Loading...
dk

Hvilken ladetype har I valgt til at oplade hjemme ? | Tesla Forum

3450rbt
3450rbt Apr 12 '15
Jeg er meget i tvivl om hvilken lader jeg skal vælge til opladning hjemme.
Jeg har lige bestilt en S85D, men skal jeg også vælge dobbeltlader til bilen ?
Hvilken ladetype har I valgt ?
Mixi
Mixi Apr 12 '15
Jeg har bestilt med DB lader ikke så meget til hjemme men mere til når jeg skal bruge hurtigere ladening og der ikke er en SC i nærheden. Har rød 16a der hjemme
gw
gw Apr 12 '15

Det kommer jo meget an på dit daglige behov for kørelse hvad der giver mening for dig. Hvor meget kører du typisk hver dag?

Med udgangspunkt i mig selv, så har jeg valgt at få 400v 16A (dvs. enkeltlader). Mit kørelsesbehov er ca 20K om året og til dagligt har jeg 12km til arbejde, hvor jeg har mulighed for at lade. Jeg har ladet for ca. 40kr herhjemme pt. og har kørt 3000KM so far.

Dobbeltlader skal man nok også tænke på ny hovedsikring da den kan klare 32A, og den typiske husstand har 25A på hovedsikringen. Dvs. man rykker op i et nyt abon. hos ens energi selskab. Og desuden skal man også have installeret en ladeboks (Clever har disse, og ved flere her på forum vist også bygger dem selv). Dvs. det bliver hurtigt et dyrere bekendtskab, som man kun skal gå ind i hvis behovet reelt er der.

Mvh

GW

cvitting
cvitting Apr 12 '15

Jeg valgte også dobbelt lader samt 32A installation i hjemmet. Det kostede dog det blege at få lov at købe mere strøm. Jeg valgte en helt ny installation med egen måler, så der ikke ville bliver noget vrøvl med Skat. Om jeg ville gøre det samme igen i dag, ved jeg ikke. Den nye installation kostede ca. 27.000 til elselskabet og ca. 9.000 til elektrikeren. Dertil ladeboks og mit eget "Super Charger Light" kabinet. Alt i alt en ret kostbar start. Til gengæld lader jeg så hurtigt som det er praktisk muligt derhjemme, hvilket er rart, hvis jeg kommer tør hjem en eftermiddag, og man skal bruge bilen om aftenen igen ... men men men ...

KS
KS Apr 12 '15

Jeg valgte da jeg fik min TMS en 32A installation. Men tiderne var også helt anderledes for 1,5 år siden, og med SuC i dag, har jeg i den nye blot valgt enkelt. Der er simpelthen ikke behov for mere. Skal jeg lade hurtigt, så hælder jeg blot strøm på så jeg kan nå til nærmeste SuC og så lade der. Skal bruge ca 2,5 kWh for at køre til Køge, så det er blot en hurtig gang på toilettet.

krabbe
krabbe Apr 12 '15
Jeg har en S85D leveret d. 31/3 og 4100 km

Lavede en oprindelig bestilling på S85 inden D kom og havde bestilt dobbelt lader, men da jeg ændrede bestillingen til D undlod jeg at tage dobbelt lader, so fare, har jeg ikke fortrudt, kommer primært til at lade på SC og Cee 16 Amp hjemme og på Jobbet. Så ville ikke kunne udnytte dobbeltladderen alligevel.

Måske kommer man i fremtiden ud for at 32 Amp bliver mere tilgængelige og så kan man altid få eftermonteret dobbelt laden.
Flemming
Flemming Apr 12 '15
Har monteret en 32 A lader fra elbilsupport på hjemadressen og har valgt dobbeltlader.
Ville i dag nøjes med 16 A hjemme, men stadig vælge dobbeltlader til opladning på de 22 Kwt
Ladestandere der findes i Europa når man er uden for SuC dækningsområde.
MontecristoDk
MontecristoDk Apr 12 '15

Jeg nøjes selv med 3-fase 16A hjemme, og det vil rigeligt dække mit daglige behov, der kun yderst sjældent vil overstige 200 km på en dag.

På langture sydpå regner jeg med stort set kun at bruge SuC, men tager vi Teslaen til Kroatien til sommer (leveres efter planen til juni), så vil dobbeltlader være afgørende, da der ikke er SuC i landet endnu, og det samme vil gælde i Italien og Spanien, hvis man kommer på de kanter.

Jeg har checket ChargeMap og fundet flere 22kW ladere i Kroatien, og når jeg skal lade ca. 300 hundrede kilometer per gang, gør det en stor forskel om det er med 55 (11kW) eller 110 km/time (22 kW).

Jeg har derfor valgt at beholde dobbeltlader, som stadig var en mulighed da jeg bestilte, selvom Tesla efterfølgende har tilbudt at jeg kunne fjerne den fra konfigurationen igen, og dermed spare 12.000 kr.

/MC

Bianco
Bianco Apr 12 '15

Checkede at min mastesikring er 35 A, så jeg lavede en 32 A (22kW) TeslaForum-ladeboks.

Det sidste halv år har den været life-save'er to gange.

Bestemt prisen værd (2.000,- billigere end at købe et ekstra originalt ladekabel ;-)

3450rbt
3450rbt Apr 13 '15

Tak for godt input !

