Loading...
en

Sådan forbereder du ladning til din Tesla

Niels
Niels Dec 29 '13

Jeg har nu set en del spørgsmål omkring hvordan man forbedreder opladning til sin Tesla i danmark. - Her er hvad jeg har summet sammen og min erfaring på området.

Behovet for ladehastighed hjemme afhænger kraftigt af det daglige transport behov - ladning hjemme skal sikre at der er nok i tanken til at dagens transport behov (antal km) kan dækkes. De fleste køre bilen i løbet af dagen, og kommer hjem ved aftens tid hvor den så holder til næste morgen, evt. efterfulgt af lidt småture til indkøb, fritids aktiviteter m.m. 

 

Er dette under 300 km per dag, har man behov for et almindeligt 3 faset rødt CEE stik på 16 Amp. (Tesla Model S udstyres med enkelt/Standard lader og du benytter medfølgende lade kabel på 11 kw) - du vil ofte komme hjem med et batteri som ikke er tomt, sikkert mellem kl 17-19, allerede efter 1 time hjemme (aftens mad) vil kapaciteten være forøget med ca. 50 km ud over hvad du kom hjem med, og efter 2 timer med 100 km - afhængig af antal kørte km, vil din bil være fyldt op efter 1-4 timer, ved helt tom tank tager det typisk 9 timer dvs. næste morgen er den klar igen.

Køre man ofte mere end 300 km på samme dag eller aldrig ved hvor mange km man skal køre mere når man kommer hjem, kan man overveje om en dedikeret ladestander på 22 kw (32 amp sikring er nødvendigt) og din Tesla model S skal så udstyres med dobbelt lader og du skal købe et 22 kw Type2 kabel. en fast monteret lader hjemme kan lade med op til ca. 100 km per time.

Kan jeg overhoved installere 3 faset 16 eller 32 amp ?.

De fleste huse i dk er udstyret med en maste sikring på 3x25 amp - det betyder at man vedvarende kan trække 25 amp på hver fase uden at maste sikring går. Har man f.eks. sin vaskemaskine tændt og et par koge plader/opvaskemaskine/strygejern m.m. kan disse ved en uheldig belastning af faser belaste en enkelt fase med måske 20 amp. - heldigvis sker dette sjældent og når det sker, er belastningen ofte kortvarig.

Dvs. teoretisk kan der være tidspunkter hvor der kun er få amp. til overs til en Tesla uden at maste sikring går. - jeg anbefaler at man sætter sin Tesla til at trække den lavest nødvendige strøm styrke - i mit eget tilfælde køre jeg lige som gennemsnit danskeren typisk omkring 25-100 km per dag, og har derfor kun brug for ganske lav ladehastighed - jeg har  sat Tesla'en ned til kun at trække 6 amp - dette er også bedst for "samfundet" da kapaciteten i el-nettet derved ikke belastes kraftigt kort varigt, men derimod mindre over længere tid. - når/hvis jeg har behovet kan dette blot skrues op til 13 amp, men i det daglige altså meget lavere.

Hvorfor ikke bare helgardere sig og få opgraderet maste sikringen til 40 amp, installere en 32 amp gruppe sikring og få monteret en fast opsat 22 kw lader. ?

Det er der som udgangs punkt ikke noget argument mod, men være forbedret på at du måske betaler for noget du i sidste ende slet ikke har behov for - for det første koster det 1000 kr per amp man opgradere sin sikring i"tilslutnings afgift" - dvs. typisk 15 tkr samt forøgelse i den faste mdl. udgift til energi selskab. Dernæst skal du købe en Type2 22kw Lader til ca. 15 tk og få en elektriker til at opgradere din el installation til at håndtere dette - måske nyt stik kabel på 10 mm2 da disse ofte er 4-6 mm2 - endelig skal din Tesla udstyres med dobbelt lader for at kunne modtage de 22 kw.

En regning som hurtigt løber op i 60.000 kr - dette giver dig så mulighed for at lade hurtigt op og komme videre igen - men hvis dit kørsels behov ofte er mere end 300 km per dag, er en elbil så oplagt for dig ? - passer det i kørsels mønster at du kan du komme forbi hjemme og lade op når dit batteri er tom og så køre videre ?,

Hvordan ser en sådan 16 amp installation ud ?

 

Jeg har vedlagt et billede af hvordan min installation ser ud (2 Røde CEE Mennekes stik på 16 amp)  - der er fremført 10 mm2 kabel fra min elmåler til garagen  - herved har jeg sikret at jeg nemt kan udvide kapacitet til mere end 16 amp hvis det skulle blive aktuelt (f.eks. ved 2 elbiler) - lige nu er der kun 16 amp tilgængeligt, som kan trækkes ud af 2 valgfrie 16 amp Menneske CEE stik. nyt jordspyd er banket ned lige under ny eltavle.

