal på og kan direkte sammenligne de forskellige biler.

 

Fremgangsmåde:

Det kommer rent praktisk til at foregå ved, at vi laver to forskellige rulletests:

1. Man sætter bilen i frigear og ruller ned ad en lang, stejl bakke. Max. hastighed og sluthastighed noteres. Det anbefales at gentage testen mindst 3 gange, gerne flere. Denne test kommer til at foregå på Kirkehelle i Vissenbjerg.

2. Man sætter bilen i frigear og ruller ned ad en svag hældning (men næsten flad vej, som flader ud), i lav fart indtil bilen går helt i stå igen. Den strækning, som bilen ruller, måles og noteres. Det anbefales, at gentage testen mindst 3 gange, gerne flere. Denne test kommer til at foregå på Lungstedvangen i Bellinge.

 

Ved at kombinere resultaterne fra de to tests, kan man beregne både rulle- og luftmodstand.

 

Jeg har computermodeller til simulering og resultatbehandling. Jeg vil være behjælpelig med alt det praktiske, så du skal bare medbringe dig selv, din bil, noget at skrive med, godt humør og en portion tålmodighed.

 

Bemærk: Alle tests foregår på offentlig vej og er på eget ansvar!

 

Tidsplan:

Vi mødes kl. 9 på den store parkeringsplads foran Totalbanken, Vestergade 2A, 5492 Vissenbjerg. Herfra foregår test 1.

 

Ca. kl. 10.30, når test 1 er færdig, kører vi til Lungstedvangen i Bellinge, 5250 Odense SV og foretager test 2. Jeg regner med, at vi er færdige ca. kl. 12.

 

Til dem, der har lyst, byder jeg på en bid brød til frokost. Jeg bor på Stærmosevej 21F i Brændekilde, knap 3 km fra Bellinge.

 

Der er også mulighed for lidt 11 kW klatladning, hvis nogle skulle have behov.

 

Efter frokost kan man blive hængende, så længe man gider. Her vil jeg gå i gang med at regne på resultaterne. Til dem, der kører videre med det samme, kan jeg sende resultaterne, når de er klar.

 

Tilmelding:

Du bedes tilmelde dig, hvis du vil deltage, så jeg ved, hvor mange der kommer. Skriv også, hvis du ønsker at blive til frokost.

 

Pris:

Jeg forventer ikke noget, men giv gerne en lille skilling, hvis du synes.

 

Evt. aflysning:

Testresultaternes validitet og nøjagtighed er meget afhængige af vejret, så det er essentielt, at der ikke ligger sne på vejene. Optimalt skal der også være vindstille, men vi kan godt til en vis grad kompensere for vinden, dog vil resultaterne være behæftet med en større usikkerhed. Hvis vejrguderne ikke makker ret, kan det evt. blive nødvendigt at flytte træffet til et senere tidspunkt.

 

Med venlig hilsen

MOS/Mark Olaf Slot

 

Edit: Så foreligger der resultater fra rulletestene. De kan ses her.

Væggen

Erik45
Jan 8 '17
Jeg kommer og vil gerne deltage i frokosten
Du skal logge ind for at kommentere