Kære Tesla Entusiaster.
Min P85D med Ultra-HiFi er bestilt og efter planen bliver den leveret i maj 2015 (og ja jeg glæder helt mig vildt :-).
Jeg har læst at Model S kan spille FLAC filer og jeg vil gerne starte en tråd på dette.
Indføring i FLAC og baggrund.
Alle er bekendt med MP3 filer og sikker også AAC (iTunes) filer. Imidlertid har jeg valgt at have alt min musik i privaten og på mine Android enheder i FLAC format. FLAC står for "Free Lossless Audio Codec", og er en komprimering af en lydfil ala ZIP. Med andre ord når den afspilles bliver den "pakket ud" og svarer til den oprindelige digitale kilde (lossless) imodsætning til MP3 og AAC der er "Lossy" og er en god tilnærmelse til den oprindelige kilde. Fordelen med MP3 og AAC er dog at de fylder 1/10 af den oprindelige kilde hvor FLAC fylder ½. I de tidlige tider (1995-2005) hvor hukommelse var dyr og begrænset var det et stor fordel, men idag har det ikke samme betydning med størrelsen af filerne. Til sammenligning så fylder en alm CD 650MB i rå digitalt format, 300-350MB i FLAC og 60-75MB i MP3, AAC.
FLAC tråden...
Det som jeg er nysgerrig efter er :
1. Kan FLAC-filer afspilles fra en alm USB-stik/harddisk i en Tesla S ?
2. Er det muligt at afspille FLAC med både standard og ultra-Hifi lydanlæg?
3. En almindelig CD har formatet 44 kHz, 16 bit. Kan Model S også afspille High Definitions (HD) så som 48kHz 24bit, 92kHz 24bit og ultra HD 192kHz 24bit ?
Mvh
Torben_E