Eltavle, stik mm er monteret på en brændsikker gips plade - vedvarende strømtræk kan give anledning til varme udvikling og er den hypiste årsag til brænde i private hjem hvor det er el installationen som fejler - der er allerede nu konstateret enkelte svage Tesla stik i USA hvorfor det anbefales at sikre at evt. varme udvikling ikke kan udvikle sig til noget uheldigt.

 

Jeg har flottet mig og købt et ekstra Tesla mobil lader kabel samt en knage på væggen ved siden af CEE stik - Tesla Mobil laderen sider så permanent monteret i garagen, mens jeg har en ekstra liggende i bilen - knagen bruges til at hænge kablet op mens bilen ikke bruger det. Fordelen er åbenlys, dels skal man ikke fedte så meget med kablet hver dag, stik slides ikke så meget og endelig har jeg et ekstra lade kabel i tilfælde af det ene skulle gå i stykker.

 

Jeg vil gerne installere det ordentlig nu hvor jeg har købt en dyr El bil

1. Sikre dig at det fremførte kabel kommer direkte fra din elmåler eller hovedtavle og gerne i en pæn dimension 6-10 mm2 - ikke noget med at genbruge et 2.5mm2 kabel som er gået hele huset rundt mellem først vaske maskine, el vandvarmer og så videre til garagen - det er ikke nødvendigt med et dedikeret gruppetavle ved siden af stik som i min installation, men stikket skal køre på sin egen 3 faset kraft gruppe/sikring i den hoved tavle som forsyner det.

2. Sikre at der er en god jord forbindelse, evt. nyt jord spyd - vigtigt da nogle Tesla ejere har oplevet lade problemer pga. dårlig jord

3. Selv om du kun har købt 1 Tesla, holder der måske en bil #2 og denne er måske om nogle år en anden EL bil - tænk over om det du laver i dag kan/skal udvides til 2 lade stik hvis behovet opstår.

4. Tænk brandsikring ind i opladning - stik kan blive varme og udgøre en brandfare - en elbil holder i mange timer og lader, og en evt. dårlig kontakt kan blive meget varm - opsæt evt. brandsikre plader ved stik og lader. opladning ved 6 amp udgør en mindre risiko end 32 amp.

The Forum post is edited by Niels Dec 29 '13
Hookmaker
Hookmaker Dec 29 '13
Tak Niels, det var den bedste forklaring jeg nogensinde har set. Al min ladetvivl er nu opklaret!
kajakaj
kajakaj Dec 29 '13

Til Niels: Fremragende opsummering af de mange indlæg og god beskrivelse af installation. vh Kaj

PerPower
PerPower Dec 29 '13

Ja, tak Niels for en fantastisk oversigt. Hvad måtte du slippe for det ekstra Tesla lader kabel samt Tesla knage?

Niels
Niels Dec 29 '13

Ekstra mobil lader var noget jeg kunne købe hos Tesla service center, de havde den hjemme, så vidt jeg husker kostede den 4600 inkl moms. Knagen er ikke en org. Tesla, men blot en standard fra bauhause til 50 kr. Min plan er at montere lader kablet fast i loftet, og så montere en eller anden anordning som trækker kablet op når det ikke er i brug - jeg vil gerne undgå kablet som 'flyder' på gulvet.

PerPower
PerPower Dec 29 '13

Ok, tak!

Skaarup
Skaarup Jan 2 '14

Udover at det et mega-godt indlæg Niels, vil jeg lige orientere om at jo lavere ampere man lader med, jo mere spild er der. Ladeudstyret har et overhead, så jo længere du er om at lade, jo mere spild er der. Så det gælder om at lade op på så kortest tid som muligt. Teslaen skurer selv ned for ampere, jo tættere man kommer på batteriets fulde kapacitet - så I skal ikke være bekymrede for at lade for hurtigt.

Se evt her: http:///...-charging-rates.html

Jeg ved godt ovenstående omhandler en Roadster, men det var det samme jeg fik at vide i butikken angående Model S.

Så jeg vil ikke anbefale at sætte sin lade-ampere ned til 6A, som Niels har foreslået. Selvom strømforbruget jævnes ud i en periode, hvor der er brug for forbrug - medmindre man selvfølgelig gerne vil kaste penge efter kraftværkerne, uden at få noget for det :-) Angående brandfaren, så er det selvfølgelig rigtigt at jo flere ampere, jo større risici - men 6A lyder lavt i mine ører.