Har I nogle detaljer om Tesla's væghængte oplader, der kommer midt i 2015 ?

http://www.teslamotors.com/da_DK/charging

 

 

Klaus_
Klaus_ Apr 13 '15

Prismæssigt er den vist på samme niveau som et ekstra mobilt ladekabel, og så tror jeg hellere jeg vil bruge pengene på et ekstra ladekabel, så jeg har en reserve til hvis det i bilen skulle gå i stykker (det kan de trods alt godt). 

Min plan indtil videre er dog at få sat et rødt 16A stik op i garagen og så bruge det medfølgende mobile ladekabel i den, i et par måneder, indtil regeringen forhåbentlig har fundet ud af om rabatten skal fortsætte (den hvor man får cirka 1 kr retur pr kWh ved at have en ladeboks fra f.eks. dansk elbilsupport), for så kan det måske godt svare sig med sådan en boks, alt efter hvor lang tid ordningen forlænges til. 

Genild
Genild Apr 13 '15

Se nu er ekstraudstyr til din Tesla noget som man tilsyneladende skal gøre sig fortjent til at få oplysninger omkring, og selv komponenter der starter salg i EU i næste uge, vil man gladeligt benægte eksistensen af i denne (oplevede det selv omkring rear console).

Jeg kan derfor ikke sige andet end at man skal henvende sig til Tesla herhjemme, og det skal man så gentage hver uge indtil varen pludselig er tilgængelig.

Ønsker man så lidt inspiration omkring fremtidige mulige varer kigger man på den Amerikanske Tesla hjemside under "Shop" og så gennemtænker man lige om dele også vil kunne anvendes i Europa (for eksempel kan den fine vægholder til 25$ ikke anvendes i EU da vi har et større stik).

Hvis du nu sidder tilbage og tænker: "Det virker da ikke specielt logisk", så er du nok heller ikke helt forkert på den.

Mvh L@rs

Klaus_
Klaus_ Apr 13 '15

Meget værdifuld info lige dér. Den havde jeg nemlig tænkt mig at købe og bruge som kabelholder, til min løsning der involverer et rødt 16A stik og et ekstra mobilt ladekabel. Men jeg må selv i gang med at opfinde noget så. Medmindre jeg vælger en ladeboks.
 

Citat fra Genild

(for eksempel kan den fine vægholder til 25$ ikke anvendes i EU da vi har et større stik).

Genild
Genild Apr 13 '15

Klaus: Holderen er en super løsning og i øvrigt mere eller mindre uanset hvilken løsning man vælger til ladning, derfor har jeg også været ude af samme spor, men blev reddet af andre årvågne og flinke forummedlemmer.

Da jeg spurgte på holderen sidst fik jeg at vide den ville komme i 2015, men det er ligesom et lidt vidt begreb - men prøv at spørge dem, for selvom man har ligget og grædt salte tårer på deres trappesten hos Tesla, får man ikke automatisk en besked når ens dybeste og hedeste drømme pludselig kan indfries. 

Hejgaard
Hejgaard Apr 13 '15

Ladeholderen er stadig ikke tilgængelig i EU tilpasset form - da jeg talte med Tesla for lidt siden, havde de ingen info om at der var en på vej. ....underligt, få støbt en med større dimension, lav 1000 stk - send til DK med en container med biler i - transport betalt og sælg for kr. 499,00 i stedet for $25 - vi køber dem jo alligevel...

3450rbt
3450rbt May 2 '15

Jeg tror at jeg vælger 22 kwh oplader hjemme, men jeg har brug for hjælp til valg af løsning.

E.ON tilbyder en Keba løsning inkl. installation til 12.995

http:///...harge-ladelosninger/

Clever tilbyder (en tilsvarende løsning?) inkl. installation til 23.995

https://shop.clever.dk/package.aspx?id=62

Er der nogen forskel på de to tilbud udover den ene er halv pris ?

Jeg kan ikke bruge abonnementet til noget, da jeg bor i El-opvarmet hus.

Der findes også løsninger fra El Bil Support. Har I nogen erfaring ladebokse fra dem ?

http://www.elbilsupport.dk/side.asp?Id=195903

 

kajakaj
kajakaj May 2 '15
EvSe.dk tilbyder også løsninger
RobertJ
RobertJ May 2 '15

3450rbt - det er alt for dyrt,

e-driver.net 22kw lader til €699 + mwst/fragt dvs €869 for en.

Eon og Clever hiver bukserne af Elbilisterne fordi det er et nyt uetableret marked.

Vil dog mene 16a 400v er rigeligt til de flestes behov. men det må være op til den enkelte at vurdere om merprisen er det værd.

- K

DeaconWP
DeaconWP May 2 '15

3450rbt. Har du bestemt dig for at købe dobbeltlader i bilen? Ellers skal du jo aldrig lade med 22 KW hjemme.

Og har du egentlig brug for at kunne fylde dit batteri helt op på så kort tid? I forhold til at kunne køre hjemmefra og så lade mere op ved en Supercharger?

Man kan godt have dobbeltlader i bilen til at kunne oplade hurtigt på ture, udenfor Superchargernes dækning. Og så alligevel ikke have 32 A installation derhjemme, hvis man ikke skal bruge den alligevel.

Mon ikke det bedste er at have en 16 A forbindelse derhjemme, og så have en Chademo adaptor, når den er til at skaffe. Det er den løsning forummets orakel har valgt, og jeg kan ikke se nogen grund til andet end at gøre det samme som ham.

Kristian70k
Kristian70k May 2 '15

.. 11 kw 16 ampere det er sku det man skal bruge hjemme.. alt andet er for dyrt.. den skal jo bare stå og lade stille og roligt natten over til man skal bruge den igen næste dag :) 

Sider: 1 2 3 »