Loading...
dk

Køge til Kalundborg | Tesla Forum

Larsdelp
Larsdelp May 10 '15
Hejsa.

Jeg ejer desværre ikke en Tesla, men leger lidt med tanken. Jeg har et pænt stort kørselsbehov, jeg bor i køge og arbejder i kalundborg. Jeg forventer årligt at køre ca 50.000 km.

Mit spørgmål til jer er, om der er nogen der har erfaringer med denne daglige tur. Selvom jeg bor ca 10 minutters kørsel fra SC køge, syntes jeg ikke jeg har lyst til at skulle forbi hver eneste dag.

Alle gode råd og erfaringer er velkomne.

Venlig hilsen

Lars
lysmanden
lysmanden May 10 '15

Hej lars

ingen problemer

ifølge krak er der fra Køge Torv til Kordilgade i Kalundborg ca 68 km. 

SÅ du skal praktisk talt kun lade bilen hver anden dag.

DeaconWP
DeaconWP May 10 '15

Lars, du kan da bare lade derhjemme, så spilder du ikke tid på at lade overhovedet.

Det koster kun 50 øre pr kilometer.

Klaus
Klaus May 10 '15
Hej Lars
Jeg kører tit turen fra Kalundborg til København og kommer hjem med over 100 km tilbage i "tanken" så turen fra Køge til Kalundborg er slet ikke et problem.

Klaus
Hookmaker
Hookmaker May 10 '15

Lars, du kan sagtens køre den tur hver dag helt uden problemer også om vinteren. Men du kommer til at skulle lade hver aften/nat hjemme.

Larsdelp
Larsdelp May 10 '15
Jeg kan desværre ikke lade hjemme, da jeg ville skulle trække en pænt lang forlængerledning over et fælles areal og ud på parkeringspladsen
DerHansi
DerHansi May 10 '15

Hej Lars

Jeg kan tilslutte mig de andres betragtninger ; køber du en 85 D kan du nøjes med at lade hver anden dag. Du skal jo så gøre op med dig selv om det er ulejligheden værd at at kunne køre gratis hver dag på job (via SC Køge). Hvad har du selv gjort dig af overvejelser omkring det at købe en EL-bil, når du nu ikke bare sådan lige kan etablere lademulighed hjemme ?

Genild
Genild May 10 '15
Men hvis du kan lade i Kalundborg i stedet går det jo lige op - kan du ikke lade i nogen af enderne, er et lidt mere bøvlet. I den situation vil du være tvunget forbi Køge SC, det er så mest snedigt på hjemturen af to hver for sig væsentlige årsager.

1: batterierne er varme (relativt) så det går stærkere
2: man slipper for at skulle ekstra tidligt op om morgenen.

Personligt ville jeg dog blive skør i bolden hvis jeg hver dag skulle hænge på en SC for at lade til dagen og vejen, det er lidt lige så spændende som at se karse gro, og jeg tror at ens jyske aner skal være mere end markante, hvis glæden ved at spare pengene skal opveje ærgelsen over at spilde godt liv med at kede sig.
DeaconWP
DeaconWP May 10 '15

Ja Genild + 1.

Ladning i Kalundborg, hvor du holder på arbejde er jo en fin ide.

Selv med single lader kommer der 55 km på i timen.

Max 6 timer hver dag, så er den altid fuld, når du skal hjem til Køge.

Ventetiden på en Supercharger skal gøres op med, hvor mange KWH man tanker på hvilken tid.

Antal KWH ganget med sin pris hjemme, giver en fritids indtægt uden/efter skat, som man skal vurdere om man gider spare/tjene. De kan være surt tjent.

Genild
Genild May 10 '15

Deacon: Medgivet, jeg har ikke spurgt ham, men jeg tror oprigtigt ikke at Skt. Peter godskriver den tid man har brugt/spildt på ladning, når det store regnskab skal gøres op foran perleporten.

Skal tiden gøres op i penge, tror jeg næsten man kan få en større fortjeneste ved at sælge sine hjemmehæklede grydelapper, men jeg må dog erkende at man måske skulle overveje at kombinere de to ting (hækling af grydelapper medens man lader) da man jo både er svært underholdt og kan se frem til en større profit.

DeaconWP
DeaconWP May 10 '15

Jeg har faktisk overvejet, om jeg skal slæbe en campingvogn med, når jeg skal lade. Måske jeg kan lave en rubrik annonce i Ekstra Bladet, og tjene lidt ekstra ved en "ladning". ;-)

lysmanden
lysmanden May 10 '15
Hvis ladning hjemme ikke er muligt, men tilgænglig i arbejdstiden på job så bestil.
Hvis ingen af mulighederne er til stede så havde jeg sprunget over.

Der er også den mulighed at betale for ladning på enten cleaver eller eon lade stationer. Der er vist en af dem i byen. Dog koster det en del penge og det skal gøres op i forhold til resten af investeringen.... Det kan jo også være at din arbejdsplads ligger langt væk fra laderen i byen

Får du statens takst i kørsel godtgørelse?
Larsdelp
Larsdelp May 13 '15
Ja jeg får den alm. kørselstakst. Har ikke hørt om at ladning er tilgængelig på jobbet.