Vi kan hurtigt alle blive enige om at Model S er en fantastisk bil i alle versioner og Tesla har for vane at levere mere end hvad de lover og forbedre bilerne løbende.
Denne tråd er tænkt som et forsøg på at søge en objektiv afklaring af om Tesla nu også leverer de præstationer som de har lovet i deres markedsføring af P85D som den ultimative topmodel. Tråden er ikke en diskusion om hvorvidt man har behov for fuldt kraft eller ej, men kun om hvorvidt den er der eller ej.
Der er således nogle helt objektive og målbare ting som det kunne være rart at få verificeret:
1: Tesla siger at P85D kan klare 0-100 km/t på 3,3 sekunder
Er det muligt? og hvilke forhold skal være tilstede for at det er muligt fx ladestand på batteri, temperatur på drive unit, udendørs temperatur etc. Er det en feature som kun er tilgængelig i dele af året i et land som DK mens det er hele året hvis man bor i Florida eller Califormien?
2: Tesla siger at P85D har 700 HK
Er bilen i stand til at levere 700 HK eller leverer den reelt kun 560 HK som der bliver talt om på nogle amerikanske fora? Og gør den kun det det første sekund fra stilstand og derefter er præstationerne stort set på linie med en P85 eller en 85D? Og hvis det er korrekt, hvor er flaskehalsene? Er det inverterne? Batteriet?
3: Hvor mange NM kan den levere og hvor længe er det til rådighed?
Lad os få den på en dyno og se hvor meget træk den leverer på alle fire hjul, samt på hhv front og bag motor.
Det ville være fedt hvis vi mellem os danske (nordiske) Tesla ejere kan indsamle de forskellige data via diverse udstyr som Vbox målinger, dragstrip målinger, dyno målinger etc. Dels for at man ikke går rundt og siger noget forkert og dels så man kan have en fornuftig samtale med Tesla om bilens ydeevne
Her er bare lagt 3 punkter op, hvis der er andre punkter med hensyn til P85D's lovede præstationer så kom med dem.
Det kunne være fint hvis vi kan mødes en dag og foretage forskellige målinger sammen og have flere biler, så der indsamles så meget data som muligt. Er der nogle som kender en med en dyno?
Hvis folk er friske på det, så vil jeg gerne undersøge om vi kan få noget tid på Malmö Raceway som er en dragstrip hvor de bl.a. kører lidt topfuel.