@Niels, har du seperat måler på lade-stikket, så du kan se hvor meget spild der er, når du lader med 6A, 10A eller 16A? Det kunne være interessant.

 

Niels
Niels Jan 3 '14

Nej jeg måler ikke forbruget fra kontakten, og du har sikkert også ret i at der er lidt mere spild varme ved helt lave lade hastigheder - har nu ikke fantasi til at det er meget det drejer sig om.

Jeg vil til sommer skrue op for lade hastigheden, pt bliver spildvamen blot omdannet til lidt ekstra temp i garagen som så spare opvarmning af bil+batteri om morgenen.

supergaard
supergaard Jan 3 '14
@Niels, kan ikke lade være med at drille dig: når der kommer superchargers (der som bekendt trækker op til 135KW) vil du så heller ikke bruge dem mhb på at skåne elnettet? De tar sig vist rigeligt betalt for netop at netværket kan klare det, ellers ville de vel ikke brænde så mange penge af på fiber ;)
brianmassesson
brianmassesson Jan 3 '14
@Supergaard kan drille lidt tilbage. Der er batterier på superchargere, så de trækker nødvendigvis ikke 135KW fra nettet ;-)
supergaard
supergaard Jan 5 '14
Hehe, dril gerne... Har også hørt gisninger om at SC bruger batterier, men har ikke kunnet finde det bekræftet, har du? Så indtil videre er der vist 13 alm ladere stacket i hver unit ;)
Ruderen
Ruderen Feb 6 '14

Løsningsforslag søges!

Jeg får snart min TMS leveret og har en udfordring med hensyn til at etablere et strøm stik. Jeg havde tænkt mit at starte med at opsætte et 400V, 16A ,3 fase stik i min kælderskakt og trække en ledning derfra til bilen.

Mit problem er at bilen står ca. 10m fra mit stik og da jeg "kun" får leveret et ladekabel på 6m fra TESLA og kan læse på deres hjemmeside at man IKKE må bruge en forlængerledning.Jeg kan selvfølgelig flytte stikke ud i min forhave og derfor komme tættere på bilen - Eller er der andre med nogle gode ideer?

rms
rms Feb 6 '14

Det er vel bare "cover my ass" policy ¿ , hvis du bare bruger 5x2,5 CEE forlængerkabel så tror jeg det virker fint, f.eks : http://www.greenline.dk/...erkabel-5X25-1593070 lig evt. stiksamling i tørvejr.  

Larsen
Larsen Feb 6 '14
Der er nogen som på et tidspunt skrev noget om, at det er vigtigt der er en god jordforbindelse i det stik der anvendes til opladningen. Er der nogen som har tal på hvor god? Jeg mener en jordforbindelse måles i ohm, så er der nogen der kender minimums kravet til jordforbindelsen.
brianmassesson
brianmassesson Feb 6 '14
@ruderen
Der er ingen problemer i at bruge en forlænger, det har jeg selv gjort flere gange. Hver dog op mærksom på vind og vejr ikke bliver et problem.
Ruderen
Ruderen Feb 6 '14

Super tak for info, så er jeg ved at være klar - mangler bare bilen... Men har lige fået mail fra Kirstinehøj....

Niels
Niels Feb 9 '14

 

@supergaardman må gerne drille(udfordre)/ argumenter, det er jo det et forum er til for

 

personligt har jeg ikke skruet ned for at skåne batteri, eller ligne. Men for at undgå at min mastesikring er i fare og samtidig begrænse evt. Varmeudvikling i kabler/stik mens den holder om natten til opladning..når jeg en gang lader ved en SC bliver det uden bekymring (mig bekendt kan man ikke selv justere ladestrøm på en SC)

 

det vigtigste er at teslaen tilbyder brugeren at justere når den holder hjemme. Så dem som har lyst kan sætte den til hvad de har lyst og at Tesla ejere ikke pludselig overraskes af en sprunget mastesikring (det har nogle motor jurnalisster oplevet da de ikke lige tænkte sig om) Jeg er sikker på at det også er helt fint med fabrikkens 13/26 amp indstilling.

The Forum post is edited by Niels Feb 9 '14
supergaard
supergaard Feb 9 '14
Fuldstændig enig! Men at skrue ned sænker laderens virkningsgrad så du opnår måske det stik modsatte; øget varme udvikling. Selvfølgelig skal man respektere installationens begrænsninger :)
TwoChops
TwoChops Mar 14 '14
Hvor lang er den medfølgende ledning? Jeg er ved at planlægge, hvor det røde stik skal sættes op i min carport.
/Jeppe.
Bluecoffee
Bluecoffee Mar 14 '14
Ledningen er 6 m. lang.
Pages: 1 2 »