Jeg venter levering af min 85D i juni, men havde tænkt mig at tage den gamle dieselbus på sommerferie i Kroatien, da SuC-netværket endnu ikke er udbygget dertil. Men nu begynder motoren at give problemer (taber olie og vand, og den slags ICE-ting), så jeg er begyndt at tænke på at tage Teslaen i stedet, og få den første ferieoplevelse i det nye vidunder :-)
Er der nogen hér inde der har været i Kroatien, gerne til Split, og kan sige noget om mulighederne for at lade undervejs? Jeg har checket chargemap.com, men får kun 2-3 usikre ladesteder med type 2 på de ca. 500 km fra den sidste SuC, der netop er åbnet i det sydlige Slovenien, til Split.
Er der bedre steder at finde ladesteder end chargemap.com?
Vi regner ikke med at skulle køre særlig meget når vi når destinationen, så tænker bare at låne en stikkontakt og lade med 230V og 8-10A så længe det behøves, så bilen er fuldt ladet op når vi skal retur (måske via Zagreb). Er det en realistisk strategi?
/MC
